Godt råd vedr. pris og finansiering søges

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #88327
    AnonymForfatter

    Hej !
    Jeg har måske mulighed for at købe et lille godt ældre paracelhus, af nogle arvinger. Jeg formoder den ene står for salget af huset, da han er ansat i en sparekasse, og huset er ikke indgivet til ejendomsmægler (informationer, som nogle kollegaer har givet mig), så jeg vil tage kontakt til ham snarest.
    Jeg har tjekket lidt oplysninger om huset på http://www.ois.dk.
    Det er på 124 m2 (92 m2 i hovedhuset, og 24 m2 i sidebygningen (fyrrum, bryggers m.m.).
    Grunden er på 800 m2., og grundværdien er fastsat til kr. 67.200,- pr. 01.10.2006 (sidste vurdering)
    Huset er vurderet til kr. 400.000,- ved samme vurdering.
    Jeg formoder det er fra 1972, da jeg kan se, der er en matrikulær sag, der er afslutet i juli måned dette år. Huset er holdt pænt, og ser sundt og godt ud.
    Jeg regner med at kunne udbetale kr. 20.000,- – 25.000,- kr, men hvordan griber jeg den øvrige finansiering an ?
    Jeg er selvfølgelig klar over, at jeg skal til en kreditforening, og spørge, og at jeg vil have et lån, som har fast rente. Men derudover er der også noget, der hedder ejepantebrev. Jeg tror bestemt ikke, der er gæld i huset. Er der nogen, der er godt inde i dette emne ? Jeg vil gerne være godt klædt på inden jeg tager kontakt. Hvad vil du/I vurdere jeg kan/skal byde på huset ?

    På forhånd tak !

    #120322
    AnonymForfatter

    Beliggenheden ! Beliggenheden ! Beliggenheden ! Den afgør prisen, men også prisniveauet i nabolaget har indflydelse. Normalt er det sælger der lægger ud med en forhandlingspris. Er der K2 og K3’er som skal laves, skal det give nedslag hvis køber skal udbedre manglerne. Husk også at lige for øjeblikket er det KØBERS marked. Du skal omkring din bank for at få en “attest" hvad I kan klare at betale og indhent flere kreditforeningstilbud, men lad banken gøre dette. Og ikke mindst skal I have en advokat til at skrive skødet og sørge for tinglysningen. Ejerpantebrev udsteder sælger i købers navn. eks salgspris 1.000.000 kreditforeningslån 800.000 udbetaling 25.000 resten sker med ejerpantebrev 175.000 ( her kun udlukkende et tal-eksempel). Købers advokat udfærdiger også en refusionsopgørelse på handelsdatoen, på indtægter/udgifter der kan periodiseres. vh Bo

    #120328
    AnonymForfatter

    Hej Bo Sol !
    Tusind tak for hurtig respons ! Det er en fin forklaring du giver mig omkring finansering. Hvorledes forholder man sig, når banken, som jeg ved er tilfældet med mange banker, har samarbejde med ét el. nogle få kreditforeninger ? Jeg formoder jo, min bank vil spørge det/dem om et tilbud, hvilket måske også viser sig at være helt ok, men jeg vil bare gerne sikre mig, at jeg ikke “overser" muligheden for et endnu bedre tilbud.
    Det er min formodning, når jeg sammenligner priser og husenes standard, i nabolaget, at kr. 500.000,- er en ok pris. Det er egentlig pudsigt, at de ikke er dyrere, når det er ca. 5-6 km. fra Vesterhavet, og én af Danmarks store turistbyer, men huset ligger altså i en lille landsby, hvor børnetallet daler, og hvor der efterhånden ikke er mange butikker og håndværksfirmaer tilbage. Der er 15 – 50 km. til de nærmeste store byer, så man må indstille sig på selvbefordring, når man skal på job/uddannelse, da den kollektive trafik er meget ringe.
    Så jo, jeg er klar over, at det er købers marked, men kan, via mit vikarjob på skolen, se, at byen tiltrækker tilflyttere – sikkert p.g.a. de lave huspriser.
    Kan man bede om en tilstandsrapport, når der ikke er ejendomsmægler ind over handlen ?. Jeg husker arvingerne som meget reelle mennesker, så jeg har ingen mistanke om, at de prøver at snyde sig fra noget, men vil nu gerne selv have mulighed for at udforske og tage stilling til husets standard.

    #120332
    AnonymForfatter

    Hej – Når vi taler om ca 400.000 du kan få i Kreditforeningslån, så skal du ikke regne med den store forskel i de tilbud, du måtte få ! Igen folk kan være så flinke og ærlige til daglig ! Når det drejer sig om pengesager, er verden en helt anden. Selv 2 familiemedlemmer kan komme op at skændes om hvordan 800 kr skal deles ved et dødsbo. Du har krav på Tilstandsrapport det står i loven. vh Bo

    #120336
    AnonymForfatter

    Tak for hjælpen, Bo Sol. Det har været givtigt at vende mine tanker med dig. Jeg vil tage kontakt til én af sønnerne i morgen, så jeg kan komme videre med min research.

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.