Pensionsopsparing

Svar
  • This topic has 4 stemmer and 7 svar.
Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Anonym
    Forfatter
    Indlæg
  • #88091
    Anonym

    Hej alle I kloge hoveder! Jeg håber at kunne få nogle gode uvildige råd herinde samt måske et par kontakter til uvildige rådgivere a lá Finanshuset, men til en billigere penge end 6950 kr. for en “konsultation”.

    Jeg er kommet forholdsvis sent igang med min pensionsopsparing og har ikke nogen fyrstelig månedsløn, så jeg vil gerne have mine penge til at yngle mest muligt 🙂

    Jeg er ikke helt inde i de forskellige pensionsopsparingsformer, og ønsker gode råd til den bedste form. Lige nu betaler jeg til “livrente” i en pensionskasse, men det siger alle er et lotteri. Jeg forestiller mig måske en ratepension i stedet, men med mulighed for livsforsikringer etc. i en pensionskasse. Hvordan kan en god ordning strikkes sammen?
    Hvordan fungerer det med at investere pengene – kan man det med en ratepension, eller skal man være med i en investeringsforening? (Som I nok kan høre er jeg helt grøn på området 🙂
    Jeg vil helst ikke selv stå med styringen/ansvar for investeringer. I hvert fald ikke pt.
    Er det dumt at betale ind til efterløn?

    Følgende er mine forhold
    – 33 år og er lige startet på at indbetale til pension
    – månedsløn godt 30.000 kr
    – ingen arbejdsgiverbetalt pension
    – indbetaler pt. 3000 kr af de 30 000 kr til pensionsopsparing, men vil sætte dette op
    – betaler til efterløn
    – har en andelslejlighed, der er vurderet til 680 000 kr. ingen gæld i den
    – studiegæld på 50 000 kr

    Håber at høre gode råd og gode forklaringer, så jeg kan lære noget nyt! Tak og god jul!

    Annabelle

    #117770
    Anonym

    Efterløn kan jeg ikke sige noget om.
    Men begreberne kapitalpension, ratepension og livrente er ret enkle at forklare:
    Kapitalpension: Du indbetaler et beløb (max for tiden godt 40.000 pr år) som du trækker fra i skattepligtig indkomst (dog ikke i topskattegrundlag). Du får det hele udbetalt ved pensionen efter træk af 40% i skat.
    Ratepension: Du indbetaler et beløb (max for tiden godt 40.000 pr år – visse muligheder for mere) som du trækker fra i skattepligtig indkomst. Du får det hele udbetalt over fx 10 år efter pensionen og betaler alm. skat ved udbetalingen.
    Livrente: De indbetalte penge bruges til at købe dig en forsikring for fx livsvarig udbetaling af et beløb. Hvis du lever længere end forventet, så er det smart.
    Indbetalte beløb på rate- og kapitalpension kan du gøre med hvad du vil indenfor nogle begrænsninger. Sætte dem på en bankkonto. Investere i værdipapirer (obligationer, aktier eller investeringsforeninger) eller overlade dem til banken at skalte og valte med. Det er umuligt at sige hvad der er bedst (selvom aktier på langt sigt nok forventes at være bedst), men det er nemt at sige hvad der er flest omkostningr ved. Så læg vægt på omkostninger.

    #117772
    Anonym

    Jeg vil anbefale at du enten opretter en kapitalpension eller en ratepension.

    De kan oprettes enten via din nuværende bank, eller hos en anden bank/pensionsselskab.

    Fordelen ved at oprette en kapitalpension er at den efterfølgende kan ændres til en ratepension.

    I forbindelse med oprettelse af pensionsordningen skal du tage stilling til hvordan pengene skal placeres. Som kontant indestående til en variabel rente, eller via bankens forskellige investeringspuljer.

    Da du forhåbentlig har omkring 30 år tilbage på arbejdsmarkedet, er din tidshorisont lang og jeg vil derfor anbefale at du placerer pengene i en pulje med middel aktieandel. Men husk at der både er gode år (høje afkast) og dårlige år (negative afkast) på aktiemarkederne.

    #117774
    Anonym

    Der er sandelig da andre muligheder – nogle du antagelig vil tjene mere på (men som banken vil tjene mindre på).
    Med lang tidshorisont vil jeg anbefale dig at købe to aktier om året (nye hver gang).

    Desværre kan du ikke stole på bankens rådgivning på dette område.

    #117792
    Anonym

    Til k49:

    Og hvilke aktier vil du så anbefale???

    #117794
    Anonym

    Jeg beflitter mig ikke med anbefaling af enkeltaktier. Hvis jeg – bedre end gennemsnittet – kunne pege på aktier med større gevinst end andre, så ville jeg have ansat en sekretær til at klare mine indlæg på fora som disse – og en anden til at nulre mig i nakken.

    Jeg henleder blot opmærksomheden på:
    – Historisk set har aktier gennemsnitligt givet større afkast på langt sigt end obligationer eller kontorente
    – Intet tyder på at dette skulle ændre sig på langt sigt
    – Aktier har større afkast end investeringsforeninger p.g.a. færre omkostninger (halvdelen af investeringsforeningernes omkostninger går til bestikkelse af bankerne)
    – Danske aktier har færre omkostninger for en dansk småinvestor.
    – Risikoen for store tab og chancen for store gevinster mindskes jo flere forskellige akttier du har

    Derfor er det nærmeste jeg kommer til en anbefaling for langsigtet investering: Fordel investeringen over en ikke for smal vifte af danske aktier.

    Men jeg KAN jo bruge mine evner fra den gang jeg skrev horoskoper: DSV-aktien ser ud til at der efter førstkommende kursstigning vil indtræffe et kursfald. Det er derfor vigtigt at du afstemmer dine købs- og salgstidspunkter rigtigt i forhold til markedet. Ha – nu er jeg pludselig blevet en skide-smart aktieanalytiker. Og forudsigelen VIL holde stik, tro mig.

    #117798
    Anonym

    Tak for svar. Jeg tror jeg må sætte mig lidt mere end i aktieverdenen det næste år!

    #117804
    Anonym

    I tidligere indlæg er det forklaret, hvad kapitalpension, ratepension og livrente er, og hvordan pensionsindbetalinger fungerer i forhold til private indbetalinger. Men spørgsmålet om pension er ikke bare et valg mellem disse tre produkter.
    Selv om ABS’s arbejdsgiver ikke betaler til pensionen, lyder det som om det er en arbejdsgiveradministreret pension, hvor der ikke er andre beløbsgrænser for indbetaling end hvad der kan rummes inden for medarbejderens løn. Pensionskassen, som ABS indbetaler til, har forhåbentlig givet vejledning om den bedste placering af pensionsindbetalingen, og jeg vil gætte på, at pengene er placeret i en pension med garantirente, der i øjeblikket er 4,5-5 % pa, afhængig af pensionsselskab. Pensionsselskaberne har også ordninger med markedsrente, hvor man selv skal tage stilling til, hvilke investeringsforeninger pensionen skal placeres i, men her er der ingen garanti for afkastet.
    Pensionsselskaber kombinerer som regel pensionsopsparingen med forsikringsprodukter, som for eksempel livsforsikring, invalideforsikring og engangsbeløb ved kritisk sygdom – i modsætning til banker, som typisk kun tilbyder pensionsopsparing og evt. en livsforsikring. For at vælge den bedste kombination af pension og forsikring er det vigtigt at tage udgangspunkt i sin egen situation og forventningerne til fremtiden:
    – Hvis man hverken har børn eller ægtefælle/samlever og ikke forventer at få det, er den bedste løsning på pensionsspørgsmålet en livrente. Desuden vil en invalideforsikring, der kan sikre et rimeligt årligt beløb i tilfælde af hel eller delvis invaliditet, samt et engangsbeløb ved kritisk sygdom være hensigtsmæssigt. En livsforsikring vil i denne situation være spild af penge, da der ikke findes nærtstående, som har behov for forsørgelse, hvis man dør.
    – Har man børn og/eller ægtefælle/samlever og økonomiske forpligtelser, skal man både overveje, hvordan man vil klare sig som pensionist, og hvordan familiens økonomiske situation vil være, hvis man bliver uarbejdsdygtig eller dør inden pensioneringen. Pensionsindbetalinger vil derfor bedst placeres i en kombination af invalideforsikring, livsforsikring og pension.
    Det er klart, at jo mere der anvendes til livs- og invaliditetsforsikring, des mindre vil der være tilbage til pensionen, og man skal altid revurdere sine pensionsaftaler med jævne mellemrum og især ved større begivenheder som ægteskab, børnefødsler, køb af fast ejendom og skilsmisse.
    Om man skal vælge ratepension eller livrente er nok en smagssag. Ved en ratepension har man mulighed for at ændre den ratevise udbetaling til en livrente inden udbetalingerne starter, mens det ikke er muligt at ændre fra en livrente til en ratevis udbetaling. Kapitalpensionen kan også ændres til en ratepension eller livrente, mens ændring den modsatte vej ikke er muligt. Kan indbetalinger til pension trækkes fra i topskatten, skal man indbetale på en ratepension/livrente og kun indbetale på en kapitalpension, hvis man på forhånd ved, at man skal bruge et større engangsbeløb i forbindelse med pensionering.
    Pensionsselskaber opkræver et administrationsgebyr, typisk 4% af det indbetalte beløb, for sine services. Dette beløb kan man slippe for, hvis man har pensionen stående på en konto i banken eller selv administrerer sin pension i et depot, men man har så til gengæld ikke mulighed for at kombinere pensionsopsparingen med fx invalideforsikring.
    Inden ABS søger hjælp hos et uvildigt rådgivningsfirma, vil jeg foreslå at starte med at gøre sig klart, hvordan den nære og fjerne fremtid ser ud med hensyn til børn og samliv. Dernæst skal ABS bede om et møde med en pensionskonsulent fra den pensionskasse, der pt. indbetales til, samt et tilsvarende møde med pensionskonsulenten hos bankforbindelsen. Er ABS derefter stadig i tvivl, vil en uvildig rådgiver kunne hjælpe.
    ABS spørger, om det er dumt at betale til efterløn. Under ”normale” omstændigheder vil efterlønnen efter min mening være en god forsikring, idet man får mulighed for at holde op med at arbejde som 60årig, hvis man føler sig nedslidt. Efterlønnen kan også være en nødløsning, hvis man som arbejdsløs over 60 år har mistet retten til dagpenge. Og har man ikke anvendt efterlønsretten, får man som 65årig udbetalt et rimeligt stort engangsbeløb. Det, der skaber usikkerhed om efterlønnen, er politikernes lyst til at forringe og fjerne ordningen uden kompensation, fordi der i dag er en lav arbejdsløshed. I løbet af de næste 27 år vil der ske mange forandringer, udsving i arbejdsløshedsprocenter og høj og lav konjunktur, og det er umuligt at sige, om efterlønnen fortsat eksisterer. Det er min vurdering, at en evt. fjernelse af efterlønsretten ikke vil betyde, at pengene er tabt, men at der vil blive etableret en mulighed for overflytning af det indbetalte beløb til en pensionsordning. Så hvis jeg skulle vælge, ville jeg fortsætte indbetalingerne til efterlønnen, men som sagt: det er svært at spå om fremtiden.

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.