Rente kontra Inflation

Svar
  • This topic has 6 stemmer and 11 svar.
Viser 12 indlæg - 1 til 12 (af 12 i alt)
  • Anonym
    Forfatter
    Indlæg
  • #88497
    Anonym

    Hej Mybanker.dk.

    Jeg har en forespørgsel/ide.

    Ville det være muligt, løbende at bringe en beregning på hvad en indlånsrente skal være, for at holde skindet på næsen, når der korrigeres for aktuel inflation og skat.

    Jeg tænker der kunne laves 3 tal, afhængig af om man betaler topskat, mellemskat, eller ingen af delene.

    Jeg tror det ville give mange besøgende på sitet, og samtidig ville det jo være et godt redskab, for folk der gerne vil opnå et godt forhandlings resultat hos banken.

    #122502
    Krisser

    Det er en forholdsvis simpel beregning. Rentesatsen skal multipliceres med den procentdel der er tilbage efter skatten, hvorefter inflationsraten skal subtraheres.

    Eksempel ved beskatning på 59 procent og inflation på to procent:
    4 %: 0,04 * (1 – 0,59) – 0,02 = -0,36 %
    5 %: 0,05 * (1 – 0,59) – 0,02 = 0,05 %
    6 %: 0,06 * (1 – 0,59) – 0,02 = 0,46 %

    Eksempel ved beskatning på 45 procent og inflation på to procent:
    4 %: 0,04 * (1 – 0,45) – 0,02 = 0,2 %
    5 %: 0,05 * (1 – 0,45) – 0,02 = 0,75 %
    6 %: 0,06 * (1 – 0,45) – 0,02 = 1,3 %

    Eksempel ved beskatning på 33 procent og inflation på to procent:
    4 %: 0,04 * (1 – 0,33) – 0,02 = 0,68 %
    5 %: 0,05 * (1 – 0,33) – 0,02 = 1,35 %
    6 %: 0,06 * (1 – 0,33) – 0,02 = 2,02 %

    #122506
    howard

    Fantastiske tabeller du der har lavet – prøv så at sætte inflation på 3,8% ind….

    Ja, de der renter som bankerne giver pt. skal altså højere op for at det kan betale sig at spare op.

    #122508
    howard

    Meget apropos emnet – så læs dette link:

    http://www.netposten.dk/?pageid=5&articleid=1017494

    #122510
    LMA

    Problemet er IKKE rentesatserne i bankerne, de følger jo blot markedet, problemet er vel snarere skatten.

    En måde og udnytte skatteproblematikken på, er ved og investere i korte obligationer. På den måde kan der reelt opnåes en rentesats på 8% før skat, og 3,35% efter skat ved topskat.

    Herefter fratrækkes en given inflationssats.

    Ovennævnte papir er en 2% obl. udløb om 7 måneder!

    En anden måde og udnytte skatten på er og oprette en ratepension. Ratepensionen giver et skattefradrag på 59% plus kirkeskat ved topskat, og ved indfrielse før tid koster det en afgift på 60%.
    Der er derfor reelt mulighed for og udskyde beskatningen, og alene blive beskattet med 15% PAL-skat af renten!

    #122512
    LMA

    Sorry – et lille tillæg!

    Rener på ratepensioner er sjældent “meget høje”. Det kan således være en ide og investere i 6% 2041, eller 7% 2041 hvis serien åbner.

    #122514
    howard

    Jamen, bankrenten burde være langt højere, når man ser på hvor høj inflationen i Danmark er.

    #122516
    Krisser

    LMA
    Jeg er ikke ubetinget enig i, at en obligation til 2041 er den bedste løsning til en pensionsordning. Hvis der kommer en periode med høj inflation står man tilbage med et papir med en latterligt lav kurs og en negativ realrente. Hvis renten falder kommer der ganske vist en kursgevinst, men denne vil også blive beskattet.

    Til gengæld er jeg helt enig i 2 % 2009 er den bedste forrentning man kan komme i nærheden af i øjeblikket, uden at gå på kompromis med sikkerheden.

    Howard
    Det er forholdsvis normalt at bankrenten kun lige dækker inflationen. Man kan så argumentere for at det ville være rart med en højere rente, men det ville så til gengæld betyde en højere udlånsrente. Jeg synes det er en fornuftig løsning at private kan låne til en lav rente, mod at skulle investere for at opnå en høj formueforrentning.

    #122518
    LMA

    Ganske rigtigt, at en obligation, udløb 2041, er er forbundet med risiko. Hvorledes investeringen skal gennemføres er således et spørgsmål om “tro”. Dog uden at forummet her skal udvikle sig til et spørgsmål om religion 🙂

    Heldigvis har 6% 2041 serien hidtil klaret sig uden væsentlige udtræk. Personligt tror jeg på en svagt stigende rente de kommende måneder/halve år, hvorefter jeg tror på en periode med rentefald.
    Der vil med baggrund i denne forventning således være en kursgevinst og højere rente.

    Med hensyn til kursgevinst er det helt korrekt at denne beskattes. Beskatningen foretages efter lagerprincippet, og kun med PAL-satsen – så der er fortsat en gevinst og hente.

    Personligt foretrækker jeg en større investeringsspredning i det hele taget. Mit forslag byggede alene på en “kort” gevinst forstået på den måde, at rateordningen ophæves før tid, “fidusen” bestod derfor alene i og spekulere i beskatningen.

    #122520
    Anonym

    Min pointe var egentlig også, at det ville være rart, hvis minimum kravet til en indlånsrente stod bøjet i neon på forsiden af Mybanker.dk, for at synliggøre for enhver hvor LAVE renter bankerne egentlig giver.

    Jeg tror faktisk rigtig mange mennesker ikke tænker over, at det faktisk koster penge at låne banken penge.

    #122526
    Anonym

    Interessant artikel fra Børsen d.d:

    Det er den omvendte verden, men på trods af stigende renter gør den tårnhøje inflation det nu historisk billigt at låne, skriver dagbladet Børsen mandag.

    For første gang siden oliekrisen i 1970’erne er realrenten – renten minus inflation – i både USA og Europa negativ, og ifølge flere eksperter er vi i den absurde situation, at det lige nu næsten ikke kan betale sig ikke at låne.

    Selv samme eksperter advarer dog også mod at kaste sig hovedkulds ud i ny gæld – den lave realrente varer ikke længe, lyder vurderingen. Ifølge lektor ved økonomisk institut på Københavns Universitet Peter Erling Nielsen er man i dag tæt på at være i den samme situation som i 1980’erne, hvor man nærmest blev betalt for at låne.

    “Den lave og i nogle tilfælde negative realrente betyder helt enkelt, at man får penge for at låne. Det koster ikke noget at låne, fordi inflationen er så høj, og renterne er presset så langt ned. Det er en pengepolitisk anomali, for man burde stramme på renten, men fordi vi både er på vej mod en lavkonjunktur og har en finansiel krise, så prioriterer man helbredelse af markedet over pengepolitiske stramninger,” forklarer Peter Erling Nielsen til Børsen.

    Den høje inflation er drevet op af eksploderende olie- og fødevarepriser samt de forholdsvis lave renter, som centralbankerne har været nødt til at holde i ro, og også bankerne erkender, at lån på den korte bane kan være bedre end opsparing, skriver Børsen.

    #122642
    Anonym

    LMA
    Du anbefaler ikke en skibskreditobligation.
    Pladsmangel eller ?
    Venlig hilsen
    BC

Viser 12 indlæg - 1 til 12 (af 12 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.