Hvor skal jeg klare min klatlån?

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #88173
    AnonymForfatter

    Har jeg har en del gæld rundt omkring, rundt regnet 82.000, jeg har et fast job, ok løn. Men ved ikke hvor jeg skal samle min klatgæld henne!?

    Nogen som har nogle gode erfaringer, til et pengeinstitut, der kan hjælpe mig med dette?

    #118920
    AnonymForfatter

    De fleste banker vil gerne låne dig til indfrielse af klatgæld – hvis det kun forekommer den ene gang. Et krav er selvfølgelig at de tror på at du kan betale det tilbage….

    #118922
    AnonymForfatter

    Jeg har stabil løn, arbejder som fuldtid, omkring 20.000 brutto om mdr. Er bare skide træt af Nordea, og den Danske Bank. Er der ikke nogen som kender en bank, som er hjælpsomme, forstående og billige?

    Jeg kan kun se at det er en fordel for banken, og tage sådan en klat gæld, ligemeget, hvad tjener de kassen, mens vi andre bliver fattigere, hver mdr. Hvis i forstår hehe.

    #118924
    MichaelForfatter

    Banken tjener ikke en klink hvis låneren ikke betaler tilbage – tværtimod. Dermed ikke sagt at du ikke vil/er istand til det, men ethvert udlån er jo forbundet med en risiko. Jo højere risiko desto højere rente.

    #118926
    AnonymForfatter

    Når du skal snakke med banken, så ville det være godt at sige at gælden er på 83.000 OG FALDER MED 2.000 OM MÅNEDEN (eller hvad det nu er). For som Michael siger så er banken meget interesseret i at låne penge ud hvis de tror på at de får dem igen. Hvor meget du afdrager den samlede gæld med ville nok osse have været relevant at fortælle her for at virke seriøs.

    Og så spørger du ‘hvilken bank’. Jeg synes du skal glemme modviljen mod din nuværende bank. Hvis dine samlede økonomiske forhold er sådan at det ligger på kanten af hvad en bank vil tage, så har du bedst chance i en bank der kender dig for ‘god opførsel’. Senere – om et år måske – er det langt nemmere at flytte det hele til en ny bank du bedre kan li og til en bedre rente.

    “Jeg har noget diverse kreditkort-gæld til 28-36% åop. Kan I give et bedre tilbud?" Ja, så foreslår de dig måske 14% – kun lige netop nok til at være billigere når stiftelsesomkostninger medregnes.

    eller

    “Jeg har et forbrugslån i nabobanken til 14%. Kan I give mig noget bedre? Her er kontoudtog for det sidste år, så I kan se at jeg plejer at betale til tiden."

    #118928
    AnonymForfatter

    Prøv at tænke situationen igennem fra en banrådgivers synspunkt:

    Der kommer en kunde ind i banken med nedenstående profil og beder om at banken overtager engagementet:

    En forholdsvis lav månedsløn, 20.000 kr f.skat

    Skylder:
    20.000 Danske Bank Kassekredit
    10.000 Danske Bank Mastercard
    15.000 Handelsfinans
    20.000 Green Credit
    10.000 Ikea kortet
    7.000 H&M kort
    8.000 Ilva-kort
    2.000 Magasin kort

    Hvad skal bankrådgiveren tro?

    Jeg ville nok frygte at det hele om et år ser således ud:

    87.000 Forbrugslån, Sparekassen XX
    25.000 Handelsfinans
    25.000 Green Credit
    11.000 Ikea kortet
    12.000 H&M kort
    8.000 Ilva-kort
    2.000 Magasin kort

    Hvad garanti kan du give banken for at det hele ikke starter forfra igen? Svar er, at banken ikke kan bruge dit ord som garanti for noget som helst. De kan ikke vide om du er en af dem som opfører sig fornuftigt efter du har samlet gælden, eller om du bare låner videre “bag deres ryg" og til sidst ender med at tabe det hele på gulvet.

    Dette er baggrunden for at bankerne er langt mere skeptiske overfor kunder, som kommer ind fra gaden og vil samle et hav af små forbrugslån. Det er bare mindre troværdigt end en kunde der vil skifte bank og har brug for at tage et samlet forbrugslån på 80.000 med sig.

    #118940
    AnonymForfatter

    Hej

    Du skriver, at du gerne vil have en forstående, hjælpsom og billig bank. Tja……det er banken kun, hvis den kan se et potentiale i dig, og husk på, at en bank kun er sat i verden til at sørge for, at dens aktionærer m.v. får et ordentligt afkast af deres investering. Når du skriver, at du er træt af Danske Bank og Nordea, så fristes jeg til at spørge, om de er trætte af dig?

    Så hvis du ikke har passet dine ting, overholdt indgåede aftaler mv., så gider banken ikke lave forretninger med dig. Du vil jo heller ikke lave aftaler med folk og have forståelse for dem, hvis de ikke gider at overholde en aftale med dig.

    Rent faktisk kan man i Danske Bank få et lån på op til 100.000 kr. uden oprettelsesgebyrer, og uden at der stilles krav om sikkerhed, aktier osv. Det er for “24/7" kunder. Og renten er faktisk ikke svimlende høj i forhold til den rente, som mange andre långivere tager, og i visse situationer er den faktisk lavere. Og da der ikke er nogen oprettelsesgebyrer, så er ÅOP lig med den effektive rente (kaldes nominel årlig rente) på lånet. “24/7" er for folk, der bruger homebanking til deres regninger…..og det gør de fleste nok. Så hvis du har passet dine ting pænt og har tilbagebetalt dine ting til tiden (du kan fremlægge dokumentation for det), så vil du formentlig kunne komme i betragtning til deres “24/7″-lån/"24/7"-konto. “24/7" kontoen er lønkontoen, og den er en forudsætning for at få et “24/7"-lån. Man kan også vælge istedet for et 24/7 lån at få en “24/7"-kredit. Men hvis man ikke vil fristes til at trække på kreditten, så bør man vælge lånet. Der er også en række banker, der heller ikke tager oprettelsesgebyrer i forbindelse med bankskifte, f.eks. Ringkjøbing Bank og Roskilde Bank, så det kan måske også være en mulighed. Men igen……har du ikke overholdt allerede indgåede aftaler, og kan banken ikke se en mulighed i dig, så gider de nok ikke have dig som kunde. Netop da en sådan kundeprofil medfører flere udgifter end indtægter for banken, og der er jo kun en til at betale for disse udgifter, og det er alle de andre kunder, der svarer enhver sit.

    Så egentlig bør vi allesammen være glade, når en kunde i en bank får et velbegrundet afslag på et lån, så et tab på denne kunde ikke tørres af på alle os, der betaler på vores lån til tiden.

    #118964
    AnonymForfatter

    Nu lyder 82.000 i forbrugslån jo ikke vildt afskrækkende. Det der skræmmer bankerne er bare, at du ikke kommer og beder om at få overflyttet et eller to banklån til nogenlunde fornuftig rente, men derimod kommer og beder om at få dem til at indfri en sværm af små forbrugslån på ringe vilkår. Det er en form for “karaktermord".

    Men hvis du ellers kan fremvise: en fornuftig indtægt, et fornuftigt budget, samt vise kontoudtog fra de sidste 6-12 måneder, der dokumenterer, at du ikke bruger for mange penge og er i stand til at overholde dit budget, jammen så tror jeg de fleste banker vil tage dig ind som kunde.

    Hvis dit forbrug det seneste år derimod vidner du har brugt mere end du har tjent, så vil du nok blive afvist i de fleste banker.

    Derfor. Hvis du ikke kan fremvise en fornuftig forbrugshistorie, så kom i arbejdstøjet. Læg et fornuftigt budget, og vis du kan overholde det. Så kan du om 6-12 måneder gå i banken og vise dem du kan styre din økonomi.

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.