Huskøb??

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 21 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #88362
    AnonymForfatter

    Min kæste og jeg har en gæld på ca 300 i banken. Når alt er betalt har vi omkring 9000 til rådighed hver måned.. Hvad er vores mulighed for at købe et hus til f.eks 1,5? Vi betaler 6000 i husleje på vores lejebolig og er trætte af at “smide" penge ud, når det ikke er “vores"..
    Og hvis f.eks en husleje er 16000 netto, betaler man så hver måned eller hvert kvartal?

    På forhånd tak.

    #120716
    thsvForfatter

    Hejsa

    Gå ned i banken og få dem til at lave et realistisk budget for jer.

    Så kan I osse blive vejledt, om hvor meget I kan tåle at betale.

    Umiddelbart skal I jo nok kigge på noget, der har samme Netto-ydelse, som jeres nuværende 6.000 kr. om måneden, og for det får I jo ikke meget i en storby.

    Når huslejen i en salgsopstilling er angivet til 16.000 er det pr. måned.

    #120742
    MichaelForfatter

    Det hænger slet ikke sammen…

    1,5 mill koster omkring 8000 efter skat til realkredit+boliglån – så er der 7000 tilbage og deraf skal trækkes:

    Ejendomsskat (500-1000 kr.)
    Ejendomsværdiskat (ca 1000 kr)
    Forsikringer (300-400 kr)
    Vedligeholdelse (0-5000 kr. alt efter husets stand)

    og vel også lidt mad og tøj på kroppen.

    Nettoydelsen er pr. måned ja, men det er et gennemsnitstal over et helt år. Nogle måneder er billigere end andre…

    #120754
    AnonymForfatter

    Michael, du er meget hurtig til fuldkommen kategorisk at afvise disse mennesker, på et temmelig tyndt og useriøst grundlag, synes jeg. Der er jo slet ikke de informationer tilstede, som skal til at vurdere det realistiske i et boligkøb.

    Naturligvis skal de gå i banken og få en vurdering af om det kan lade sig gøre.

    Lad mig sige med det samme. En gæld på 300.000 (jeg går ud fra det det I mener med 300) er temmelig problematisk i forhold til et huskøb, men hvis der er aktiver til sikkerhed for hovedparten af gælden, fx en ny bil, er det knapt så slemt.

    Man må skelne mellem “komme til" og “falde bort" omkostninger ved huskøbet. Som Michael ganske rigtigt siger, kommer der husforsikring, ejendomsværdiskat og grundskyld, samt vigtigst af alt ydelsen på et afdragsfrit lån. Hvis I vælger at tage et afdragsfrit renteloftlån bliver jeres låneydelse efter skat kun marginalt højere end jeres nuværende leje.

    I den nye situation, underforstået med de nye udgifter, skal I kunne lægge et budget hvor I ender op med et rådighedsbeløb på nominelt 8.000 kr (acceptintervallet ligger nok mellem 7-9.000 kr i praksis). I de faste udgifter skal skal indregnes faste transportomkostninger til og fra arbejde, mens der ikke skal indgå “fritidstransport". Ligeledes skal der hensættes til vedligeholdelse på bilen.

    De 8.000 kr i rådighedsbeløb skal dække mad, ferierejser og div. vedligeholdelsesomkostninger på huset. Det er bla. af hensyn til uforudsete vedligeholdelsesomkostninger på huset, at bankerne sætter rådighedsbeløbet så forholdsvist højt som de gør.

    Alt i alt: I ligger nok på grænsen til det ikke kan lade sig gøre, og jeres gæld er en negativ faktor, men hverken Micahel eller jeg har den fornødne indsigt i jeres økonomi til at vurdere det. Få jeres bank til at regne på det!

    #120758
    MichaelForfatter

    Tallene taler deres tydelig sprog Prier: Stor gæld, lav lejeudgift i øjeblikket, et rådighedsbeløb der allerede nu ligger på grænsen samt ingen opsparing (går jeg ud fra ellers havde I vel ikke gæld). Husk at finansieringen af de sidste 20% er meget dyrt – specielt uden opsparing og med stor gammel gæld. Desuden er kravene til udlån strammet gevaldigt inden for det seneste år hvilket ikke ligefrem gavner situationen.

    Men ellers kan spørgeren jo prøve den gode gamle tommmelfingerregel: I kan låne 3Xhustandsindkomsten-300.000 dvs. I skal have en samlet årsindtægt på 600.000 for at købe et hus til 1,5 mill

    Så man kan da godt tegne et rosenrødt billede, men man kan jo også prøve at være ærlig…

    #120760
    AnonymForfatter

    MICHAEL! DIN SORT HVID MENTALITET OG GROVE REDUKTIONISME KENDER SIMPELTHEN INGEN GRÆNSER! DET VAR DOG UTROLIGT!

    Jeg siger netop ikke til dette par, at de sagtens kan gå hen i banken og med sikkerhed få et lån, og man må sige at deres nuværende gæld tæller negativt i forhold til et boligkøb, men det kan bare ikke afvises entydigt ud fra de givne oplysninger.

    Nu trækker du så din gamle kæphest, med 3xindkomst af stalden. Jammen det er da fint, men så simpel fungerer verden bare ikke langt fra! Det er reduktionisme af aller værste skuffe.

    Faktum er, at ydelsen på bankfinansiering + realkreditlån med afdragsfrihed efter rentefradrag kun er marginalt højere end den, relativt høje husleje dette par allerede betaler i deres lejebolig!

    Men hertil er du simpelthen nødt til at stille en lang række ekstra spørgsmål før du kan afgøre om de kan købe eller ej:
    1. Er der i det nuværende rådighedsbeløb på 9.000 kr indregnet boligstøtte?
    2. Er der tale om køb af en ejerlejlighed, der jo stort set er vedligeholdelsesfri, eller vil man købe et parcelhus med betydeligt større vedligeholdelsesomkostninger?
    3. Har de en nyere bil de eventuelt kan nedgradere til en ældre, eller udskifte med offentlig transport.
    4. Flytter paret mellem kommuner, hvorved man opnår en reduktion i skatteprocenten?
    5. Hvad er ejendomsskatterne præcist for den pågældende ejendom?
    osv…

    Det er simpelthen utilstedeligt, når du nu med aller største skadefryd og fråde om munden afviser at dette par kan få en ejerbolig baseret på få løsrevne tal og dine egne forskruede forestillinger om hvordan man bude kreditvurdere. Virkeligheden er langt mere kompleks, og det burde du anerkende!

    #120762
    MichaelForfatter

    Prier

    Hvis du ikke har opdaget det endnu, så er det her et åbent forum hvor alle kan skrive deres mening om et konkret spørgsmål. Du kan være uening i svarene, men dine perfide personangreb hører ikke hjemme her og jeg håber snart Mybanker sætter dig på plads. Hold en ordentlig tone eller hold dig helt væk.

    Tilbage til sagen: Hvis vi kunne få spørgeren til at svare på følgende ville det afklare sagen bedre:

    1) Hustandsindtægt før skat
    2) Har I bil? Hvis ja hvor megen gæld er der i den og hvor gammel er bilen?
    3) Skal I købe hus eller lejlighed?
    4) Planlægger I børn inden for en overskuelig fremtid?
    5) Er rådighedsbeløbet nu 9000 ud fra den korrekte definition som Prier kommer med?

    Og så forstår jeg ikke hvorfor du mener 6000 er en høj husleje?! Det er da utrolig billigt for at få et sted at bo når man tænker på, at det dækker alle faste udgifter og skatter på boligen. Iøvrigt mener jeg ikke, at en lejebolig er “penge ud af vinduet". Det er en god tryg boligform, som ikke pludselig giver en ekstraregning på 40-60.000 til udskiftning af varmeanlæg og lignende. Spørgerens økonomiske situation er slet ikke til uforudsete udgifter overhovedet og det er ekstremt farligt at gå ind i et boligkøb på den måde.

    #120764
    AnonymForfatter

    Lige kunne jeg så udtrykke håb om at mybanker snart griber ind overfor din urimelig grove måde at tale ned til folk på. Der er utallige klager over din måde at latterliggøre folk med økonomiske problemer.

    I øvrigt fatter du jo ikke en klap af “rådighedsbegrebet".
    Hvis en familie kan opstille et realistisk budget, hvori de har et rådighedsbeløb på ca. 8.000, så er rent bankdefinitorisk råderum for uforudsete udgifter. At du personligt rent personligt mener man skal hensætte en 5-10.000 pr måned til vedligeholdelse og fornyelse er din egen sag. Andre tager jo bare et tillægslån i huset når taget efter 10 år skal skiftes. Det er der så rigeligt råd til.

    3xindkomst reglen er det rene idioti, fordi den ikke tager højde for udgiftssiden. Folk har ekstremt forskellige udgiftsniveauer, og det skal lånevurderingen naturligvis afspejle. Derfor er det bedste vurderingsredskab at sætte det forventede rådighedsbeløb i forhold til det historiske forbrug, og herudfra afgøre om kunden kan klare rentebyrden eller ej.

    I mangel af empati fatter du simpelthen ikke, at det for mange førstegangskøbere primært handler om bare at få foden indenfor boligmarkedet. Herefter vil den generelle inflation, løn- og prisudviklingen jo gøre arbejdet og efterhånden udvide råderummet.
    Det er også betragtning hele realkreditsystemet er bygget op omkring.

    #120766
    AnonymForfatter

    Hej Syc

    Jeg vil give Michael ret i at det kan blive problematisk for jer at købe sa man som udgangspunkt skal kunne købe hus/lejlighed med fastforrentet lån og uden afdragsfrihed. Dette betyder at jeres fremtidige husleje bliver højere end den er i dag og derfor er nødsaget til at gå ned i rådighedsbeløb. Hvis I skal låne 1,5 mio til køb af bolig kan I låne 1,2 i realkredit det koster jer cirka 5.700 om måneden, dertil kommer 1.800 om måneden til banklånet…. (efter skat)
    Så skal I betale ejendomsværdiskat som er cirka 500 om måneden (anslået) og ejendomsskat, fællesudgifter (ved ejerlejlighed) osv.
    Jeg tror heller ikke det vil kunne lade sig gøre, men gå ned I jeres bank og lad dem regne på det.
    I jeres bank kan I få dem til at beregne jeres nuværende økonomi og sammenligne den med en fremtidig økonomi som den ville se ud hvis I købte boligen.

    #120770
    AnonymForfatter

    Se det var et godt og diplomatisk svar “Goderåd": Høfligt, velargumenteret, og afsluttende med et råd om at få en konkret bankberegning. Sådan skal det være 🙂

    #120772
    MichaelForfatter

    Hvor var det lige jeg skrev 5-10000 i vedligeholdelse Prier? Så vidt jeg husker stod der:

    Vedligeholdelse (0-5000 kr. alt efter husets stand)

    Så læs hvad jeg skriver i fremtiden. Har du selv hus? I såfald ville du vide at det er korrekt – medmindre du selvfølgelig er ligeglad og lader rønnen forfalde.

    Man kan bare tage et nyt lån skriver du – jooo, det kan man da, men er man førstegangskøber vil man typisk flytte i en større bolig inden for 10 år hvilket betyder, at man har god brug for den opsparing man kan få i boligen. At du hver gang råder til fuld afdragsfrihed fuldstændig pr. automatik er derfor noget uforståeligt. Du kan ikke bare sige, at man jo får en værdistigning i huset og derved har mere at komme med i et fremtidigt boligkøb, for den bolig man køber vil jo formentlig også være steget i værdi. Det er nettoforskellen det handler om og her er afdrag på gæld en meget vigtig faktor.

    Jeg er selv i den situation, at jeg er på vej til et andet større hus og har i den forbindelse stor glæde af det jeg har afdraget på mit nuværende hus i de forgange år (25% af hovedstolen er betalt). I modsat fald havde det slet ikke været muligt med det andet huskøb eller så ville huset ihvertfald have været et helt andet.

    Afdragsfrihed er ganske udmærket i mange situationer og jeg har selv tænkt mig at gøre brug af muligheden i mit nye huskøb, MEN man kan IKKE bare sige det er det bedste at gøre altid. I mit tilfælde vil der fra dag 1 være en stor friværdi hvorfor yderligere afdrag ikke er altafgørende. Desuden er det formentlig mit sidste (store) boligkøb.

    Og husk så lige, at førstegangskøbere ofte er unge og måske står overfor at skulle have børn inden for nogle år. Børn koster kassen og har man allerede valgt afdragsfriheden er der ikke mere denne buffer at trække på i fremtiden.

    Men om ikke andet er jeg da enig med dig i, at det altid er en god idé at gå ned i banken og få tallene regnet efter.

    #120774
    AnonymForfatter

    En anden regnemåde kunne være, at gange brutto’en med 4. Den bør svare til Jeres månedlige bruttoindkomst.

    #120776
    AnonymForfatter

    Michael, du skal bare passe på ikke at generalisere dine subjektive opfattelser og prioriteringer her i livet til andre.

    1. Vedligeholdelse: Det er vigtigt at skelne mellem vedligeholdelsesomkostninger og forbedringsomkostninger. Bankerne antager at låntager er i stand til at afholde vedligeholdelsesomkostninger indenfor rådighedsbeløbet på 8.000 kr., mens bankberegningen ikke hensætter til forbedringer. Jeg tror umiddelbart ikke du har denne sondring i tankerne, når du kommer frem til at det koster op mod 60.000 pr år at vedligeholde sit hus. Forbedringer kan man jo som førstganskøber udskyde til et tidspunkt hvor råderummet er steget.
    2. Afdragsfrihed eller ikke, opsparing i skattebegunstigede pensionsordninger frem for opsparing i boligen, opsparing i aktier og obligationer frem for boligopsparing, planer om at opgradere til en større bolig i fremtiden mv… altsammen noget folk subjektivt må tage stilling til. Man kan ikke generalisere.
    3. Det var MEGET MEGET lettere at få foden indenfor boligmarkedet i 1998 end det er 10 år efter i 2008 – også når man tager højde for lønudviklingen. Derfor har mange 1. gangskøbere bare ikke den luksus at kunne vælge mellem afdragsfrihed eller ikke. En ejerlejlighed i Århus koster 2 – 2,5 mio., mens en villa koster 2,5 -4,0 mio. Det giverfor mange ingen valgmuligheder.
    4. Ved 2. boligkøb kan du dog trods alt bruge værdistigningen på 1. bolig til at udgå et dyrt banklån og opnå 100% realkreditbelåning. Det betyder dog en del!

    Det jeg opponerer mod er ikke at du fortæller dette par, at boligkøbet ikke kan lade sig gøre. Jeg er for så vidt enig i at det mest sandsynlige er, at banken vil vurdere rådighedsbeløbet til at være for lavt. Det skriver jeg også ovenfor. Jeg synes bare det er en arrogant og hoverende måde du præsenterer budskabet på…"DET KAN SLET IKKE LADE SIG GØRE…", underforstået “DU MÅ DA VÆRE KOMPLET IDIOT AT DU OVERHOVEDET KAN FINDE PÅ AT STILLE DET SPØRGSMÅL, NÅR DU IKKE HAR 400.000 I FRIVÆRDI FRA SIDSTE BOLIGKØB OG HAR ET RÅDIGHEDSBELØB PÅ 15.000 PR MÅNED".

    #120778
    MichaelForfatter

    Min præcise kommentar var: “Det hænger slet ikke sammen". Hvad du vælger at fortolke det svar til og hvad du selv tror der er af undertoner (herunder at jeg kalder folk for idioter), ja det må stå for din egen regning. Jeg har slet og ret svaret, at det ikke hænger sammen efter min mening – og længere er den egentlig ikke.

    Rent faktisk tror jeg bankrådgiveren kunne komme frem til præcis samme formulering…

    #120780
    AnonymForfatter

    Så lad os da prøve med et tænkt eksempel:

    Aktuel rådighedsbeløb 9.000 (vi forudsætter det er korrekt beregnet)

    Antag der er tale om køb af en ejerlejlighed:
    Antag at skattefraget er 33%
    Antag at ejendomsværdiskatten er 750 pr måned, mens grundskylden er 250 pr måned (billig kommune men de findes).
    Antag at tinglysningsomk, advokatomk mv. betales ud af opsparing

    Lad os så betragte hvordan rådighedsbeløbet ændres efter hussalget:

    Realkreditlån 1.200.000, afdragsfrit 6% lån: 5025,00 efter skat.
    30 årigt banklån m. afdrag 300.000 7% : 1172 efter skat
    Ejendomsværdiskat: 750
    Grundskyld: 250 (antager det er en billig kommune)
    Ejerforening: 700
    Lejelejlighedens husleje bortfalder: – 6000

    Ændring i rådighedsbeløb: -1897

    Nyt rådighedsbeløb: 7.103

    I denne tænkte situation ligger deres rådighedsbeløb stadig i intervallet 8.000 +/- 1000 kr., og da der er tale om en lejlighed frem for en villa, er banken villig til at anerkende et lidt lavere rådighedsbeløb end de 8.000 i tommelfingerregel. Derfor kan det ikke udelukkes at en bank vil finansiere boligkøbet.

    Hertil kunne man fx tænke sig at transportomkostningerne faldt, fordi boligen lå tættere på, at varme- og vandforbruget vare lavere i den nye bolig end den gamle osv. Det kunne sagtens bringe rådighedesbeløbet op over de 8000.

    Dette viser bare, at Michael og andre ikke 100% skråsikkert kan udlelukke at det kan lade sig gøre.

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 21 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.