Engang dårligbetaler, altid dårlig betaler

Svar
  • This topic has 2 stemmer and 2 svar.
Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Anonym
    Forfatter
    Indlæg
  • #88568
    Anonym

    Jeg har været hele møllen igennem. Registreret i RKI, Debitorregisteret, kortmisbrugerregisteret og sikkert et par stykker til. Jeg har skyldt penge til de fleste telefonselskaber, forsikringsselskaber, udlejningsfirmaer med mere.

    Men nu er alting betalt, uden undtagelse, mine sidste 2 årsopgørelser har været uden gæld, med indestående på 3.500 forrige år og 42.000 sidste år. Jeg tjener 350.000 om året.

    Men det er som om jeg stadig er bundet på hænder og fødder. Danske bank vil end ikke tilbyde mig dankort, selv om netop min bank er en af de eneste som aldrig er blevet syltet. De kan sågar se, at jeg har sparet 3.000 kr op hver måned de sidste 2 år. De vil ikke give mig et ordentligt svar på hvorfor, de henviser til manglende indsigt i min privatøkonomi. Selv om jeg har en budgetkonto hvor de kan se hver krone jeg bruger. Jeg henvendte mig personligt i banken, svaret var, at de ud fra deres kreditvurderingspolitik ikke kunne tilbyde mig dankort.

    Jeg henvendte mig til Lån & Spar bank, som jeg ikke fortid har med, de ville kun tilbyde mig en lønkonto med hævekort.

    Jeg prøvede at oprette et telefonabonnemt hos Telia, det blev afvist.

    For sjovt prøvede jeg at ansøge om lån hos samtlige hurtiglån som har online ansøgningsskemaer.. Ikke for at låne penge, men udelukkende som et forsøg. Afvist af samtlige.

    Jeg har kontrolleret at mine registreringer i RKI og Debitorregisteret er slettet.

    Når dette år er gået vil jeg have 3, TRE årsopgørelser med positiv formue, marts næste år på knap 80.000.

    Hvad skal der til, for at jeg kan få et minimum af kreditværdighed igen, når ingen gæld, 45.000 på kontoen og fast indkomst, med samme arbejde igennem 10 år, ikke er nok?

    Er jeg brændemærket for evigt?

    #123318
    Anonym

    Nej

    Selvfølgelig er du ikke det. Nu ved jeg jo ikke, hvor lang tid siden, at du blev registreret i pengeinstitutternes fælles check- og hæbekortmisbrugerregister. Men er det mindre end 2 år siden (selvom du har betalt din gæld), så er der i pengeinstitutterne et aftale om, at man ikke giver folk et dankort, visa/dankort o.lign i 2 år efter registreringen. Du har dog krav på en alm. lønkonto – men ikke et hævemiddel, som du kan foretage overtræk med. Du kan læse om registeret på Finansrådets hjemmeside http://www.finansraadet.dk/danish/menu/omkundeforhold/pengeinstitutterogforbrugere/checkmisbrugerregistret/.

    Det er i øvrigt kun banker, der har adgang til at spørge i registeret, om du er registreret. Vær dog opmærksom på, at visse banker – som umiddelbart set ud til at være finansieringsselskaber – rent faktisk er en bank. F.eks. Handelsfinans og Acceptcard – og de kan således spørge i registeret.

    Hvis dit svar er, at det er mere end 2 år siden, at du kom i registeret, så spørg Danske Bank, hvorfor du har fået afslag på et dankort. Du kan så måske ændre det, der er “forhindringen”, hvis du stadig vil være kunde der. Men er det vitterligt mere end 2 år siden, du blev registreret i check- og hævekortmisbrugerregisteret, så spørg flere banker. Der er da heldigvis flere af slagsen – så det er bare at spørge, og så er jeg sikker på, at lykken vil tilsmile dig (især hvis fremlægger udskrifter fra dine bankkonti, hvor saldoen aldrig har været i overtræk – og du har en OK-årsopgørelse).

    Held og lykke
    MVH/Nuser

    #123346
    Anonym

    Hvis der med sikkerhed er gået mere end 2 år siden du er blevet slettet, hvorfor vælger du ikke bare stille og roligt at oprette en nemkonto (ikke andet) i en anden bank, som ikke har kendskab til din uheldige historie. Efter et halvt år, kan du så bede om at få tilknyttet et dankort, og efter yderligere et par år kan du så ansøge om boliglån osv.

    Hvad teleselskaberne angår, så går jeg ud fra det er sådan, at i det teleselskab, hvori du har misligholdt dine betalinger, kan de bibeholde noteringen på dig som “uønsket dårlig betaler” til evig tid. Så hvis du har været kunde i samtlige selskaber, så har du et problem!

    Derimod har nye selskaber og banker i sagens natur ikke noget kendskab til din betalingshistorik, når først du diverse registreringer er slettet.

    Prøv eventuelt et uafhængigt teleselskab som M1 eller Bibob (her er taletiden i øvrigt forudbetalt).

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.