Indlån kontra indfrielse af realkreditlån

Forside Fora Privatøkonomi Indlån kontra indfrielse af realkreditlån

  • This topic has 10 stemmer and 24 svar.
Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 25 i alt)
  • Anonym
    Forfatter
    Indlæg
  • #88508
    Anonym

    Jeg har cirka samme beløb stående i banken til 5,00% i rente som mit realkreditlån (4,00% – 20 årigt obligationslån – udløb år 2025).

    Bør jeg indfri realkreditlånet og dermed få rabat da kursen ved indfrielse ligger godt under 100?

    Eller skal jeg fortsætte med både indlån og udlån?

    #122578
    Anonym

    Du bør vel ikke have en konto der er i minus, når der er plus på en anden, kan det betale sig at have gæld ?

    Kikker lige med på tråden,for jeg kan ikke lige regne den den ud 🙂

    #122580
    Nultopskat

    Ja umiddelbart en god forretning, men hvad med bidrag til kreditforeningen.

    Grundet den nuværende finanskrise er prisen på penge steget, prisen (renten) kan stige yderligere, men når renten har toppet er det for sent.

    #122582
    Anonym

    Jeg ville klart vælge at hjemtage kursfordelen ved en indfrielse på nuværende tidspunkt – med et 4% lån ligger kursen sikkert omkring 90 eller lidt under – denne store fordel mener jeg ikke kan opvejes af de høje indlåns renter.

    mvh / KEST

    #122584
    Anonym

    Til blp:
    Nogle gange kan det måske betale sig at have gæld – I mit tilfælde låner jeg jo billigere i forhold til indlånsrenten.

    Til nultopskat:
    ÅOP er 4,50% inkl. bidrag.

    #122586
    thsv

    ja, lige her og nu for du mere i rente af dine penge, når de står i banken, end du kan låne dem til.

    Nu har du ikke nævnt kursen på dine obligationer, men BRFs er 91,65, så du kan vel indløse til ca. kurs 92 med omkostninger.

    Hvis vi forudsætter uændrede rente% i de næste 17 år vil det koste dig ca. 100.000 kr at fortsætte med at have pengene stående (inkl. skat af renter), hvis lånet er på 1.000.000 kr. (svarer til et indestående nu på 920.000).

    Så hvis du ikke skal bruge pengene til forbedringer/ny bil/rejser/fester i nær fremtid kan det nok betale sig at indfri lånet pga den lave kurs. Evt. kan en delvis indfrielse overvejes.

    #122588
    Anonym

    Du skal da helt klart tage kursgevinsten mens du kan.

    #122590
    LMA

    Der er reelt flere forhold der spiller ind.

    Bl.a. det fremtidige renteniveau som en anden i tråden nævner. Herunder måske i særdeleshed dine egne forventninger til renten?

    Din personlige beskatning har dog også indflydelse, og endelig skal dine nuværende formueforhold medtages.

    Såfremt du ender ud med et gældfrit hus, og dette er dit eneste aktiv. Da satser du reelt hele formuen på et aktiv – Bank Trelleborg om igen?? 🙂

    Finansteoretisk bør en privatpersonsformueforhold deles i tre, 1/3 pension, 1/3 ejendomme og 1/3 investeret/lettere likvid formue.
    Idet du sikkert har en eller anden friværdi idag, i hvert fald min. 20% af ejd.værdien, da bør du således vurdere om din formuesammensætning er “fornuftig” i forhold til ovenstående.

    Det er derfor muligt du i stedet for og indfri 4% lånet kontant, bør optage nyt 6% – fondskode med 20 års løbetid åbner formodentlig snart – hvis det ikke allerede er sket? Du vil ganske vist få en højere rente, men måske du kan ligge om igen på sigt, og således vil du alligevel kunne udnytte indfrielseskursen på dit 4% lån.

    Den højere rente giver dig samtidigt et større rentefradrag.

    Med hensyn til indlånskontoen på 5%, så husk at den bedste placeringn af dine likvide midler skatteteknisk – såfremt du betaler mellem- eller topskat, altid er investering i korte obligationer…

    #122612
    Anonym

    Til LMA:

    Som jeg forstår dit svar, skal jeg beholde lånet og investere i korte obligationer. Hvilke obligationer anbefales? Og hvordan med skatten?

    Mine forventninger til renten er at den stiger en smule på den korte bane. Hvilket jo så betyder at kursen falder yderligere på lånet.

    #122658
    LMA

    Hej igen!

    Obligationen du skal vælge afhænger af din beskatning, så ligger du i bund, mellem eller topskattegruppen?

    Men hensyn til beskatningen, da er renter fra obligationer skattepligtige, kursgevinster i almindelighed er dog ikke skattepligtige, under fordusætning af, at den givne obligationen på udstedelsestidspunktet opfyldte mindsterentekravet. Dvs. der skal være tale om en såkaldt “blåstemplet” obligation.

    Jeg vil ikke kunne komme til skærmen igen før onsdag – så enten må andre svare i mit fravær med hensyn til fondskode valg, alternativt må du vente indtil onsdag, sorry – men pligten kalder 🙂

    Se evt. http://www.business.dk/article/20070608/borstal/106091019/

    #122688
    Anonym

    Til LMA:

    Tak for dine svar.

    Jeg betaler mellemskat. Hvad kan du anbefale?

    #122702
    Anonym

    Hej Gummisko

    Jeg er i samme situation som dig. Jeg har dog besluttet mig til en anden løsning. Jeg indfrier mit 4% OA 2035 til kurs ca. 87.50 med et prioritetslån i stedet for med mine egne kontanter og får altså kursgevinsten her og nu. På indskudskontoen til prioritetlånet får jeg den samme rente som på udlånskontoen. Det hele går så lige op. Fordelen er, at jeg ikke har bundet mine egne penge og er altså frit stillet hvis jeg skulle få brug for nogle kontanter. Indfrielse af 4% lånet og optagelse af det nye lån løber op i ca. 5000 kr.
    Jeg kan altså være ligeglad med om renten stiger eller falder i fremtiden. Stiger renten, så koster det mig ikke noget og falder den ( som jeg regner med på lidt længere sigt ) ja, så optager jeg et nyt 4% til kurs 100 og tager en ny tur.

    #122704
    Anonym

    Det kunne også være at den nuværende lave rente, i et historisk perspektiv, er uforholdsmæssig lav, og dermed at det må forventes at det “naturlige” renteniveau, på længere sigt, er højere?

    Samtidig har USA haft en uforholdsmæssig stor gældssætning, både i offentlig regi, og i privat regi, delvis finansieret af de asiatiske økonomier, når / hvis disse ændrer politik m.h.t. til placering af overskud i Amerikanske statsobligationer, kan det være at verdenen kommer til at se anderledes ud?

    Omkring prioritetslån, er det ikke sikkert at de nuværende betingelserne holder på lang sigt. Læs kontrakten godt igennem, mig bekendt opererer de fleste banklån med en klausul om mulighed for opsigelse fra bankens side med 14 dages varsel, i så fald er der ingen beskyttelse imod at banken, på et tidspunkt, ønsker at ændre betingelserne. Du vil, alt andet lige, være bedre beskyttet af et traditionelt fastforrentet konvertibelt realkreditlån.

    #122752
    LMA

    Så er jeg tilbage – en dag senere end forventet – sorry.

    En interessant obligation kunne være fondskode 0975850, 2% NYK 2009.
    Den vil give en effektiv rente efter skat på ca. 3,67%
    Kurs netop nu ca. 98,50

    Til sammenligning vil en aftalekonto til f.eks. 5,25% kun give 2,89% efter skat – så gevinsten er til og få øje på.

    Bemærk dog, at har du negativ kap.indkomst, da vil en 3% obligation være og foretrække. Et forslag kunne være fondskode 0936383, 3% BFR 2010. Den vil give en effektiv rente efter skat på ca. 3,64%.
    BEMÆRK dog den længere løbetid!

    #122782
    Anonym

    Til LMA:

    Nu har jeg ikke den store forstand på handel med obligationer, derfor et par spørgsmål:

    Når obligationen udløber i 2009 udbetales den så til kurs 100?

    Udbetales renterne ved udløb?

    Er kursgevinsten på den foreslåede obligation (2% Nykredit 2009) skattefri?

    Tak for din hjælp.

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 25 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.