Huskøb?

Viser 12 indlæg - 1 til 12 (af 12 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #88593
    AnonymForfatter

    Jeg er nysgerrig efter, at høre om I mener det er realistisk at min kæreste og jeg køber et hus sammen når vi har en årsindtægt på hhv 141.600,- og 204.000,- (netto). Huset vi er interesserede i koster 2.500.000,- og vi har 500.000,- til egenbetaling.

    Desuden – når man får lavet et forslag til en lånebevis/laver et budget – kan man da medregne SU-lån som indtægt??

    Håber på hjælp hurtigst muligt.

    #123748
    thsvForfatter

    Lidt svært at regne ud fra Netto-løn.

    Tommelfinger-reglen siger, at man købe hus til ca. 3,5 gange årsbrutto-indkomsten. I skal altså have en bruttoindkomst på ca. 600.000 kr om året.
    Når I har 20 % af husets værdi som opsparing, burde I nemt kunne godkendes til det lån på 2 mill.
    Har I penge til at flytte for og til nye møbler?

    Tror det er svært at få godkendt en realkredit-belåning med ydelse fra en anden gældsætning (SU-lån).
    En bedre mulighed må være at aftale afdragsfrihed på realkreditten, mens en af jer er på SU.

    Så tag en snak med jeres bankrådgiver, og held og lykke med huskøbet.

    #123756
    AnonymForfatter

    Vi vil jo også mene, at vi godt kan sidde for et lån på 2 mio – og har selv tænkt tanken om realkredit-belåningen mens jeg er på SU, men hvilke muligheder er der for at få godkendt et lånebevis når man ikke kan medregne SU-lånet? Vi har nemlig søgt et lånebevis – men bliver her oplyst at vi kun kan låne 1.5 mio (incl egenbetalingen). Kender du til mulighederne for, at få lov til at få et lånebevis baseret på afdragsfrihed og ikke fx obligationslån?

    Og for at svare på dit spg – vi har naturligvis råd til at flytte + møbler.

    #123772
    AnonymForfatter

    Hej Maria.

    Bankerne baserer deres kreditgivning på at huskøberne har mulighed for at finansiere deres boligkøb med et obligationslån. Har kunderne “råd" til dette kan man herefter vælge afdragsfrihed/variabel rente,.

    #123774
    AnonymForfatter

    Ja det har jeg forstået. Men hvordan forholder de sig når jeg pt er på barsel (og modtager barselsdagpenge)? Er det den aktuelle indkomst de baserer deres beregninger på eller det, at jeg skal fortsætte på mit studie feb. 08?
    På barselsdagpenge modtager jeg brutto omkring 166.150,- om året og min kæreste 360.000,-. Vil I vurdere at vi umiddelbart ville kunne blive godkendt til et lån på 2 mio (idet vi har 500.000,- til egenbetaling)?
    Desuden – jeg har læst at de beregner leveomkostninger for et barn (det første barn) som 2.500,-/mdr er det også gældende når barnet endnu ikke går i institution?
    – og så til et spg som I måske ikke kan besvare – hvordan forholder det sig med det at være samlevende/gift, når man evt køber sammen? Er der er ide i at blive gift, eller er det uden betydning?

    #123778
    thsvForfatter

    Hej Maria

    Som jeg ser jeres situation er det på vippen, at I kan godkendes.

    Jeg ville dog godkende jer til 80 % belåning i et hus til 2,5 mill. grundet jeres opsparing. Og ja selv et barn, der ikke går i institution koster jo penge, specielt det første, hvor der ikke er tøj og tilbehør, der kan genbruges.

    Men læg et realistisk budget, og få et lånebevis, huset kan nok presses lidt i pris, men hvis det ikke er jeres drømmehus, så må I hellere købe noget billigere. Når I har opsparet så mange kunne en andelsbolig vel osse komme på tale.

    #123782
    MichaelForfatter

    Jeg er enig i, at jeres boligkøb er lige på vippen, men helt umuligt ser det da ikke ud. Det positive er, at I med et boligkøb på 2,5 mill lige præcis kan holde belåningen til 80% og derved undgå det dumme boliglån. Vedr. jeres ægteskabelige status (eller mangel på samme) er der ingen problemer hvis I sørger for et 50/50 ejerskab af huset.

    #123792
    AnonymForfatter

    Man kan i hvert fald konstatere, at det allestedsnævrende “credit crunsh" har fået bankerne til at kreditvurdere kunderne langt hårdere end tidligere.

    Jeg vil vurdere, at den strammere kreditvurdering, rentestigningen samt stigende priser på fødevarer, opvarming og transport har reduceret jeres maksimale belåningsramme med mindst 4-500.000 kr det seneste år.

    #123796
    AnonymForfatter

    Så du mener ikke at vi ville kunne låne de 2 mio?

    Kan nogle af jer anbefale banker der kunne passe til vores behov? Det hus som vi har forelsket os i (det er drømmehuset:) – bliver solgt via EDC – og derfor har vi naturligvis rettet henvendelse til dem.

    #123798
    MichaelForfatter

    Der er ikke (betydelig) forskel på realkreditprodukter i forskellige banker/kreditforeninger. Jeres behov er ganske almindelige og enhver bank kan derfor bruges som reference. Der kan muligvis være forskel på kreditvurderingen i forskellige banker, men det får I jo ikke flere penge tilovers af hver måned.

    #123800
    AnonymForfatter

    Ok. Det er godt at vide.

    #123828
    AnonymForfatter

    Tak for jeres hjælp. Jeg har endnu et spørgsmål; Kaution. Kan det påvirke vores lånemulighed positivt, hvis vi kan få nogle til at kautionere for hele eller en del af beløbet?
    Og i så fald – hvilke kriterier skal disse kautionister opfylde? (skal de have en vis indtægt etc etc)?

Viser 12 indlæg - 1 til 12 (af 12 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.