Køb af bolig – Dansk Ejendomsfinans – omlægning

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #88108
    AnonymForfatter

    Hej.

    Vil høre hvad i mener om det her.

    Jeg og min kæreste vil gerne købe en bolig. Vi tjener tilsammen 47.000 kr brutto pr. måned og skylder ikke noget væk. Vi har ikke noget krav til hvilken slags bolig det skal være endnu men gerne en ejerlejelighed til ca. 1,6 mill.

    Jeg har dog EN enkelt RKI registrering pga. jeg hjalp en fra familien med at købe en bil og vedkomne betalte ikke til tiden. Kreditor vil ikke slette reg. førend hele gælden er betalt. Jeg har ikke fået en henvendelse fra kreditor i 3 år og har ikke kontakt til personen jeg hjalp.

    Banken vil højst sandsynligt afvise os pga min reg. i RKI. Men hvis nu vi optager et lån gennem Dansk Ejendomsfinans og senere når min RKI reg. er slettet omlægger lånet til et realkreditlån gennem eks.vis Nykredit? Kan det lade sig gøre og hvilke økonomiske konsekvenser har det?

    Selvom det selvfølelig bliver lidt dyrere i starten kan vi dog leve med det indtil da.

    Vi bliver nødt til at købe bolig snarest da vores nuværende lejekontrakt udløber og min RKI reg. først slettes om 1 år.

    Tak for hjælpen!

    #117858
    NultopskatForfatter

    Prøv først din bank, hvis du har været kunde gennem længere tid, er der en chance for at din bankrådgiver kender din økonomiske situation.

    PAS PÅ med 100 % pantebrevsfinanciering du betaler mellem kurs 80-90 % på et i forvejen dyrt pantebrev.

    Med udsigt til faldende priser på lejligheder er dette ikke bedste udgangspunkt.

    Prøv at finde en lejelejlighed for det år indtil RKI er slettet.

    #117860
    MichaelForfatter

    Helt enig med Nultopskat. Det kan hurtigt koste et par hundrede tusinde ekstra at bo det ene år pga. dårlige indfrielsesvilkår – det er sådan disse selskaber tjener deres penge. Kig ikke på renten, da den er mindre betydende, men se på kurs og indfrielsesvilkår.

    Jeg vil helt klart også anbefale en anden lejebolig i det ene år. Jeres økonomi lyder til at være helt fin og I bør ikke få nogen problemer med et lån på 1,6 mill, så det er dumt at lægge 200.000 i et ågerselskabs kasse.

    #117876
    AnonymForfatter

    Held og lykke med dit boligkøb.
    Husk at den bil-gæld ikke forsvinder blot fordi RKI-registreringen forsvinder. Du bør ikke lade den manglende henvendelse fra kreditor betyde at du ikke prøver at få din tidligere “ven" til at få ryddet op i jeres mellemværende. Kreditors 3-års tavshed er nemlig ingen garanti for at han har glemt det, og pengene har han jo ret til, selvom det er synd at det skal gå ud over dig.

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.