Førstegangskøber rådgivning?

Svar
  • This topic has 3 stemmer and 12 svar.
Viser 13 indlæg - 1 til 13 (af 13 i alt)
  • Grøn_Bjørn
    Forfatter
    Indlæg
  • #88574
    Grøn_Bjørn

    Hej alle

    har brug for lidt rådgivning selvom jeg snart har læst på samtlige sider ang boligkøb. Jeg står i den situation at jeg skal købe en bolig om 1 – 1½ år, da kæresten flytter op om 2 år. Om et års tid vil jeg have 200.000 på min pluskonto “såkaldt højrente opsparingskonto” og 60.000 på min boligopsparing hos Nordea. Min plan er at de 200.000 bruges til udbetaling og 60.000 på møbler+div lyder det dumt? eller skulle man skyde alt i udbetalingen og tage et forbrugslån? hvordan ville i fordele det?

    min bankrådgiver har godt nok sagt at jeg er velkommen til et møde ang et fremtidig realkreditlån, om hvor meget jeg kan låne til osv.. men er Nordea ok til det eller høre de til den dyre ende som jeg har læst mig til omkring.

    Vi har planer om et rækkehus til de 2mio, min løn ligger på lidt over 500.000 årligt. Når kæresten flytter op hjælper hun selvfølgelig til bliver uddannet gym. lærer til den tid. Vil der blive problmer med låne til det beløb?

    på forhånd tak for svarene

    Mvh Bjørn den grønne

    #123424
    Anonym

    Det er for upræcis spredt information du kommer med.

    Hvis du ikke selv har forstand på at regne det grundigt igennem, så gør dig selv den tjeneste at gå ned i din bank og få dem til at regne på det. Det koster typisk ikke alverden.

    #123426
    Anonym

    Bankerne regner nogenlunde ens hvad angår kreditvurdering, så du kan i hvert fald få Nordea til at udregne hvor meget du kan købe for.

    Derudover synes jeg du skal indhente tilbud fra flere pengeinstitutter angående det boliglån du skal have.

    Det fremmer altid kvaliteten af lånetilbuddet gevaldigt, når man fortæller bankrådgiveren, at man forhandler til anden side 🙂

    #123442
    Grøn_Bjørn

    upræcis spredt information? jeg spørger blot hvordan ville i gøre mht. udbetaling og opsparing til møbler og div af det jeg har indestående. Ingen tvivl om jeg vil tage et møde med banken når tiden nærmer sig og forhøre mig ad, men det kunne være der var nogle bankrådgivere eller nogen med meget erfaring indenfor området herinde.

    men tak for svaret i det mindste ,-)

    #123462
    LMA

    Umiddelbart er der meget stor sandsynlighed for, at I med jeres indkomster kan erhverve en ejendom til ca. 2 mio.kr.

    Inden for bankverdenen arbejdes der med en række kreditvurderingsbegreber. Formue, gearing og rådighedsbeløb.

    Formuen (al værdi minus al gæld) skal selvfølgelig helst være positiv, der accepteres dog normalt en negativ formue når der er tale om et par/en familie i etableringsfasen. Og det er er I jo!

    Ved, at nogle banker arbejder med, at formuen helst skal være positiv når cpr.nummeret runder de 40 år.

    Gearing er indkomst i forhold til gæld. De fleste steder accepteres en samlet gæld på årlig bruttoløn x 3. Tag derfor årslønnen på 500.000 tillæg gym.lærerlønnen og x med 3. Resultatet viser hvad I teoretisk kan løfte af gæld. Dette nøgletal er vist lige efter bogen i jeres tilfælde.

    Rådighedsbeløbet er der selvfølgelig også lavet tommelfingerregler på, jeg er bekendt med en bank der siger 8.000 til to voksne, plus 2.500 pr. barn.

    Tommelfingerregler skal dog altid tages med et gram salt, såfremt kæresten og du normalt bruger 10.000 om måneden jer to alene, er det således dette der BØR inddrages i beregningen.

    Med hensyn til Nordea, da er det min opfattelse, at privatkunder pga. Nordea’ kernekundekoncept, ofte kan opnå bedre priser andre steder.

    Endelig er det en faktor der bør medtages, at Nordea’ kreditforening, Nordea Kredit, ofte arbejder i nogle relativt små obligationsserier grundet foreningens størrelse som sådan, hvilket ikke er til kundernes fordel.

    #123464
    LMA

    UPS!

    Glemte vist lidt.

    Anvend endelig de 60.000 kr. til møbler m.m., en udbetaling på 200.000 kr. er lige i øjet!

    – væsentligt bedre end mange andre førstegangskøbere!

    #123466
    Anonym

    LMA,

    Ved du om et rådighedsbeløb på 8.300 for et par uden børn stadig gælder som tommelfingerregel i Danske Bank, eller er det blevet opjusteret med fødevarepriserne etc?

    Jeg har erfaret, at flere små lokale pengeinstitutter pludselig nu mener at et rådighedsbeløb på 8.000 er for lidt? Kunne godt have lokalbankerne mistænkt for at bruge rådighedsbeløbsberegningen som “murbrækker” for at stramme kreditvurderingen, grundet betydelige fundingproblemer.

    Bankerne er vel efterhånden nået frem til en erkendelse af at kapitalmarkederne ikke bliver bedre før vi kommer ind i 2010.

    #123470
    LMA

    Jeg kender kun ganske lidt til DDB’ kreditmæssige regler.

    Jeg er dog bekendt med, at der i stigende grad er bearbejdet en holdning ind i bankerne om, at der er tale om TOMMELFINGERREGLER!

    Historiske posteringsforløb medtages derfor ofte – hvis ikke altid, ligesom der i nogen grad tages hensyn til hvor i landet parret/familien bor.

    Leveomkostningerne er jo større i KBH end i Brønderslev.

    #123474
    Anonym

    Men så ud fra den unavngivne bank, hvor du er angivligt er bankrådgiver:

    Hvad er tommelfingerreglen for rådighedsbeløb?

    Hvor langt går man typisk tilbage i de historiske posteringsforløb
    6mdr, 12mdr, 24mdr eller 36mdr?

    Jeg kan næsten læse mellem linierne, at man så skal være forsigtig med at anskaffe sig en masse dyre møbler umiddelbart før man gerne vil købe ejerbolig?

    #123476
    LMA

    Jeg kan ikke se hvad mit eventuelle erhverv som bankrådgiver, julemand, studerende, zoolog, campist eller flyttemand har med sagen at gøre?

    Jeg har dog et ganske godt kendskab til det finansielle område som helhed, og det er ikke alt sammen læst i en bog langt væk fra virkeligheden, selvom eksamensbeviserne og titlerne er i orden.

    Men husmandsmetoden til og finde et lynhurtigt rådighedsbeløb er, og tage den faste månedlige nettoløn og fratrække den faste månedlige budgetoverførsel. Tadaaaa!

    Naturligvis inddrages ekstraordinære investeringer som køb af møbler, aktier m.m. ikke. Selvom enkelte på dette site har et anstrengt forhold til bankrådgivere som helhed, så er de squ ikke alle tabt bag den bagerste sporvogn.

    #123478
    Grøn_Bjørn

    Tusinde Tak for svarene det var den info vi havde brug for lige p.t ,-)

    #123480
    Anonym

    Netop, forudsat selvfølgelig, at man opererer med en budgetkonto, og budgetoverførslen er opdateret til udgifterne. Klart nok.

    Men det var ikke lige det jeg spurgte om. Hvad er “tommelfingerreglen” vedr. kravet til rådighedsbeløb reelt anno 1. Juli 2008?

    #123484
    LMA

    Det er der næppe nogen der helt entydigt kan svare på.

    Som sagt er jeg bekendt med en grænse der hedder 8.000 plus 2.500 pr. barn.

    Beregningen tager naturligvis udgangspunkt i den dyreste finansieringsmetode, samt nogle faste forsigtighedsprincipper. Dvs. der er regnet med fastforrentede obl.lån med afdrag, faste udgifter til vedligehold/syn af bil, ejendom, husdyr m.m.

    Endelig ses der som nævnt på historiske konto forhold, ligesom geografien og kundeforholdet som helhed har indflydelse.

    Nogle kan leve for få tusinde om måneden, andre brænder uden problemer 20.000+ kr. af på en måned.

Viser 13 indlæg - 1 til 13 (af 13 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.