Lønindeholdelse fra private en realitet
-
Indlæg -
JP skriver: En arbejdsgruppe under Retsplejerådet er ved at finpudse et oplæg til, hvordan gæld til private skal kunne inddrives via løntræk, ligesom det allerede er tilfældet med gæld til det offentlige.
Så nu er det bare et spørgsmål om tid før alle de der har gammel privat gæld de ikke betaler til bliver trukket en vis procentdel i lønnen!
Den har været oppe at vende før (med henvisning til svenske tilstande). Derfor kan det jo godt være at der kommer noget ud af det denne gang.
Men foreløbig en noget luftig ‘realitet’
Så læs artiklen i Jyllandsposten.
Man er faktisk færdig med at lave modellen for lønindeholdelse, der er flertal på Christiansborg, og det er nu en ren formalitet at få det stemt hjem gennem folketinget.
Denne gang er der ingen luft i det. Modellen bliver simpel. Man hæver trækprocenten for folk med privat ubetalt gæld, og så indbetaler og fordeler Told og Skat ekstraopkrævningen på kreditorerne.
Det er faktisk en rigtig god idé – især da skyldnerens arbejdsplads trækkes ind i sagen hvilket formentligt vil virke afskrækkende. De færreste har lyst til at deres arbejdsgiver får nys om en medarbejders manglende betaling på noget gæld.
Og til dem der nu skriger op om at folk vil få konfiskeret alle deres penge: Nej, det vil fungere som idag hvor skyldneren bliver tildelt et minimumsbeløb at leve for.
Kender iøvrigt personligt én der skylder nogle hundrede tusinde væk selvom vedkommende har stor indtægt og friværdi i huset (huset står i konens navn). Det virker helt klart stødende på de fleste at sådanne mennesker bevidst vælger ikke at betale.
Nu har jeg læst artiklen – http://epn.dk/privatokonomi/article1221765.ece
En mindre detalje er at journalisten ikke kender sit stof og blander ‘skatteprocenten’ sammen med den mulighed der altid har været for at trække offentlig gæld (max 15%). Den sidste GIVER faktisk merarbejde – tro mig. Jeg har samarbejdet tæt med en lønadministration i 10 år om deres lønsystemer.
Men det virker ikke som om det er lige om hjærnerne. Der står bl.a. “Flere ting skal afklares … For eksempel skal Skat være helt sikker på, at gældsinddrivelsen juridisk er i orden f. eks. via en dom fra fogedretten. Også spørgsmålet om, hvorvidt Skat skal have et gebyr for opgaven, skal afklares. … Justitsministeriet oplyser, at der på nuværende tidspunkt ikke er taget stilling til forslaget."
Men som sagt: Måske falder det på plads denne gang, bare ikke i morgen
Som nævnt har jeg været tæt på en lønadministration i mange år. En af oplevelserne i perioden var at lønningsbogholderen blev fyret p.g.a. at der kom et offentligt indeholdelseskrav (det var den faktiske begrundelse – officielt blev der fundet en anden). “Man kunne ikke have en lønningsbogholder med rod i privatøkonomien!" Det skal siges at der ikke var fundet nogen form for uregelmæssigheder i det udførte arbejde – ikke engang en mistanke.
Michael – jeg er enig med dig i din grundholdning at gæld skal tilbagebetales. Det er kreditor der er det uskyldige offer, ikke den gældsplagede. Som hovedregel kan man endda sige ‘han ligger som han har redt’.
MEN der skal være propertioner i det. Vi kunne jo også stille skyldnere op på byens torv hver lørdag kl 10-14 med et skilt “Jeg købte et 52″ fjernsyn som jeg ikke havde råd til".
k49
Jeg kan godt se din pointé, men jeg tror som sagt det vil virke præventivt idét mange skyldnere vil vælge at indgå i en frivillig aftale med kreditor hvorved lønindeholdelse slet ikke vil blive aktuelt.
Det er værd at lægge mærke til, at partlederne modsat tidligere har meldt ud i klare umisforståelige vendinger. Derfor er det højst usandsynligt at loven falder til jorden. Derfor bliver den til virkelighed.
Det er også på tide, da der har været en del spekulation i misligholdelse af gæld.
Det står klart, at det bliver Skat der skal forstå inddrivningen, og sådan som partierne har meldt ud (se folketingsforespørgsler) står det også rimeligt klart, at lønindeholdelse af privat gæld kommer til at foregå på en helt anden måde end ved offentlig gæld. Det kommer til at ske mere annonymiseret via en opregulering af trækprocenten.
Lige angående merarbejde. Så længe man trække pengene over trækprocenten, ligger merarbejdet hos Skat, ikke i virksomhederne.
Det er derfor DA, DI m.fl. er villige til at acceptere ændringen.Angående tidsperspektivet, så tror jeg at loven kan være på plads nogenlunde samtidig med afstemningen om forsvars- og retsforbeholdet.
Ja – som jeg senere har set det beskrevet ER det virkelig anderledes end hidtidig praksis for offentlig gæld. Journalisten i det første indlæg havde vist ikke helt styr på det. Væsentligt nemmere, specielt hvis det kan ske på årsbasis (de færreste arbejdsgivere har automatisk opdatering af skattekort mere end een gang om året). Først og fremmest er jeg tilfreds med at det ikke bliver Michaels gabestok.
I stedet kunne jeg foreslå at man – samtidig med at Skat påtager sig indkradsning fra den enkelte kunne tilbyde lidt hjælp. Måske bare en skriftlig vejledning (hvor mange herinde tror fx ikke at hvis de bare venter på 5 års RKI-forældelse, så er den hellige grav velforvaret).
Personligt mener jeg at det er på tide at der kommer lidt hold i de dårlige betalere. Det er alt for nemt at låne penge til alt muligt, alle mulige steder. Jeg tror de fleste ville overveje en ekstre gang om de ville låne penge hvis de vidste at de rent faktisk kunne tage pengene tilbage.
Jeg kan ikke fordrage de personer der spekulerer i at misligeholde aftaler med banken eller anden kreditor og de fryder mig at se der sker noget dette punkt.
Den svære balancegang i det her er jo på den ene side at mindske incitamentet til at misligholde privat gæld, mens man på den anden side heller ikke må ødelægge incitamentet til at arbejde.
Man må aldrig bringe folk i en situationen hvor et velbetalt job i sidste ende ikke giver mere end en kontanthjælp, men i mellemløsningen kan man jo sagtens forestille sig at trækprocenten justeres op fra fx 45% til 55% og overskuddet på årlig basis fordeles mellem berettigede kreditorer.
Ja – selvom det nok er en god ide. Tror jeg ikke det bliver til noget. Ifølge General Prier er det en sikker ting. Men ifølge 180grader.dk er det kun Dansk Folkeparti og De konservative der støtter det.
Så lur mig om ikke politikkernes handlingslammelse også kommer til at gælde i denne her sag.
Emnet lønindeholdelse af private fordringer opkrævet af skat, har tidligere været et emne her på sitet. Er der nogen ved, om der er nyt i retsplejerådet arbejde evt om der kommer et lovforslag i forb med næste folketings samling?
Det er en lang tråd på gaeld.net:
sidste indlæg:
“Retsplejerådet nedsatte i sommeren 2007 en arbejdsgruppe, der skal undersøge om privat lønindeholdelse skal indføres i Danmark.
Der er endnu ikke kommet en anbefaling, trods pres fra inkassobranchen skriver JP/Erhverv i dag.
JP har talt med nogle partiordførere:
Venstre er imod, og mener, at virksomhederne må blive bedre til at kreditvurdere.
Den radikale er mest imod, – men på den anden side…
Socialdemokraterne og SF vil godt være med, hvis forslaget tager sigte på “professionelle" debitorer, og ikke tilgodeser SMS-hajer og lignende.
Dansk Folkeparti går klart ind for privat lønindeholdelse.
Tilsyneladende har man ikke spurgt de konservative, men da den konservative erhvervsordfører er en kendt gældsgrib, med eget inkassobureau. er svaret sikkert givet.venligst underhund"
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.