Mybanker ude i usympatisk forsvar for “ågerselskaberne” !

Viser 11 indlæg - 1 til 11 (af 11 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #88597
    AnonymForfatter

    I sit nyhedsbrev argumenterer Mybanker i kraftige vendinger mod at der indføres et loft på forbrugslån på 24%. Mybanker mener tilsyneladende forsat det skal være lovligt, at “ågerfirmaer", skal have lov til at tjene styrtende på folks økonomiske nød.

    Mybankers holdning er for mig at se udtryk for en fuldkommen latterlig dum-dogmatisk liberalisme, hvor man går ind for fuldkommen betingelsesløs liberalisering af kapitalmarkederne, så alene den stærkes lov hersker.

    Hvorfor i himmelens navn skal vi dog have det?

    Alene på dette site, findes et utal af RKI-registrerede, som er gået ned netop på grund af de mange små forbrugslån med kort løbetid, som sammenlagt når op i et niveau, hvor de slet ikke kan styre det mere.

    Hvis et lån ikke kan skrues sammen så ÅOP kommer under 24%, så bør det aldrig nogensinde ydes. Punktum. Færdig!

    Hvis der er et lille problemhjørne med bevilligede overtræk i bankerne, kan politikerne under udvalgsbehandlingen naturligivis finde ud af det. Men at Mybankers partsindlæg kommer til at fremstå som et generelt forsvar for finansieringsselskaberne, som tager horible ågerrenter, det er set med mine øje helt ude i hegnet!

    JEG ER DYBT DYBT SKUFFET OVER MYBANKER!

    #123802
    MichaelForfatter

    Mybankers nyhedsbrev omtaler specielt de kortvarige lån hvor ÅOP ofte kommer højt op og derved over de magiske 24%. Jeg må indrømme, at jeg er lidt i tvivl om den sag her: På den ene side kan jeg ikke se den store fare i at en person låner 2000 kr. og skal betale 2500 tilbage efter f.eks. en måned hvorved ÅOP kommer langt over 24%. På den anden side er jeg enig med generalen i, at det lugter lidt af åger. Jeg tror dog ikke at loven vil hjælpe særlig mange, da det ikke er ÅOP’en der er afgørende, men istedet antallet og størrelsen på forbrugslånene. Generalen må jo medgive, at RKI-segmentet her ofte skylder 50.000 eller meget mere væk.

    Hvis man skal gøre noget seriøst ved forbrugslån-misbruget, burde man istedet indføre en max. grænse for hvor meget man til enhver tid må skylde væk (kun gæld uden sikkerhed). Det er vanvittig formynderisk ja, men helt ærligt tror jeg ikke man kan komme problemet nogenlunde til livs på andre måder. Hvad nytter det at ens gæld har en ÅOP på 18-20% hvis den er på 200.000?? Loven vil alligevel ikke ramme Citybank, GE og andre ågersvende som lystigt reklamerer i TV, da de nok skal sørge for at holde sig under de 24% ved blot at køre løbetiden ud i det uendelige.

    #123804
    AnonymForfatter

    Jeg vil gerne lige indskyde, at jeg normalt stemmer borgerligt, men i den her konkrete sammenhæng må man være pragmatisk og sige, at Socialdemokraterne har ret.

    Den eneste måde at komme problemet til livs på, er ved at indføre klassisk socialdemokratisk formynderi på forbrugslån.

    Har vi ikke netop set, et utal af eksempler på, at når først folk har fået nej i banken, så tyer de til finansieringsselskaberne og får skrapet en masse små forbrugslån sammen, som de løbende bruger til at indfri andre forbrugslån? På et tidspunkt knækker filmen, og så bryder lånespiralen sammen. (Læg mærke til at folk altid spø’r om hvor de kan låne til at indfri anden gæld).

    Ved at indføre et lavt loft for forbrugslån opnår man netop at tvinge finansieringsselskaberne til at kigge lidt mere kritisk på folk.

    Derudover kan man sige, ja så giver det problemer med smålån på 2-4.000 til en computer eller en vaskemaskine. Men helt ærligt, så mener jeg kun det er sundt folk lærer at spare sammen til den slags anskaffelser. Skulle det gå helt galt, så kan man jo bruge møntvaskeriet eller købe et brugt tv til 200 kr i den blå avis.
    Jeg mener simpelthen ikke det er noget problem at man eliminerer disse “usunde minilån".

    Almindelige mennesker (og det er jo trods alt 9 ud af 10 som er det) kan altid få et lån på almindelige vilkår i banken, hvis der opstår et uforudset problem, og banken kan se det rimelige i at forstrække med et lån.

    Det er såmænd også udemærket at bankerne tvinges til at skrue overtræksgebyret lidt ned. Hvis de vitterligt ikke ønsker overtræk, har de jo alle muligheder for at skride ind overfor kunden i god tid. Overtræk eksisterer jo typisk fordi bankerne ser en god forretning i det, og derfor lader kunden køre så længe det er forsvarligt.

    #123806
    AnonymForfatter

    Michael, loven rammer kun i den virkelige “åger-ende".

    Greens, GE Moneybank osv., ligger ganske rigtigt i de fleste tilfælde under 24% i ÅOP.

    Jeg er helt enig i at man ud over selve ÅOP-loftet, burde ligge loft over hvor meget usikret gæld en person kan have.

    #123808
    MichaelForfatter

    Iøvrigt mener jeg også, at vi som samfund har en pligt til at lære de unge om fornuftig økonomisk adfærd (når nu så mange forældre tydeligvis svigter). Helt ærligt: skolen lærer de unge at have sex, men ingen fortæller dem hvilke farer der er ved forbrugslån og Dankort?! Burde Bertel Haarder ikke indføre et obligatorisk fag omkring 8-9 klasse med titlen “Privatøkonomi"? Diverse undersøgelser har tydeligt vist, at en alarmerende stor del af de unge 17-18 årige ikke aner hvad ordet “rente" betyder. Det er dog skræmmende…

    Så ja, jeg er egentlig enig med generalen i at formynderi er nødvendigt, men det kan ikke stå alene. Oplysning og uddannelse er mindst ligeså nødvendigt.

    #123810
    AnonymForfatter

    Helt klart,

    1. Opgrader rentesregning i 8-9-10 klasse. Elerverne kan sagtens regne lidt på finansieringalternativer.

    2. Forsæt formynderiet med et låneloft for 18-24 årige, fx 10.000 kr. Det skal give de unge en god “kreditkultur".

    3. Indfør en mere avanceret ÅOP-beregningsmetode, hvor man fx skal fordele samtlige stiftelsesomkostninger og gebyrer over lånets første 5 leveår (som er den maksimale løbetid Danske Bank giver på forbrugslån). Derved kan finansieringsselskaber ikke komme til at fremstå som billige ved at forlænge løbetiden til fx 12 år.

    4. Man kunne også bare sige, at forbrugslån maksimalt kan ydes over 5 år.

    5. Indfør et direkte forbud mod at yde et billån (og andre lån med sikkerhed) der har en højere hovedstol end bilens værdi på købstidspunktet. Det er desværre meget almindeligt at folk låner 250.000 på billånet til en bil der kun er 150.000 værd, fordi de har lidt restgæld, der lige skal med ind under.

    Det er masser af muligheder for at løse problemet. Politikerne bør lade nogle professionelle se på det, og derefter skrue et passende løsning sammen.

    #123814
    MichaelForfatter

    Udmærkede forslag. Eller hvad med at forbyde muligheden for at sælge lån direkte ved skranken sammen med den nye 56″ fladskærm? En indførelse af vandtætte skodder mellem udlåner og forretning vil tvinge kunden til at gå hjem og tænke sig om istedet for bare at købe skidtet hjem med det samme lørdag formiddag.

    #123830
    AnonymForfatter

    Hvad med om vi gik efter dem der udlåner på denne uansvarlige måde?

    D.v.s. efter devicen, at forureneren betaler oprydningen, i dette tilfælde bør vi lade de uansvarlige udlånere betale deres eget gilde…

    F.eks. kunne vi starte med at fjerne enhver form for skattemæssige fradrag på tab på udlån!

    Dermed øger vi incitamentet til, for udlåner, at sikre sig større grad af sikkerhed for udlånet og større grad af sandsynlighed for at låntager kan tilbagebetale lånet.

    Og der er med garanti andre lignende tiltag vi kan indføre, hvis vi er kreative nok…

    F.eks. kunne vi også nedsætte forældelsesfristen på uerholdelige udlån, evt. afhængig af lånetype f.eks. på simple forbrugslån?

    Dermed øger vi igen incitamentet til, for udlåner at sikre sig….
    Jf. ovenfor.

    Er der nogen, der har andre idéer / forslag derude?

    Men fri os for mere bureaukratisk formynderstat (= velfærdstab), end højst nødvendigt!

    #123834
    AnonymForfatter

    Teori om velfærdstab kan ikke appliceres ukritisk på finansieringsområdet. Velfærdstabsbegrebet relaterer sig primært til hele skattediskussionen og til størrelsen af det offentlige forbrug.

    Her er der tale om simple klare regler som stort set ingen offentlig eller privat administation kræver. Det hele kan automatiseres ved computerberegning.

    Jeg vil tro der netto er en velfærdsgevinst, grundet alle de afledte besparelser på “retsdage" og omkostninger til folk der falder helt igennem.

    #124020
    -Erik-Forfatter

    Hvis man i lovgivningen fastlægger maksimum for lånerenter, summen af en persons usikrede lån og andre kreative begrænsninger, så sender man blot de uansvarlige lånere direkte i armene på det grå lånemarked, hvor renterne er endnu højere, rykkergebyrer kaldes dummebøder, og inkasso indebærer løse tænder og brækkede fingre.

    Nogle mennesker er bare komplet uansvarlige. Ikke blot skal hver en krone de får mellem hænderne brændes af, men hver en krone de kan låne skal pinedød lånes og brændes af i en fart.
    Man ser det tydeligt på alle de indlæg her på debatten, hvor spørgeren desperat prøver at komme ud af RKI, fordi vedkommende har desperat behov for at optage et ny lån.

    Den adfærd er sygelig, på linje med narkomani og ludomani….. lånomani kan man vel kalde det.
    Samfundet burde erkende disse menneskers problemer, og tilbyde kurser og afvænning 🙂

    Kursus for lånomaner, lektioner :
    1. Gå igennem et indkøbscenter uden at foretage et afbetalingskøb.
    2. Gå igennem et indkøbscenter uden at købe andet end det der står på indkøbssedlen.
    3. Gå igennem et indkøbscenter og købe det billigste produkt til hvert punkt på indkøbssedlen.
    4. Skrive en indkøbsseddel, der kun indeholder det mest nødvendige.
    5. Oprette en opsparingskonto
    6. Spare 300 kr. op, hver måned, de næste 3 måneder
    7. Læse en tilbudsavis, uden at fare ud og købe nogen af lækkerierne.
    8. Tænke over om man egentlig er ringere stillet fordi man ikke købte varerne under pkt. 1,2 og 7.
    9. Glæde sig over at saldoen på opsparingen er vokset måned for måned.
    10. Lade være med at tage på ferie fordi man ikke har råd.
    11. Lade være med at tage på ferie for at afdrage gæld
    12. Lade være med at tage på ferie for at spare op.
    13. Spare på jule, og fødselsdagsfest og -gaver til børnene, fordi man ikke har råd.
    14. Lade børnene blive hjemme fra lejrskole, fordi man ikke har råd.
    15. Lade være med at køre rundt i taxa.

    Kort sagt, sætte tæring efter næring, og tænke mere end én dag frem.

    mvh Erik

    #124030
    MichaelForfatter

    Kurser hjælper ikke en døjt. Hvor mange gange er det lige spørgsmålet “Hvor kan jeg låne til at komme ud af RKI" er stillet? Hvor mange gange er det lige spørgsmålet er blevet besvaret og hvor mange gange er det at spørgeren bliver sur over svaret? Nej, gode råd og intentioner hjælper ingenting når man er hvor mange af spørgerne er.

    For at sige det ligeud: Folk der stiller ovenstående spørgsmål har simpelthen et intelligensproblem (læs: de er snotdumme) og derfor hjælper velmente kurser ingenting. Kun en effektiv stopklods ved kassen hjælper. Tja, så kan det da være HA og diverse indvandrerbander vil åbne en “udlejningsforretning", men det kan så bekæmpes som en almindelig politisag.

    Og fri mig nu for disse “Det er jo ikke alle der selvforskyldt er kommet i RKI"-indlæg. Nej, det er det muligvis ikke, men det gør ingen forskel overhovedet for lånemulighederne.

Viser 11 indlæg - 1 til 11 (af 11 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.