Hjælp til skatteregler ved salg af investeringsforeningsbeviser?

  • This topic has 2 stemmer and 11 svar.
Viser 12 indlæg - 1 til 12 (af 12 i alt)
  • Anonym
    Forfatter
    Indlæg
  • #88123
    Anonym

    Hejsa
    Jeg købte for næsten 3 år siden nogle aktier/investeringsbeviser i bg invest – som senere er blevet lavet om til danske invest. Jeg tænker på at sælge dem, da udbyttet er meget middelmådigt (max 5-6% om året) og de har tabt 5-10% på kursværdien. Men da jeg jo købte dem mens 3-års skattefriheds-reglen galdte, tænkte jeg på om det har betydning for mig, eller gælder det kun for “rigtige” aktier? Hvis det betyder at de er skattefri, vil jeg jo nok beholde dem, og se om ikke de skulle stige igen.

    Hvis de ikke er skattefri og jeg så sælger den med kurstab – er det så noget jeg kan trække fra min løn-indkomst, eller evt. andre aktier med kursgevindst?

    Håber nogen kan hjælpe

    #118036
    Anonym

    Hvis du pr nytår 2005/2006 ejede aktier (eller aktiebaserede investeringsforeningsbeviser – det er ligegyldigt) for under 136.600 (Ægtepar 273.100 kroner) så er de efter tre års ejerskab skattefri at sælge disse med gevinst. Tab kan fratrækkes i evt. gevinater på andre aktier (eller aktiebaserede investeringsforeningsbeviser) eller fremføres til senere år. Det hedder overgangsordningen.

    Papirer der er købt efter 1.1.2006 følger andre nyere regler.

    Du bør ikke lade skattefriheden lokke dig til at beholde papirer du ikke tror på. Hvis de ender med gevinst som du får udbetalt 100% efter den gamle treårsregel, så vil ‘værdien af skattefriheden’ kun være måske 28% af gevinsten. Hovedparten af gevinsten ville du få med eller uden skattefrihed. Hvis du tror på papiret, så behold det – ellers sælg det.

    #118038
    Anonym

    Hej, tak for dit svar

    Jeg har næsten haft dem i 3 år, men det er obligationsbaserede så vidt jeg kan se. Er der så ikke noget at komme efter? Hvis jeg sælger dem nu, kan kurstabet så trækkes fra noget?

    På forhånd mange tak

    #118044
    Anonym

    Har det iøvrigt nogen betydning om de er børsnoterede? Det tror jeg nemlig ikke de alle sammen er?

    #118048
    Anonym

    Næh, det har nok ingen betydning om de er børsnoterede.

    Der findes flere forskellige typer obligationsbaserede beviser. Foreslår at du tjekker på foreningens hjemmeside – der skulle skattereglerne være beskrevet.

    Baseret på danske obligationer? I så fald burde din rådgiver i “BG bank” bures inde for dårlig rådgivning. Sammenlignet med direkte køb af obligationer er den eneste forskel at banken tjener flere penge, du færre. Skift bank.

    #118052
    Anonym

    hmm det ser ud til at jeg hverken kan trække tabet fra i skat, eller at en evt kursgevindst er skattefri. (Ja de investerer vist kun i danske obligationer i den ene, de to andre er korte og udenlandske obligationer).

    Jeg læste også på et tidspunkt, at man i stedet for burde købe korte stats- eller realkreditobligationer på 2-3år. Grunden til jeg ser så meget på kursgevindster er, at jeg betaler topskat, og der er jo noget med at de er skattefri modsat evt. udbytte.

    Hvilke konkrete obligationer burde jeg købe i stedet for mine beviser? Man kan vel ikke få 2-3 årige hvor det er kursgevindst fremfor renter der er mulighed for?

    #118056
    Anonym

    Først og fremmest: Har du fortsat tillid til din bank? Hvis du vælger at hande de nye papirer med din nuværende bank der solgte dig de gamle så skal du i al fald slå i bordet og kræve ordentlig rådgivning. Og du går ikke før du har fået forklaret sandheden og hele sandheden sådan at du forstår den.

    Dernæst – hvad er din tidshorisont og ønsker du at forudsætte faldende, stabil eller stigende renteniveau.

    Snakker vi blot på kort sigt og vil have nogle helt almindelige papirer uden spræl, så er buddet nok ‘korte danske 2% realkredit’. Det kan være lidt ligegyldigt hvilke. Hvis de løber ud samtidig, så er de lige gode uanset om der står BRF eller Nyk. eller ??? på dem.

    Fx

    2% BRFkredit 321B.RTL 2009 varighed 0,96 kurs 98,45
    2% BRFkredit 321B.RTL 2010 varighed 1,94 kurs ca 96,70

    Hvis du vil lægge dig fast på renten i lidt længere tid, så er der bedre renter at hente.

    Topskat? Så lad din arbejdsgiver indbetale hele din løn på en ratepension og lev i stedet af dine investeringsbeviser. Eller brug en af de andre ratepensionsmuligheder. Penge på en ratepension investeres ikke i 2%’ere, men det kan du spørge om i banken, nu hvor du nægter i fremtiden at følge råd du ikke forstår den fulde dybde af 100%.

    PS: Jeg tordner lidt mod bankernes rådgivning i denne sag. Lad det være dig en træst: Der er intet unormalt i situationen. Det foregår hver dag. Og det er lidt af en kæphest for mig.

    #118060
    Anonym

    Tak for dit svar – kan godt se jeg nok skulle have overvejet bankens anbefalinger lidt mere dengang.

    Det med renten er jo svært, jeg kan læse mig til at den nok bliver sat lidt ned i 2008 med 0,5 – 0,75 eller deromkring, men mon ikke den ellers holder sig i ro.

    Jeg kan sætte ca 1/3 af til opsparing på længere sigt, og tænker så på at købe 2 års obligationer eller deromkring for resten. Vil da lige se på dem du nævner.

    #118068
    Anonym

    Har forsøgt at regne på min gevindst ved at investere for 250.000 i den 2% obligation til 2009 med kurs 98,45:

    2500 stk obligationer til kurs 98,45 = 246.125,-
    Renteindtægt: 2% = 4.900 – 56% skat (ved ikke om det er korrekt) = 2.156,-
    Indløst til kurs 100 = 250.000 kr. Kursgevindst= 3.865,-
    Forrentning efter skat= 6.021,-

    Hvis jeg sætter dem i f.eks. Northern Rock til 5% bliver fortjenesten med 56% skat til 5.500,- Den forskel lyder jo egentlig ikke af ret meget.

    #118070
    Anonym

    Næh, det er ikke den store forskel. Men 0,52 procentpoint svarer dog til en ca 10% forøgelse af forrentningen.

    Et par småfejl:
    1 (forskellen blir større): Skatteprocenten er næppe 56 – snarere 45 (se “Marginalskatteprocenter for kapitalindkomst” på http://www.skm.dk/tal_statistik/tidsserieoversigter/1292.html

    2 (forskellen blir større): Der er kun 11½ måned til udløb (2009-01-01). Evt vil der være udtrækning før. Det har jeg ikke styr på, men det blir næppe meget

    3 (forskellen blir mindre): Du har ikke medregnet kurtage fx 0,15% hvis du beholder den til udløb, ellers det dobbelte.

    Men som sagt: Ikke meget. Hvad havde du forentet? En stensikker fidus der fordoblede dit afkast? For foreslaget er om ikke stensikkert, så næsten.

    #118072
    Anonym

    Forresten, du skriver “2500 stk obligationer til kurs 98,45” – obligationer sælges ikke i stk mere. De sælges i kr. Jeg har lige købt en post på 258.995,19
    Kursen opgives ‘per 100’ – lige som med valuta.

    #118074
    Anonym

    Super link til det med skatten!

Viser 12 indlæg - 1 til 12 (af 12 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.