hvilken bank som ung?

Svar
  • This topic has 8 stemmer and 11 svar.
Viser 12 indlæg - 1 til 12 (af 12 i alt)
  • Anonym
    Forfatter
    Indlæg
  • #88275
    Anonym

    Hej

    Jeg er 18 år, bor i københavn og har altid haft konto i danske bank. Jeg går i gymnasiet men rejser samtidig rigtigt meget da jeg er på den danske fægtlandshold. Det gør selvfølgelig, at der er en masse (spontane) udgifter, og det gør, at der til tider kommer overtræk i perioder etc. jeg betaler for tiden lidt over 20% i rente, hvilket jeg synes er urimeligt meget.

    Jeg har på det seneste overvejer meget at skifte bank, da jeg har på fornemmelsen af der er penge at spare ved at skifte til en mindre/anden bank. Min børneopsparing er fastlagt til jeg er 21 i Morsø Bank, så det kunne være en mulighed. Alternativt er jeg bl.a. blevet anbefalet Spar Nord. Jeg ønsker en bank, som er god til unge med til tider “skrabet økonomi”. Da jeg rejser meget, ville det være lækkert med et master card – det har jeg nu og det betaler jeg ikke for!
    Bruger så godt som aldrig min bankfilial, da alt kører på netbank så for mig betyder det ikke noget, om det bliver en internetbank eller en bank med filialer i fx jylland.

    Håber nogen derude kan hjælpe mig med gode råd eller egne erfaringer. Er selv ret uvidende om hvordan markedet er og hvad der er rimeligt.

    Carl Johann

    #119794
    Anonym

    Her er et par gode råd.

    Det er langtfra altid optimalt at samle alt i samme bank. Du kan sagtens have børne-, boligboligopsparing samt andre opsparingstyper i forskellige banker. Eksempelvis giver Sparekassen Himmerland 5,5% på børneopsparinger.

    Dernæst skal du være opmærksom på, at der er en klar sammenhæng mellem rente og risiko. Hvis du ikke har nogen særlig stor indkomst og ønsker et forbrugslån på 50.000, jammen så kommer man let op på 20%. Hvis du derimod har en god indkomst og ikke for meget anden klatgæld, jammen så kan du få et forbrugslån til fx 8% i Nørrenebel Sparekasse. Renten på et normalt forbrugslån i en bank ligger nok omkring 10-12% – også i Danske Bank.

    #119798
    Anonym

    Du skriver ikke hvilken kontotype du har i Danske Bank – men deres ungdomskonto 24/7-UNG kunne være en mulighed for dig.

    Du får gratis Visadankort, som er et must når du rejser meget.

    Derudover får du en kassekredit hvor renten er 8,5%.

    Se mere på deres hjemmeside under menupunktet daglig økonomi eller kontakt din bankrådgiver.

    #119802
    Anonym

    Jeg har allered en 24/7 ung, tænkte bare at der måske ville være en anden bank, som giver en bedre indlånsrente end min nuværende, eller andre fordele. synes jeg hører om flere andre banker, der giver oppe omkring 4%.

    men det var nu lige så meget for at høre om andres erfaringer med banker som er gode for unge. har ikke selv den store indkomst, da jeg stadig går i gymnasiet pga. træning ikke har tid til at arbejde særdligt meget. Ønsker heller ikke en kassekredit på 50.000 da jeg aldrig vil komme så langt ned.

    Der er jo så meget debat om at danskerne generelt er alt for ukritiske mht. deres banker, og når man så er i danske bank kan man nemt tænke sig at en minder bank måske ville være mere fordelagtigt.

    #119810
    Anonym

    Danske Bank er faktisk meget konkurrencedygtige, med Deres “nye” produkter, herunder produktet Danske 24/7 Ung, som henvender sig til kunder mellem 18 og 27 år.

    Udlånsrenten på kredit eller lån er lav, for den type finansiering (typisk forbrug). Indlånsrenten på anfordring på 2,75 % synes jeg også er ganske fornuftigt, og hvis ikke dette er nok for dig, giver de 4,50 % på Danske Netopsparing, som for unge kan benyttes helt ned til 10.000 kr.

    Personligt er jeg ikke enig i, at det ikke er smart at have det hele samlet. Jeg mener, at hvis du samler det hele, vil dette give dig de bedste vilkår i din bank, ligesom det også giver dig en større overskuelighed.

    Håber det kunne bruges…!

    #119816
    Anonym

    kan anbefale dig en konto hos basisbank, dem er jeg meget tilfredse med.. men ellers beregner du bare her på siden hvem der er billigst og er banken noget for dig så har i jo et godt “match”..

    #119818
    Anonym

    Nu skal du ikke tænke så meget på hvad du får i indlånsrente når du er i overtræk. Danske 24/7 ung er absolut en af de mest konkurrencedygtige på markedet…..

    #119828
    Anonym

    Du må ALDRIG tænke på man ‘som ung jo har lidt overtræk en gang imellem’ og så acceptere det. Hvis der undtagelsesvis skulle forekomme overtræk, så betragt der HVER gang som en fejl der skal arbejdes for ikke gentager sig. Midlerne er de kendte – enten lidt opsparing (kræver sikkert ikke mere end 2 måneders tilbageholdenhed) eller en tilknyttet kredit, som dog typisk også er dyr. Hvis du ikke KAN undgå det, så er du for ung til et kreditkort.

    #119830
    Anonym

    nu er det jo sådan at jeg rejser meget i perioder, og derfor til tider har mange udgifter til flybilletter, hoteller etc. i de perioder har jeg ikke tid til at arbejde, så indkomsten kommer først i ugerne efter de perioder. derfor ville det være lækkert med mulighed for kredit. det er altså ikked et daglige forbrug, der sætter mig i overtræk.

    #119832
    Anonym

    Midlerne er de kendte – enten lidt opsparing eller en tilknyttet kredit. Hvis du ikke KAN undgå det, så er du for ung til et kreditkort.

    Vælg din bank efter de produkter de TILBYDER – ikke efter de produkter (såsom overtræk) som du raver til dig.

    #119838
    Anonym

    Du skriver at du betaler 20% i overtræksrente – Så en kassekredit til 8,5% kan da kun være bedre for dig!

    Fordi man har en kassekredit på eksempelvis 10.000,- er det jo ikke ensbetydende at man skal udnytte den 100% – tværtimod giver det dig bare lidt luft og sikkerhed mod en overtræksrente på 20%.

    #179814
    Anonym

    Jeg kan anbefale Nordea med deres Check-in koncept. Jeg får rigtig gode vilkår på min kassekredit, et usandsynligt lækkert billån som er en kombineret udlån/indlåns konto. Det giver mig en kæmpe fleksibilitet samt en lavere renteudgifter idet der automatisk vil opbygges et større afdrag løbende og overskydende penge vil reducere udlånet.
    Dertil har jeg kun fået en god behandling, som stærkt kan anbefale andre.

Viser 12 indlæg - 1 til 12 (af 12 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.