Pensioner tæt på “lukketid”

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #88410
    AnonymForfatter

    Jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg skal mene om den rådgivning min bank giver.

    Jeg har kapitalpension og ratepension i banken.

    Kapitalpension: depot med 1.722.300 og kontanter 535.000
    Ratepension: depot med 860.200 og kontanter 272.000
    Kontanterne forrentes med 3,25%

    pt. har vi en kassekredit på – 300.000 med en rente på 6,50%

    Vi har løbende pensionsindtægter på ca. 23.500/mdl. eft.skat. Det kan næsten klare dagen og vejen incl. “husleje" etc.

    Vi har fast ejendom med friværdi på ca. 2.2 mio.kr.

    Og så til rådgivningen. Banken fik rådet mig fra at gå i kontanter for ca. 1 år siden: Det råd har “kostet" ca. 1.mio.kr. i tabt kursværdi. Nu er jeg meget i tvivl om jeg så skal gå i kontanter, eller om jeg skal gå i mere stabile papirer (obl). Jeg skal jo “tvangssælge" når jeg om 2½ år bliver 70 og skal gøre kassen op.

    Jeg vil meget gerne af med kassekreditten, og påtænker at hæve en del af kapitalpensionen for at klare dette. Banken synes det er en rigtig dårlig idé, og vil gerne øge kreditten ifald jeg har behov for ekstra kredit.

    Jeg har det grumme dårligt med banken, som jeg mener giver råd mere ud fra egne interesser, end hvad der tjener mig bedst, så jeg er lidt i en kattepine.

    #121384
    AnonymForfatter

    Jeg synes det er meget uheldigt at din egen bank ikke formår at give dig en troværdig rådgivning vedrørende din pension.

    Jeg kan kun opfordre dig til at tage kontakt til én af de store banker(Danske Bank eller Nordea). Det er efter min opfattelse her personalet er bedst uddannet. Her skal du bede om et møde med en pensionkonsulent/pensionsrådgiver IKKE en “all-round rådgiver".
    Denne rådgiver vil kunne lave diverse “konsekvens beregninger" for dig, og på den måde skære det fuldstændigt ud i pap for dig – så du ikke er i tvilv om hvilken pensionsstrategi der er bedst for dig og din husstand.

    Du har pensionsmidler af en passende størrelse, så du er skam interessant nok for bankerne, til at de vil tilbyde denne rådgivning – Du skal dog være opmærksom på at de sandsynligvis ønsker at sælge dig investeringsbeviser i deres samarbejdende investeringsforeninger.

    Jeg kan nu godt forstå at din bank synes at du skal låne flere penge og ikke få en del af din pension udbetalt nu. Og ikke hæve en passende del af din kontanter på kapitalpensionen og bruge dem til at indfri dit træk på kreditten.

    Bankens indtjening på dig:
    Diskonto 4,25 brugt til beregningen.

    Træk på kreditten: 300.000 kr. * (0,0650-0,0425) = 6750
    Indestående på pension 535.000 * (0,0425-0,0325) = 5350
    Samlet 12.100

    Hertil kan du som tommelfingerregel forvente at banken tjener 1 pct. af de papirer du har i depot (under forudsætning af at de er placeret i bankens investeringsforening). Har du enkeltaktier har banken ikke indtjening på disse (kun hvis du betaler depotgebyrer).
    Så jo du er en interessant kunde for banken.

    Det er rigtigt at der ligger en fordel i at have sine midler i en pensionsordning (du betaler PAL-skat på afkastet på kun 15 pct.)
    Hvor du har højere fradrag for dine renteudgifter i frie midler (minimum 33 pct (afhængig af kommune) og evt. op til 59 pct. hvis du har positiv kapitalindkomst.

    Men det ændre ikke ved konklusionen at det sandsynligvis er en god ide at hæve 500.000 (udbetalt 300.000 = 500.000 – 40 pct statsafgift) af kontanterne på kapitalpensionen og indfri trækket på kreditten. (hvis du har negativ kapitalindkomst)

    Ca. beregning:
    Afkast efter skat på pensionen: 3,25 pct. *(1-0,15) = 2,76 pct.
    Rente efterskat på kreditten: 6,5 pct. * (1-0,33) = 4,35 pct.

    Der er mange mange mange andre aspekter som du ikke har skrevet om, hvorfor du bliver nødt til at tage mine gode og velmenenede råd med et gran salt. Der kan være forudsætninger du ikke har fortalt om, der gør mine beregninger udpræcise.

    Med hensyn til kursudviklingen/afkastet på dine pensioner har rådgiveren ingen indflydelse på, husk blot at jo mere du handler jo mere tjener banken – en “køb-og-behold" strategi er sandsynligvis det bedste.

    Så lad mig gentage, kontakt en af de store banker – og få et møde med en PENSIONRÅDGIVER, så du ikke får et møde med en der kender lidt til pension og ikke reglerne til bunds. Du kan jo lokke med at du er villig til at kkøbe investeringsbeviser i bankens investeringsforening (det er bankens gulerod for at yde god rådgivning).

    Husk at medbringe ALLE ALLE ALLE papirer, og indlevere dem inden mødet, så kan rådgiveren også forberede sig ordentlig – og så at du rent faktisk har nogle midler som banken giver at løbe efter.

    God fornøjelse!

    #121394
    AnonymForfatter

    Tak for gode råd. Jeg smutter i en STOR-bank straks i den kommende uge.

    #121412
    AnonymForfatter

    Jeg (og de andre mybanker-læsere) kunne godt tænke sig, hvordan du oplevede mødet med banken.

    Fik du god rådgivning, blev der lavet gode beregninger der underbyggede bankens konklusion.

    Fortæl fortæl.

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.