købehus

  • This topic has 8 stemmer and 33 svar.
Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 34 i alt)
  • Anonym
    Forfatter
    Indlæg
  • #88090
    Anonym

    vi er to med 2 børn der tjener 37.000 om måneden og vil købe et hus for 1.6 vi har selv 200, men banken siger, at det kan vi ikke, fordi efer de regner ud så har vi 6.500 tilbage til for os…..men jeg blev meget skuffet over resultatet …
    Er der nogen kan hjælpe med hvad kan man gøre ellers ? fordi vi mener at vi kan godt klare os med de penge.
    Tak

    #117678
    Anonym

    Hvor meget er i vant til at leve for ? hvad har i klaret jer for indtil nu. En “tommelfinger regel” siger at en gennemsnits dansk familie har ca 8000-8500 pr. par og ca 1.500 – 2.000 pr. barn. Det er ialt ca 12.000 og i er kun halvvejs. Er alle indtægter regnet med ? eks. børnefamilieydelse ? Er der nogen udgifter i kan skære ned på ?

    En anden tommelfingerregel siger at man kan gange sin årsindtægter med 12 og derefter 3 så ham man et realistisk gældsniveau. For jer ville det være 1.300.000 ca. Men da i har 2 børn trækker det noget ned ca. 150.000 pr. barn. Så er vi nede på 1.000.000 i max. gæld – dertil kan i lægge jeres 200.000 så vi ender på 1.200.000 hvis i har “almindelige udgifter”

    Et godt råd er at få en anden bank til at regne på det, og så lytte til den rådgiver i har mest tillid til.

    Håber det lykkedes for jer at købe, huser er der jo nok af til salg : – )

    #117680
    Anonym

    Tommelfingerreglen med 8000 pr pr + lidt fradrag pr barn er korrekt, omend bankerne er meget fleksible på kravet i både opad og nedadgående retning.

    Hvis banken kan se I hidtil har brugt 14.000 pr måned, vil de være meget tvivlende overfor om I kan reducere forbruget. Har I derimod kun brugt 6000 pr måned gennem længere tid, jammen så er der en mulighed for de vil kreditvurdere jer mere lempeligt.

    Hvis I er ukendte for banken, vil de typisk standardvurdere jer ud ovennævnte tommelfingerregel.

    #117682
    Anonym

    Tak dvs. vi kan låne kun 1 mil. vi bruger ca.4-5 tisind om måneden

    #117684
    Anonym

    Tak General Prier
    Vi har snakket med nykredit, men er der nogen bedre muligheder ?
    og de sagde man skal betale ca. 50.0000 for omkostininger

    #117688
    Michael

    De 50.000 dækker formentligt kurstab, advokat, flytteomkostninger m.m. Alt efter låntype kan kurstabet reduceres noget, men jeg vil nok være enig med de øvrige om at jeres rådighedsbeløb er alt for lavt. I har 1500 tilbage af et i forvejen meget lavt privatforbrug. Større reparationer i huset kan betyde kollaps af økonomien. Efter min mening (og det står så kun for min regning) bør et par med 2 børn have omkring 5000 tilbage til opsparing hver måned når alle udgifter+mad, tøj og fornøjelser er betalt – så er der lidt at trække på når de uforudsete udgifter kommer (og det gør de med garanti i et hus).

    Kreditforeninger er stort set ens, så I får ikke noget ud af at kontakte andre. Rådighedsbeløbet vil ligge på det samme uanset hvem I taler med.

    #117690
    Anonym

    Angeånde omkostninger, så koster tinglysning alene næsten 30.000. Dertil kommer alle advokatomkostninger og divse ekspeditionsomkostninger hos banken, så 50.000 lyder meget normalt.

    Angående det beløb i skal sidde for, så kommer jeg op at skændes med ovennævnte Michael på det område hver eneste gang, fordi han har så stramme krav til en boligejers økonomi, at halvdelen af førstegangskøberne aldrig havde fået det hus de sidder i nu, hvis det stod til ham!

    Selvfølgelig skal man ikke “normalt” både have 11.000 i rådighedsbeløb (2 voksne + 2 børn) plus 5000 til opsparing. Det er urealistisk for mange førstegangskøberes vedkommende.

    I bankernes optik tages opsparing til ferie og vedligehold ud fra det krævede rådighedsbeløb, og det er jeg sådan set meget enig i.
    Læg mærke til at alt hvad der måtte være af faste udgifter til daginstitutioner, privatskoler, bilens vedligehold mv. jo er trukket ud af rådighedsbeløbet, så de 11.000 vi taler om her det er jo til “mad og privat fornøjelse”. Mange mennesker kan lægge en pæn opsparing tilside indenfor denne ramme vil jeg mene. Men igen, mennesker og familier er meget forskellige, og det bliver der taget højde for når bankerne stiller krav om x-kr’s rådighedsbeløb pr måned.

    #117692
    Anonym

    tror ikke i skal fokusere så meget på hvem der vil låne jer mest, men mere på IKKE at kommer i en uheldig situation, hvor i er bundet på hænder og fødder. En situation hvor i ikke har rådt til at have gæster på besøg, til at holde ferie, til uforudsete udgifter. Vent evt et års tid og spar endnu mere op. Priserne stiger jo ikke lige frem pt. så ingen grund til “panik”

    #117694
    Anonym

    Fornuftigt sagt!

    Banken kan være en begrænsning, men ofte er de jo temmelig udlånsivrige. Det er derfor mindst lige så vigtigt at låntager gør op med sig selv, om man kan leve, og leve godt, med den låneydelse man har udsigt til. Man skal jo ikke købe bolig for enhver pris.

    Huspriserne ser ud til falde, stagnere eller i bedste fald kun følge inflationsudviklingen i 2008-2009-2010. Derfor skal man ikke være bange for at “komme bagefter” eller blive sat mere af boligmarkedet end man er i forvejen, hvis man venter.

    (I øvrigt er det også værd at bemærke, at interbankmarkedet fungerer så dårligt i øjeblikket, at en typisk låntager vil opnå væsentligt dårligere renter på prioritetslån end man gjorde for blot et år siden. Så alene set i det lys, er det måske en god ide at vente).

    #117696
    Anonym

    Tak for det General Prier
    Jeg tror også vi tager det med ro. Nu er jeg lidt klogere end for en uge siden, derfor kan det betale sig at vente endnu mere.
    Men det har hjulpet mig meget, er taknemlig 🙂
    Men der med Hvilket lån man vælger eller den bedste for vores staution anne ikke….

    #117698
    Michael

    General Prier

    Ja, rådighedsbeløbet er vist et ømt punkt her på debatten. Jeg vil lige pointere, at jeg ikke mener man bør have 11000+5000 i rådighedsbeløb. Det jeg mente var, at man som børnefamilie bør kunne lægge 5000 til side af sit rådighedsbeløb hver måned til uforudsete udgifter. Det er ekstremt farligt at bruge alt hver eneste måned – det kan vi vel blive enige om eller?

    Under alle omstændigheder mener jeg, at spørgerens rådighedsbeløb er alt alt for lavt til et huskøb.

    #117700
    Anonym

    Bølgerne har gået meget højt omkring det famøse rådighedsbeløb.

    Jeg har været kritisk vedr. den firkantede fremstilling af bankernes 8.200 + 1500 kr pr barn råderumsregel.

    Det har jeg været fordi jeg ikke mener det er ligegyldigt om:
    1. Man køber en ejerlejlighed, der typisk har lave vedligeholdelsesomkostninger eller en villa, der typisk har høje vedligeholdelsesomkostninger.
    2. Om man har sikkerhed for renten (fastforrentede lån) eller usikkerhed om renten (flexlån).
    3. Om den ene af i husstanden fx er studerende, således at husstanden har snarlig udsigt til råderumsstigning.
    4. Om man tidligere har forbrugt 5.000, 10.000 eller 15.000 om måneden til mad og fornøjelse.
    5. Om man tidligere har vist sig i stand til at lægge en solid opsparing til side måned efter måned, eller derimod har kørt uden opsparing og permanent træk på kassekreditten.

    Alt sådan noget tæller, og betyder at bankerne hyppigt fraviger råderumsreglerne i den ene eller anden retning. Jeg har i min omgangskreds set flere tilfælde af fravigelser fra ovennævnte råderumsregel, herunder også hørt om et enkelt tilfælde hvor banken grundet dårlig forbrugshistorik skærpede råderumskravet til 12.000 for en enlig.

    Når det er så er sagt, så vil jeg give Michael ret i, at når vi taler om villakøb, og når vi taler om folk over 30, som har en fast og sikker jobsituation, og har børn, jammen så vil bankerne nok i de fleste tilfælde lægge sig tættere op ad tommelfingerreglerne.

    Hertil vil jeg føje, at bankerne i perioden fra 1998-2006 har været meget agressive på udlån, da de dels har haft meget let ved at “funde udlånet” og dels har vidst, at de meget store årlige prisstigninger på boligmarkedet løbende kunne inddække stort set hele udlånsrisikoen. Det værste der kunne ske for en boligejer der kom i uføre var, at han måtte realisere boligen med fortjeneste. Fra 2007-2010 er situationen være en ganske anden. Der vil dels ikke være boligprisstigninger til at inddække bankernes udrisiko og dels er det meget svært for bankerne at finansiere deres boliglån på interbankmarkedet. Dette betyder alt andet lige, at bankerne skærper kreditvurderingen. Så for at svare direkte på spørgsmålet, ja så tror jeg ikke spørgeren skal forvente at få en bedre kreditvurdering i andre banker.

    #117702
    Anonym

    Jeg mener ikke det ville skade at lade et andet pengeinstitut se på sagen. Eller f.eks. få dem til at lave en beregning på et afdragsfrit lån. – De har mange “knapper” at skrue på

    #117704
    Anonym

    Og jeg tror at førstegangs købere skal holde sig laaaaaaaangt væk fra afdragsfri lån. Har man ikke råd til at betale af på sin gæld, så lån noget mindre.

    Pauselån eller hvilket positivt ord man nu vælger at anvende om afdragsfrihed, ændrer ikke ved, at det er den Danske subprime model, og der er vist efterhånden ikke mange, der ikke ved hvad det fører til.

    Utroligt man stadig møder folk der rådgiver stakler til den slags.

    #117706
    Michael

    Jeg tror egentlig, at vi er ganske enige General Prier. Dine 5 punkter kan jeg kun tilslutte mig.

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 34 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.