Skyldrer 140.000kr lav indkomst. Mangler råd.

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #88287
    AnonymForfatter

    Hej.

    Jeg skylder 100.000kr i banken, 25.000kr og 10.000kr hos to forbrugslån udbydere.

    Jeg vil gerne have samlet det hele. Men ikke hos et eller andet selskab til en latterlig rente, hvor jeg så aldrig kommer ud af det.

    Jeg har lige søgt om at forhøje mit lån i min bank (Nordea).
    Men de sagde nej, da jeg nu kun får mellem 10.000kr 11.000kr udbetalt om måneden. Har lige fået nyt job og fik ca 5500kr mere udbetalt hos mit gamel job, men skulle skifte pga rygskade.

    Er der overhovede nogle andre banker der vil låne 140.000kr ud til ene søger med sådan en lav indkomst. Jeg er vidst ikke rigistret i rki. 21år. bor til leje med udgifter for 3500kr og det er alt, husleje, telefon, forsikring, osv…

    På forhånd tak..

    Mvh…….

    #121670
    AnonymForfatter

    Prøv at snakke med en anden bank end den du har nu.

    Har selv været i samme situation for nogen år siden, hvor jeg skyldte en del til både min bank, og et par forskellige inkasso-firmaer.

    Da mine forældre gerne så at jeg fik styr på min økonomi, sagde de at de gerne ville kautionere for mig hvis banken ønskede det.

    Da jeg vidste at min egen bank ikke ville låne mig en kr. mere, tog jeg derfor kontakt til en anden bank (danske bank) og fik en snak med dem.
    Jeg fortalte bankrådgiveren om min situation, og det endte med at de gik med til at samle hele min gæld til et lån, så jeg kun skulle betale et sted, og ikke 17 steder som før. – Men kun på den betingelse, at jeg selvfølgelig betalte til tiden hver måned, og til en høj rentesats på 16% det første år.
    Når jeg så havde bevist at jeg godt kunne overholde den aftale, ville de så sætte rente ned efter det år.
    Og ved den aftale behøvede mine forældre ikke at kautionere for mig.

    Så jeg synes at du skulle prøve at snakke med nogen forskellige banker, for det må da næsten kunne lade sig gøre.
    Godt nok er 16% meget at betale i renter, men det er stadig lavere end de 24% som man ellers kan få lov til at betale hos de forskellige låneudbydere. Og i mit tilfælde sparede jeg alligevel noget hver måned, da jeg så kun havde 1 sted hvor jeg skulle betale, i stedet for de 17 andre steder.

    Held og lykke herfra.

    #121672
    MichaelForfatter

    Din største gældspost er til banken så der er jo ikke rigtigt noget at hente på at samle de resterende 35.000/45.000. I bedste fald kan du måske spare et par hundrede kroner efter skat om måneden – det kan man hverken leve eller dø af. Det er indtægtsproblemet du er nødt til at gøre noget ved og det kan banken desværre ikke hjælpe dig med.

    #121678
    AnonymForfatter

    Jeg er meget enig med Michael. Jeg er ikke noget at spare ved at omlægge alle 3 lån til ét nyt i en anden bank – stiftelsesomkostningerne vil sikkert “æde" hele besparelsen. Men hvis du har en fornemmelse om det kan betale sig at skifte bank, så kan det jo ikke skade at forsøge sig.

    Jeg mener den rigtige løsning er at du taler med din nuværende bank, og får henstand på dette lån i fx et år.

    Så må du i den kommende periode leve lidt mere spartansk og få afdraget forbrugslånene så hurtigt som muligt.

    Der er ikke andet for end at hæve din indkomst (hvis muligt grundet din rygskade) Hold igen med udgifterne.

    Det bliver med garanti en periode “op ad bakke" men belønningen kommer når du er gældfri.

    Held og lykke med det.

    P.S. du må da meget gerne skrive hvad resultatet bliver – Det er spændene for læserne at få “hele historien" så de kan drage nytte af dine erfaringer.

    #121714
    TASARAForfatter

    Mange gode råd er allerede givet.

    Hvis du har noget famile eller gode venner med opsparing der ikke er bundet og som vil være villig til at hjælpe dig, kan du måske “låne" penge af dem.

    Du kan jo tilbyde dem en rente der er højere end de ellers kan opnå i bankerne. Dermed vil de kunne tjene flere renter mens du tilsvarende sparer renter. Det er da en Win-Win situation :).

    Jeg har selv tidligere hjulpet et familiemedlem på den måde, dog uden at tage overrente. Det er dog klart at tilliden skal være der, da vedkommende jo alt andet lige løber en risiko i forhold til at placere pengene i en bank.

    Omend ikke andet kunne det være en måde for dig at komme hurtigt af med forbrugslånene, der sikkert er hundedyre. Nu har du ikke oplyst renterne på dine forbrugslån, men de fleste forbrugslån har en rente på over 20 %. Derfor kan du sikkert spare mindst 10 % i rente på denne måde hvilket vil give en besparelse på ca. 300 kr./mdr. Det lyder måske ikke af meget, men hvis man har et stramt budget kan 300 kr/mdr. sagtens gøre en forskel.

    Held og lykke med det.

    #121726
    AnonymForfatter

    Dine lån, kommer de udover de faste udgifter ? Undrede mig bare over så lidt i faste udgifter 🙂
    For hvis de er inc. i de 3500 sidder du vel ikke så stramt i det, som mange andre gør 😉

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.