Optimere sin kreditværdighed, blive godt navn i banken

Svar
  • This topic has 4 stemmer and 6 svar.
Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Anonym
    Forfatter
    Indlæg
  • #88567
    Anonym

    Min tanke med denne tråd er at diskutere hvordan man kan optimere sin kreditværdighed. Hvad vil banken gerne se, og hvilke faktorer, som man ikke lige har tænkt på, spiller også ind.

    Nogle vil sige, at det er da nemt, man skal bare have en god indkomst, spare lidt op og betale sine regninger til tiden.

    Men der er også så mange andre faktorer, som man måske ikke lige er opmærksom på. F.eks. mister man kreditværdighed hvis man flytter ofte. At ikke have dankort tæller meget ned i en vurdering af kreditværdighed. Ligeledes gør det at ikke være registreret i telefonbogen, at ikke være medlem af en A-kasse eller f.eks. have “rente af for sent betalt skat” hvor uanseeligt beløbet end måtte være.

    Denne tråd er IKKE ment som et værktøj til at snyde långivere til at give lån på falske forudsætninger, men som en diskussion af hvordan man kan “konsolidere” sin privatøkonomi optimalt. Det kan især være en nyttig tråd til dem som tidligere har haft dårlig økonomi, og nu gerne vil vise banken, at de har styr på sagerne igen.

    Så kom med jeres indspark.

    #123320
    Anonym

    Hej

    Det er måske ikke så svært endda. Kreditværdighed handler om at have evnen til at tilbagebetale et lån. Hvis man har viljen, men ikke evnen, så kan det jo være ligegyldigt. Kig på det som om, at en en almindelig person skal låne en vildt fremmed person penge af egen lomme. Hvad vil personen så undersøge, hvilke “alarmklokker ringer der”, og har den, der skal låne pengene faktisk baggrunden for at kunne tilbagebetale. Og vil den pågældende have nemt ved at opnå gældssanering, hvis lånet ikke tilbagebetales. Hvis den almindelige person svarer negativt til alle de forhold, efter sin n undersøgelse, så vil personen nok næppe låne en krone til den fremmede person.

    Der er i øvrigt langt flere forhold, der medtages i en kreditscoring i et pengeinstitut og finansieringsselskab – men når man scorer lavere “uden dankort” end “med dankort”, så er det bare en af mange faktorer. Det scorer f.eks. positivt, at man er gift. Og er man enlig kvinde scorer man højere, end hvis man er enlig mand, da enlige mænd iflg. statistikken oftere “falder” igennem end kvinder. Man kan også score negativt på en adresse. Men man kan ikke bare tage 5 punkter ud – da der er temmelig mange områder, der scores på. Har man f.eks. fast ejendom, og har boet der i årevis – så scorer man også højt. Og har man arbejde, frem for at være på bistandshjælp (uden af ville støde nogen), så scorer man også flere positive point. Har man f.eks. også mange afbetalingskreditkort, så scorer man lavere, end hvis man blot har visa/dankort. Men det er subtotalen af megamange scoreområder, der afgører, om man bliver betraget som en person med positiv kreditværdighed. Og det er vel ganske forståeligt, for der er vel ingen almindelige mennesker, der vil låne penge ud til vildt fremmede personer, som de ikke tror på. Den nu hedengange fairrates.dk er et godt eksempel på, hvordan godtroende almindelige mennesker er blevet snydt af andre helt almindelige mennesker, som de har lånt små-beløb til.

    Så hvis man selv ganske ærligt kan svare, at vildt fremmede privatpersoner uden tøven vil låne en penge på ens “glatte ansigt”, så er man nok kreditværdig. Og kan man ikke det, så er man ikke kreditværdig nok, og så ved man hvilke områder, der skal sættes ind over. Men mener man, at man er kreditværdig, og får et låneafslag alligevel i en bank/finanseringsselskab, så må man jo spørge det pågældende bank/finansieringsselskab, som så formentlig kan fortælle, hvorfor man ikke er kreditværdig alligevel. Og så kan man jo netop gøre noget ved det, som er forhindringen for, at man betragtes som værende kreditværdig.

    MVH/Nuser

    #123338
    Anonym

    Jeg har set flere modeller for “credit scoring”, men den der med telefonnummeret, har jeg dog aldrig hørt om. Det lyder lidt langt ude.

    Særligt i lyset af at der formentlig netop er stærk positv korrelation mellem indtægt og valg af hemmeligt nummer. Mange i ledende stillinger og medieeksponerede stillinger vælger netop hemmeligt nummer for at beskytte privatlivet.

    Den der variabel giver derfor ingen mening, og hvis du ikke kan komme med en konkret henvisning til hvilken bank der anvender telefonbogsstatus i beregningen af credit-score, så kan vi vist roligt konkludere, at der her er tale om en “urban legend”.

    #123340
    Anonym

    Så kan jeg af ovenstående også udlede, at det også er et “score-mæssigt problem”, at vi har valgt at have et benzinkort til samtlige danske selskaber.

    Økonomisk set er det klogt og velovervejet, at vi frigiver likviditet til indskud på højrentekonti ved at have:
    – Op til 52 dages gratis kredit på madindkøb på FDB mastercard.
    – Op til 52 dages gratis kredit på benzintankninger.

    Vi har altid betalt saldoen ud hver måned, og aldrig betalt så meget som en krone i rente eller gebyr på nogen af disse kort.

    Så altså, jeg anerkender da, at det muligvis trækker scoren lidt ned, men i vores konkrete tilfælde er det fuldkommen uberettiget, men det må banken sådan set selv om.

    #123342
    LMA

    Kære general!

    Jeg troede aldrig det skulle ske, men rent faktisk er vi enige denne gang. Stort tillykke til os begge, flaget bør hejses 🙂

    Med hensyn til den lange angivelse af kreditscore, og hvilke faktorer der påvirker denne, vil jeg personligt med mit kendskab til det danske bankvæsen, og bankregnskaber som helhed også tillade mig og tvivle.

    Der er flere forhold, dels er der regler udfærdiget af datatilsynet der begrænser hvilke data bankerne må trække og samle elektronisk.

    Endelig er der klarer EU-retningslinier vedrørende hvilke forhold der regnskabsmæssigt må trække et kundeforhold op eller ned i rating.

    En betalingsserviceaftale med Leasy er jo ikke nødvendigvis en dårlig ting, og endelig skal der skældnes mellem et lån ved GEmoney med en restgæld på 150 tkr., og 5 tkr., dette kan bankerne simpelthen ikke trække elektronisk.

    DET ER DOG RIGTIGT, at der ved bordene og telefonerne i bankerne tages hensyn til flere af de forhold du nævner, men dette er jo blot som et led i den normale personlige kreditgivning og har således absolut intet med en kreditscore at gøre.

    Den elektroniske kreditscore afhænger derimod af posteringsforløb, er der mere debet end kredit?, historik med hensyn til overtræk, eventuelle låns sikkerhedsmæssige afdækning, har den eventuelle pantsatte genstand en reel værdi? og endelig RKI, PI’ernes kortmisbruger kartotek m.m.

    #123344
    Anonym

    Ja, på dette område kan man ikke extrapolere det amerikanske kreditvurderingssystem til Danmark.

    Som du siger LMA, så er det primært indkomstforhold og automatisk genererede rapporter om stabilteten af lønindkomsten, kassekreditudnyttelsesgrad/overtræk/forbrugsmønster som udgør en dansk kreditscore. Dette kobler man så med med bankrådgiverens personlige sunde fornuft og “fornemmelser”.

    Og helt ærligt. Hvem er det lige der sidder med alle problemerne? Det amerikanske statistisk funderede kreditgivningssystem med hundreder, måske tusinder af variable, tumler lige nu rundt i dårlige kreditter og en lind strøm af “defaults”. Det danske system operer med ganske ubetydeligt tab.

    I USA findes der masser af bøger og kurser omkring “improving your credit score”. Folk kan jo godt læse, og derudfra konstruere en profil, som maksimerer den personlige kreditrating.

    Eksempelvis så advares folk mod at lukke en konto, da dette kan tælle ned. De opfordres til på den ene side, at de ikke må have uudnyttede kreditter, men på den anden side heller ikke må bevæge sig udenfor intervallet 10%-30%. I stedet skal man så hæve kreditloftet. Come on, hvad i al verden har det med tilbagebetalingsevnen at gøre?

    #123354
    Anonym

    Utroligt at man kan blive “stemplet” som en person med lav kreditværdighed bare fordi man har valgt ikke at have dankort.

    Kan forstå hvis det var fordi banken ikke vil oprette dankort til en pga. talrige overtræk m.v.

    Men fordi man SELV fravælger dankortet og iøvrigt har en ganske sund økonomi er jo het absurd og siger en del om bankernes meget firkantede måde at opdele kunderne i kasser !!!

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.