Hjælp til forståelse

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #88276
    AnonymForfatter

    Hej

    Jeg har med stor interesse fulgt debatten på denne side, men har først lige oprettet mig som bruger.

    Jeg skal til at skrive en opgave, hvor jeg har behov for lidt baggrundsviden, så jeg håber nogen herinde vil tage sig tid til at svare på et par spørgsmål:

    1.
    Jeg er klar over, at subprime-krisen i USA skyldes, at de mindre kreditværdige boligejere, ikke længere kan betale på deres lån. Jeg har dog svært ved at forstå, hvordan denne subprime-krise, er blevet til den likviditetskrise, som nu gør, at det bliver dyrere for bankerne at funde sig. Det er jo også blevet dyrere for danske banker at funde sig, hvilket bevirker, at det bliver dyrere for forbrugerne at låne penge.

    2.
    Et andet forståelsesmæssigt spørgsmål:
    Når banker funder sig, er det jo med henblik på at kunne låne penge ud, og fundingen foregår typisk ved hjælp af kundernes indlånsmidler eller ved at optage lån i pengemarkedet. Skal det forstås på den måde, at de penge kunderne låner, er penge, som banken enten har lånt af sine kunder, eller lånt i markedet?

    Håber på nogle gode og uddybende svar 🙂

    #119822
    AnonymForfatter

    1. Grunden er at bankerne har lukket for deres kreditlinier til andre banker og nationalbankerne har gjort det samme. Grunden til at de har gjort det er jo at der er ingen banker der ved hvem der er berørt at disse tab – så det er en for for mistillid bankerne imellem.

    2) ja, det er korrekt. (hvor skulle de ellers komme fra)

    #119858
    AnonymForfatter

    Hej igen

    Tak for dit svar “Gode Råd"…!

    Jeg er klar over, at bankernes kreditgivning til hinanden er blevet strammere, og at de mindre, og måske mindre kreditværdige banker, har fået væsentlig sværere ved at låne penge, hvorfor deres funding er blevet dyrere, da långiverne tager højere priser for disse lån.

    Men de mindre banker, har jo gennem mange år har haft indlånsoverskud, og dermed har de fundet en stor del af deres udlån vha. kundernes indlån. Er det udelukkende lån hos kreditinstitutter som er blevet sværere, og dermed dyrere, eller er der også noget der taler for, at kundernes indlån er blevet mindre og sværere at tiltrække? De høje priser, som mange banker tilbyder for indlån, er jo et udtryk for, at de vil tiltrække likviditet, men dette er vel udelukkende fordi, deres anden fundingmetode (lån), er blevet dyrere/mere vanskelig at skaffe?

    Hilsen Lykkedrengen

    #119870
    AnonymForfatter

    Det kunne jo også være at de banker der tilbyder den høje rente er på ski…. og derfor tilbyder den høje rente. Hvorfor skal en bank der kan låne penge til 4,5% tilbyde 5 eller 5,5% i rente. Er deres Line lukket? Jeg (og det er min egen personlige mening) ser det som et svaghedtegn med den høje indlånsrente – det MÅ da være tegn på at der er noget galt. Hvis jeg havde den slags penge så det kunne betale sig at shoppe indlånsrenter – så ville jeg holde mig væk fra dem med den høje rente, i hvert flad ville kun 300.000 stå på kontoen…..

    #119872
    AnonymForfatter

    Man kan naturligvis ikke udsondre en enkelt faktor og sige “dette skaber kreditkrisen". Kreditmarkederne er meget komplekse og interdependente.

    Du bør skelne mellem to typer effekter:
    a) Rene finansielle effekter.
    b) Afledte påvirkninger på den reale økonomi (økonomisk aktivit)

    I starten antog man, at finanskrisen alene var en finansiel krise, som ikke kom til at påvirke aktivitetsniveauet i økonomierne. Det gør man ikke mere!

    Her er et lille ræsonnement omkring hvordan en kreditkrise opstår og i værste fald kan udvikle sig til en dyb depression, som i 30’erne.

    Finansmarkedet:
    1. Kreditmarkederne i Asien, Mellemøsten, USA og Europa er gensigt afhængige, og der foregår betydelig funding på tværs af markederne.
    2. Der opstår usikkerhed i det amerikanske marked fordi der er opstået store tab i sektoren for lån med lav sikkerhed.
    3. Alle ved, at aktørerne i subprimesektoren har genforsikret deres risiko i en række store amerikanske og europæiske finansinstitutioner og hedgefonde, herunder særligt engelske, tyske, schweitziske. Alle lurer på hvor i systemet tabet ligger, og ingen tør nu låne ud til hinanden og interbankmarkedet får “systemiske problemer".
    4. Når genforsikrede selskaber lider tab opstår der “margin calls" hos en række hedgefonde, der så, for at indfri forpligtelsen, tvinges til at sælge hurtigt ud af letomsættelige papirer, herunder danske stats- og realkreditobligationer, samt bankobligationer. Samtidig køber de ikke nye aktier og obligationer.
    5. Det betyder samlet set at banker med indlånsunderskud ikke kan refinansiere deres forpligtelser i takt med de eksisterende kreditfaciliteter udløber, hvilket igen tvinger bankerne til at hæve indlånsrenterne i forsøget på at tiltrække yderligere kapital.
    6. Stigende indlånsrenter og væsentligt øgede fundingomkostninger sætter pres på bankernes marginaler, hvilket reducere bankernes overskud. Det gør dem mindre attraktive som investeringsobjekt, og gør det svært for dem at skaffe kapital gennem fx aktieudstedelser.
    7. Resultatet kan i sidste ende være, at banken må opgive at opfylde lovens solvenskrav, og må lade sig opkøbe til en brøkdel af den tidligere værdi.
    8. Hvis mange banker kommer i problemer samtidig, vil de solide banker ikke kunne magte at overtage de banker, der har problemer, og så kommer vi til at se deciderede bankkrak, hvor indskydergarantifonden kommer i spil.

    Reale økonomiske effekter:
    1. Bankernes problemer med funding –> stigende udlånsrenter, strammere krav til kreditkvalitet og kreditvurdering –> virksomheder og private får afslag på lån til boligkøb, investeringer osv.
    2. Når man ikke kan låne til boligkøb, reduceres efterspørgslen på boligmarkedet –> boligprisfald. Faldende boligformue betyder faldende efterspørgsel i samfundsøkonomien.
    3. Når virksomhederne ikke kan finansiere opkøb og investeringer, stoppes en række projekter og der må fyres folk. Det reducerer lønindkomsten og købekraften i samfundet.
    4. Den faldende aktivitet smitter af på alle niveauer i samfundet via det der kaldes “multiplikatoreffekten".
    4. Under et betyder reduceret reduceret formue og lønindkomst, at flere danskere må opgive at afdrage på deres lån, hvilket får antallet af konkurser og tvangsaktioner til at stige. Det giver bankerne yderligere tab og forstærker den onde cirkel med kreditstramning, et dårligt fungerende interbankmarked og i yderste konsekvens en række bankkrak.

    #119942
    AnonymForfatter

    Jeg mener også, at der er andre faktorer i spil?

    F.eks. pengenes omsætningshastighed, som er en psykologisk faktor, når omsætningshastigheden på penge falder, falder den samlede pengemængde, der er tilrådighed i systemet også. Hvis efterspørgslen efter penge, alt andet lige, er den samme, men udbudet af penge er mindre, må det have nogle konsekvenser, bl.a. på prissætningen og den risiko man er villig til at påtage sig.

    Man går fra en international økonomi med overskudslikviditet og uforholdsmæssige lave renter, hvilket har gjort det uforholdsmæssigt nemt at låne penge på en uforholdsmæssig høj risikoprofil, til en økonomi præget af mindre likviditet.

    Men alle de gearerede konstruktioner der er etableret i markedet, de senere år, vil, alt andet lige, efterspørge samme mængde likviditet, som hidtil, når de skal genanskaffe erstatningskapital for de lån der udløber. Det må, alt andet lige, blive dyrere og med andre kontraktvilkår / sikkerhedskrav.

    Der har desuden været en spekulation i meget korte lån, da de var billigst, til brug for mere langsigtede investeringer / forpligtelser, og det hænger jo ikke altid sammen, specielt ikke når markedet vender.

    I et forsøg på at sige det kort, kan det vel formuleres på den måde, at i gode tider, kan det betale sig at have en høj gearing, fordi man tjener penge på hver lånt krone, men i dårlige tider er det lige omvendt. Det er bare ikke altid lige nemt, at slippe af med den gæld / forpligtelse, man engang har påtaget sig, specielt når de bagvedliggende aktiver, man har stillet som sikkerned, også falder i værdi, i de dårlge tider?

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.