Realkreditlån eller boligkassekredit?

Viser 12 indlæg - 1 til 12 (af 12 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #88347
    AnonymForfatter

    Hej

    Jeg håber, der er nogen, der give os et hurtigt, godt råd.

    Vi står og skal købe vores første bolig. Kontantprisen er 2.025.000 kr. Vi har ca. 550.000 kr. i frie midler, vi kan skyde ind i boligkøbet. Dvs. at vi selv kan finansiere de 20% og så have til det løse også omkring flytning og mindre istandsættelse.
    Vores ‘problem’ er, at vi samtidig skal ud at have to nye (brugte) biler. Og det rækker opsparingen ikke til. Vi skal altså ud at låne ud over de 80%, vi kan få i realkredit.

    Vi tjener små 700.000 kr. tilsammen brutto og har et enkelt barn (vil gerne have flere!). Der er altså fin luft i den daglige økonomi trods huskøb.

    Vores spørgsmål er for det første, hvordan vi smartest klarer bilkøb eller restfinansiering økonomisk?
    Billån er jo dyrere end boliglån, men en mulighed kunne jo også være en stor kassekredit, eller hvad?

    For det andet overvejer vi, om det kunne være smart at belåne de 80% af huset med en boligkassekredit i stedet for med almindelig realkredit? Hvad er jeres erfaringer eller råd?

    På forhånd tak for hjælpen

    MalHa

    #120516
    AnonymForfatter

    Tilføjelse: Vi vil bruge maks. 250.000 kr. på de to biler

    #120648
    AnonymForfatter

    Hvorfor ikke bare gøre det simpelt!

    Jeg forslår følgende: Max-belåning i kreditforeningen (tag en snak med din bank hvilken type der passer bedst til jeres risikopræference).

    Næst efter kreditforeningslånet etableres en kredit på fx. kr. 300.000 – så har i lidt likviditetsreserve.

    Fordelen ved at give banken pant i huset kontra pant i bilen:
    – Pantebrevet kan genbruges, I sparer dermed stempel- og etableringsomkostninger, når bilerne skal skiftets om X-antal år.

    I lyder som gode bankkunder – Mit bedste bud ville være stiftelsesomkostninger til banken på 1 pct. (kr. 3000) og en rente på 7,25 – 7,50… afviger tilbudet så find en ny bank (prøv en af de store, de har ikke så store likviditetsmæssige problemer p.t.

    #120662
    Ludvigs farForfatter

    Principielt enig i det med kassekredit – og kreditforeningslån (der er fordelen også i forhold til boligkassekredit at I er med op og ned når der er konverteringsmuligheder).

    Mht. kassekredit så vær opmærksom på, at det med stiftelsesprovision ofte kan forhandles – eller sågår helt undgåes. Afhængig af jeres bankhistorik burde I snildt kunne få en kassekredit på 7% – og afhængig af temperament er der jo også her mulighed for at låse renten fast i ex. 2-3 år så man kender omk. præcist. Dog vær opmærksom på, at man jo så ofte betaler en lille “risikopræmie" til banken for at låse renten.

    #120672
    AnonymForfatter

    Tak for svaret, Sund Fornuft.

    Vi er nok også ved at være nået frem til at lave en kombination som den, du foreslår. Så nu står ‘kampen’ om, hvor langt vi kan få renten ned på kreditten. Vi er nået så langt, at vores nuværende bank vil undvære pant i boligen og give 7,5% i rente.

    #120674
    AnonymForfatter

    Hej Ludvigs far

    Tak for svaret. Vi vil forsøge at få presset en lidt lavere rente igennem på kreditten – har fået blod på tanden 🙂
    Og så vil vi da overveje, om vi skal låse renten.

    #120676
    Ludvigs farForfatter

    er det 7.5% fast rente – eller er renten variabel ? HVIS den er variabel kunne det evt. være en god ide at få den koblet op på en ciborrente eller interbankrente eller lign. – så undgår I nemlig at jeres bank kan hæve renten uden at det er fordi de officielle renter hæves. Ellers kan det godt være svært at følge med i hvornår renten bliver hævet “uden grund".

    #120728
    AnonymForfatter

    Tro mig, i dagens marked er en kredit på 7,5 pct. uden pant et virkelig godt tilbud. Samlede stiftelsesomkostninger bør ikke overstige 1 pct. af hovedstolen (husk at ved ikke at skulle tinglyse (fuld)pant sparer i ca. kr. 6000.)

    Til Ludvigsfar, så er jeg bange for at der er noget du har misforstået:

    1. INGEN banker tilbyder fast rente på en kredit stor tkr. 300 til private – (Nogle af de store banker tilbyder fast rente på kreditter, typisk minimum 5 mio. kr. mod en tomorrow/next rente, kræver et gennemsnitstræk på kreditten)
    Skulle jeg mod forventning tage fejl, så fortæl mig lige hvilken bank der tilbyder dette produkt, samt post et link.
    2. Benytter man en interbank-rentesats som referance, betyder det bare at banken hæver sin marginal udover det referancerenten er steget – TRO MIG, banken skal nok finde en undskyldning for at hæve renten!

    #120864
    AnonymForfatter

    Tak for svarene.

    Det er godt at få bekræftet, at bankernes tilbud ser fornuftige ud.
    I mellemtiden har vi forhandlet os ned til 6,45% i rente på kreditten, så nu ligner det for alvor noget…

    #120866
    Ludvigs farForfatter

    Kære SundFornuft,

    Sorry – men der er du galt i byen. Jeg har selv en kassekredit på 500.000 kr. som vi bruger til at regulere forbruget i løbet af året (har eget firma og udbetaler kun udbytte 1 gang årligt herfra). Det er en helt privat kassekredit hvor vi som sagt kan trække op til 500.000 kr. Der er ingen sikkerhed, ingen stiftelsesprovision og så er renten (som vi låste for 1.5 år siden) låst i 5 år til 5.75%.

    Indrømmet – det er rigtig gode vilkår – men ikke desto mindre faktum. Kan kun sige til dig at der er tale om en lokal sparekasse i Nordjylland, hvor jeg har været kunde hele livet (snart 40 år). Det er klart at man ikke får sådanne betingelser hvis man hele tiden shopper rundt mellem de forskellige pengeinstitutter. Der hvor jeg kommer fra er det altså fortsat sådan, at man behandler sine gode loyale og faste kunder bedst. I medgang og modgang ;-). Kan afslutningsvis fortælle, at jeg på kassekreditten har aftale med dem om, at der mellem indlån og udlån på samme konto er et rentespread på 1.25% – dvs. at jeg ved indlån på samme konto får 4.5%, hvilket sikkert kan gøres lidt bedre pt. – men så er der alle mulige betingelser knyttet til.

    #120868
    Ludvigs farForfatter

    MaHa

    super godt gået – det lyder som en rigtig god aftale. Hvordan landede I så det med stiftelsesprovision, etc ? Held og lykke fremover – blev det i jeres nuværende bank ?

    #120898
    AnonymForfatter

    Hej Ludvigs far

    Ja, trofasthed tegnede egentlig også længe til at give den bedste forretning for os. Men det hele er endt med et bankskifte og 6,25% på boligkreditten. Til gengæld overtager vi så et mindre pantebrev, som var i ejendommen. Ikke fordi vi fik renten meget længere ned af den grund, men fordi vi jo ‘kun’ skal betale de 1.400 kr. i afgift til staten, og så har vi det, hvis vi skal ud at låne større beløb en dag mod krav om pant.

    Vi slipper ikke helt for stiftelsesomkostninger til banken/realkreditten – de vil have 3.000 kr. alt i alt.

    Vi synes egentlig selv, det er endt meget godt set i forhold til det relativt lille arbejde, det har været at hente tilbud hjem/forhandle.

Viser 12 indlæg - 1 til 12 (af 12 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.