Nogen der har overblikket til at få skuden vendt?

Viser 14 indlæg - 1 til 14 (af 14 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #88009
    AnonymForfatter

    Jeg er 23 år og under uddannelse. Helt tilbage i 2002 fik jeg et dankort, som jeg absolut ikke kunne administrere, og jeg sagde bare ja hver gang banken sendte mig et brev om at forhøje min kassekredit. Dumt, dumt, DUMT, og det tager jeg selvfølgelig det fulde ansvar for. Men mit forbrug blev dengang skruet helt absurd i vejret, og jeg skal hver måned sige til mig selv at jeg har ikke råd, for det tror jeg af en eller anden grund bare at jeg har. Jeg har hævekort nu og har nærmest aldrig penge tilbage den sidste uge i måneden, men det er ved at blive bedre.

    Situationen i dag er:

    Andelsboliglån på knap 100.000 (værdien er knap 700.000)
    Kassekredit i bund på 50.0000
    Klatgæld på 30.000

    Jeg har 7600 udbetalt året ud, og faste udgifter på 4100+1100 på mit andelsboliglån + 500 på min kassekredit. Altså et rådighedsbeløb på 1900 om måneden, og jeg har INGEN variable udgifter der kan skippes (pendlerkort, kontaktlinser, billig telefon som er nødvendigt arbejdsredskab, husleje og fagligt kontingent)

    Jeg har ingen forsikringer overhovedet, og det ville jeg rigtig gerne have, da jeg har ligget søvnløs ved tanken om indbrud eller brand.

    Ville det rigtige ikke være at lægge det hele ind i andelsboliglånet, og dermed får et samlet lån på 180.000? Fra nytår vil jeg have knap 9000 udbetalt, slippe en fast udgift på 600 kroner og der ryger jo også 500 på kassekreditten fra de faste udgiter, hvis jeg lægger om. Er det helt i skoven?

    Renten på min kassekredit er 12% og mit ABlån 9,5%. Er det i øvrigt ikke ret høje renter? Jeg har bare taget hvad jeg kunne få. Hvad skal jeg regne med at kunne få det lagt om til?

    Lidt generelle konkrete tips til økonomistyring ville også være dejligt, metoder til at køre selvjustits eller eventuelt bøger jeg kunne læse? Jeg har aldrig haft begreb om økonomi overhovedet, men jeg VIL bare have styr på det nu, jeg er simpelthen så træt af at have minus 42000 hver gang det er den første.

    #116642
    AnonymForfatter

    Din situation ser lys ud, modsat de fleste andre gældsramte der henvender sig her i forum.

    Da der er enorm friværdi ifht. gæld i den andelsbolig bør du klart forhøje andelsboliglånet med 100.000 for at komme foran, og så ellers holde et stramt budget der løber rundt denne gang. Lav lånet afdragsfrit lå længe du studerer. Med den store sikkerhed du kan tilbyde skal du ikke acceptere en rente større end 6%. Prøv eventuelt Nørrenebel Sparrekasse, Skandiabanken eller andre billige banker.

    Alternativt kan du køre med SU-lån hver måned og bruge det til at afdrage på dine dyre banklån. Igen læg et minotiøst budget og hold det.

    #116644
    AnonymForfatter

    Hej, tusind tak for dit svar, det giver mig noget at gå ud fra.

    Jeg kan godt se at mange er i noget mere kringlede situationer end mig, men jeg har bare haft følelsesen af en økonomi ude af kontrol siden dengang jeg fik kassekreditten på 50K på halsen.

    Altså sådan en grundlæggende fornemmelse af at hele løber løbsk, hvis jeg slapper af et øjeblik. Jeg har ikke tal på de gange, hvor to uforudsete udgifter ramlede sammen og gav ekko i flere måneder frem. Og ve mig, hvis der så kom endnu en uforudset udgift i den tid.

    Så det jeg – også – spørger om, er om der er nogle bøger eller hjemmesider om det her? Mine forældre har aldrig fortalt mig hvordan man lægger et budget, så det har min bankrådgiver lært mig. Det er lige før jeg synes privatøkonomi skulle på skoleskemaet.

    #116646
    NultopskatForfatter

    Selvfølgelig kan tingene til tider virke uoverskuelige, men ligefrem at undervise i de mest basale ting…

    Du har en computer med regneark, det er et fantastisk værktøj.

    #116648
    AnonymForfatter

    Altså læsning og regning er også på skemaet, ikke? Misforstå mig ikke, jeg tager selvfølgelig det fulde ansvar for min økonomiske situation, jeg tror bare meget af rodet kunne være undgået hvis jeg havde lært “det basale" som 18-årig gældfri i stedet for år og gæld senere.

    Men det var heller ikke det tråden skulle handle om.

    #116652
    MichaelForfatter

    Måske var det en idé med en budgetkonto. Så hæver banken automatisk et fast beløb hver måned til at dække alle regninger. Så bliver udgiftsbyrden fordelt jævnt over hele året.

    #116654
    AnonymForfatter

    Hej

    Der findes også en ret god bog skrevet af Lisbeth Nebelong. Lisbeth Nebelong har en hjemmeside, hvor du kan læse mere om bogen, og der ligger også nogle gode hints om privatøkonomi. http://www.lisbethnebelong.dk/

    Du har meget friværdi i din andelsbolig, så du bør kunne få den lavest opnåelige andelsboliglånsrente, der findes i en eller anden bank. Gå evt. ind på Mybanker.dk’s sammenligningssider, hvor der er oversigter for andelsboliglån og andelsboligkreditter. Kig på den laveste rente, herunder ÅOP efter skat. Hvis du er glad for din nuværende bank, så tag evt. et udtræk med af listen med ned i banken, og spørg om de kan matche den laveste pris. Kan de ikke det, så ved du da i det mindste, hvor du skal starte din søgning. Du kan i øvrigt også få et tilbud fra en bank via Mybanker.dk’s lister. Der er en “Tilbudsknap" på listen. Du kan også øverst på deres site trykke på “Lånetilbud" og få et tilbud fra en en række banker. Du kan også under fanebladet “Bank" trykke på “Skift bank" og se, om hvilke satser, du kan komme til at betale i andre banker på dine personlige lån, kreditter, indlån osv.

    Jeg er i øvrigt helt enig med dig i, at børn i skolen burde lære mere om at lægge et budget, så de ikke havner i økonomisk ulykkelig situtation senere i livet.

    Mange venlige hilsner
    Nuser

    #116662
    AnonymForfatter

    OK, I siger jeg burde kunne opnå lavest mulige rente med min friværdi, det lyder godt.

    Men jeg har jo et frygtelig lavt rådighedsbeløb nu.

    Et 30årigt andelsboliglån hos min bank på 6,5& giver en br/nt ydelse på 1134/809 kr, og selv med min kassekredit ude af verden giver det mig et rådighedsbeløb året ud på 7600 – (4100+1134) = 2366. Det er selvfølgelig bedre end nu, men er det realistisk at nogen vil tilbyde det?

    Fra nytår ryger min udgift til pendlerkort på 600 kr/md og jeg får styr på mit skattefradrag, så der ryger 1000 kroner mere ind om måneden. Altså et rådighedsbeløb på 3966 fra februar, hvilket lyder som noget nær utopi lige nu. Så kan jeg endelig spare op.

    Men som sagt, lige nu er det noget rod, uanset lånet.

    Alternativt kunne jeg bede om at låne 10000 oveni de 180000, og så putte 1000 kroner i budgettet om måneden derfra året ud, og have en lille buffer til uforudsete udgifter (det kunne simpelthen være fantastisk at have sådan en).

    Er det realistisk at det kan lade sig gøre, eller er det hul i hovedet at låne 10000 mere over 30 år til at få det til at hænge sammen nu?

    Hvad synes I? Jeg sætter stor pris på jeres svar.

    #116664
    AnonymForfatter

    Jeg glemte at sige at jeg ikke kan tage SUlån da jeg er i praktik, og dermed ikke får SU i øjeblikket. Det kommer jeg dog om nogle semestre, men en ydelse på 1134 skulle jeg nok kunne klare på SU med job ved siden af.

    #116666
    AnonymForfatter

    Du har så meget friværdi, at du skal låne, så tingene hænger sammen for dig. Du kan jo også påvise, at dit rådighedsbeløb stiger markant “lige om et øjeblik".

    Når du så får et OK-rådighedsbeløb, som det ser ud til at du vil gøre over en overskuelig tid, så indbetaler du bare ekstraordinært på din gæld, så du kan få den afviklet hurtigere.

    Du er en meget OK-kunde for en bank, så gå du bare i krig med at kigge efter en, der kan matche dine behov, og du skal kræve at få den lavest mulige rente. Og alle gebyrer er i øvrigt også til forhandling. Du vil jo stadig have belånt din andel meget lidt, selvom du optager et lån til at dække dine små-forbrugslån/KK, så du er faktisk i en supersituation – også fordi du kan påvise, at dit rådighedsbeløb stiger.

    Hvis du vælger en ny bank, så er der mange banker, der ikke tager gebyrer i forbindelse med oprettelsen, når du overfører et lån. De kalder det ofte for “gratis bankskifte" på deres hjemmesider. Selvom der bliver “overført" sikkerhed (du har måske stillet et andels-ejerpantebrev til sikkerhed for dit nuværende lån), så kommer du til at betale de offentlige afgifter, når dine nye bank skal have sikkerheden på plads , f.eks. den faste tinglysningsafgift på 1.400 kr. eller måske forhøjer de dit andels-ejerpantebrev og det koster 1,5% af forhøjelsen. Men sig til den nye bank, at du ikke vil genbetale nye oprettelsesomkostninger – for du har et superengagemenet, og står i en supersituation.

    Når du kontakter banken, så skal du have lavet et budget, som du kan vise til dem. Forklar banken, hvorfor du vil låne, som du vil og forklar din nuværende situation. Hvis du er velforberedt, så vil du stå langt bedre, da du du herved signalerer, at du har styr på det.

    Man bliver ikke altid bedømt på “fortidens synder" end ikke i en bank, så se bort fra dine tidligere beslutninger, da du bare brugte løs.

    Held og lykke med det.

    Mange venlige hilsner
    Nuser

    #116668
    AnonymForfatter

    9,5% på andelsboliglån er ihvertfald alt for dyrt… jeg har lige købt og skylder næsten 100% og min rente er 7,25 i danske på en andelsboligkredit.

    #116672
    AnonymForfatter

    7.5% er stadig meget, jeg giver 6,6% i Københavns Andelskasse.

    Så Studine83, der er måske lidt at hente ved at skifte bank eller ved presse din nuværende bank.

    #129096
    AnonymForfatter

    Du kan altid lavee en aftale med kriditorerne. Du skal bare gøre det straks.
    Da der løber alt for mange renter på

    #129988
    AnonymForfatter

    Studine83 – Hvordan ser det du? Har du fået gjort nogle tiltag?

Viser 14 indlæg - 1 til 14 (af 14 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.