Frivilligt forlig og renter.. ?

Skal det forstås sådan, at det er fogedretten der har gjort udlæg i en trækningsret du havde på en kassekredit i Danske Bank? Eller er det dig selv der frivilligt har aftalt med Retten i Hillerød at du ved bankens inddækning betaler det skyldige beløb?`

Ellers kan fogedretten ikke normalt gå i banken og “overtrække" din konto. Man kan kun gøre udlæg i positive indeståender.

Bort set fra det, så er en rente på ca. 14% forholdsvis høj rente på et (usikret) forbrugslån i banken, men det ligger ikke ud over det tilladte.

Danske Bank er en privat virksomhed, og for dem er gæld, gæld – uanset hvordan den er opstået. Sålænge renten ikke ryger ind under ågerbestemmelserne i Kreditaftaleloven og Aftaleloven, vil jeg mene de kan tage den rente de vil.

Er det rigtigt forstået, at du aldrig har skyldt Danske Bank penge, og at de så bare har taget nogle penge fra en af dine konti, hvor der ikke har stået et tilstrækkeligt beløb, så din indlånskonto blot er gået i overtræk? Og du er sikker på, at overtrækket ikke stammer fra nogen lån/kreditter/overtræk, du har haft i forvejen i Danske Bank? Hvis du kan svare ja til alt dette, så er det ulovligt. Danske Bank har naturligvis måttet udbetale det positive beløb på din indlånskonto, da Retten jo har begæret et udlæg.

Hvis du siger ja til forløbet ovenfor om, at Danske Bank bare af sig selv har ladet din konto gå i overtræk, og at intet fra overtrækket stammer fra en anden gæld til Danske Bank, så er det frivillige forlig, du har underskrevet i anledning af overtrækket ulovligt indgået, og det kan omstødes i medfør af aftaleloven.

Hvis du siger ja til ovennævte, at det er situationen, så skal du tale med inkasso-advokatfirmaet om det – og fortælle dem, hvorledes aftalen er indgået- for måske ved de det ikke, og må du drøfte situationen med dem.

Banken skal iøvrigt opbevare al dokumentation + alle bogføringer vedrørende dine konti i indeværende regnskabsår + 5 år. Dette ifølge bla. bogføringsloven. Du kan også ringe til Told&Skat, der kan fortælle, hvor mange penge der har stået ved årsskiftet de sidste 5 år (husker det som 5 år), og de kan også oplyse dig om kontonr. og saldo på kontoen ved årsskiftet.

Hvis du kan nikke ja til scenariet ovenfor, så kan du også klage til Pengeinstitutankenævnet. Det koster 150 kr., og får du (delvist)medhold, så får du beløbet tilbage.

Du kan også gen-klage til Danske Banks “Klageansvarlige". En sådan har bankerne nemlig skulle have fra i år. Du kan også ringe til den presseansvarlige og “true" med, at du går i pressen med historien, og mon ikke at Ekstra Bladet vil elske historien.

Du må se bort fra ovennævnte, hvis jeg helt har misforstået hændelsesforløbet.

Mange venlige hilsner
Nuser

Hvis det er sandt så har Danske Bank lige tabt 18.000 kr.

Bed danskebank forevise dokumentation for at du skylder dem pengene, i form af en underskrift på at du har optaget et lån/kassekredit mv. eller bedt andre på dine vegne optage lånet.
Kan de ikke det, kan de ikke få fastslået fordringen i retten, og dermed har de tabt 18.000.

Umiddelbart tror jeg ikke på at Danske Bank er så uprofessionelle. Der må have stået et eller andet i det forlig du har indgået med retten i Hillerød om at retten/fogeden eller 3. mand på dine vegne må bede din bank om et lån. Jeg kan simpelthen ikke forestille mig at Danske Bank ikke ved hvad de gør i den her sag.

Så er sagen enkel.

Meddel Danske Bank at du bestrider at skylde pengene og skift bank.

Bed dem om at få pengekravet fastlagt ved dom. Uden dom kan de ikke gøre udlæg i dine ting (og hvis det holder vand det du siger, så kan de ikke få medhold i at have pengene tilgode).

Men igen, hvis du på den ene eller anden måde direkte eller indirekte har tilkendegivet overfor Danske Bank at ville betale erstatningskravet ved træk/overtræk på en konto, så vil Danske Bank få medhold i at have penge tilgode.

Under alle omstændigheder er du dømt til at betale erstatning, og domstolen har afgjort at du hæfter solidarisk sammen med medgerningsmanden. Derfor kan det vel være ligegyldigt om du skylder pengene til det offentlige eller til Danske Bank. Nej vent… det er faktisk langt bedre at skylde pengene til en privat virksomhed som ikke kan lave lønindeholdelse, frem for en offentlig. Du må så slev gøre regreskrav mod medgerningsmanden for at få hans halvdel.

Jo ved byretten blev det fastlagt at du skulle betale xx.xxx,xx kr til staten eller de skadeslidte. Det kan ikke ændres.

Pengene har Danske Bank så udbetalt, men der er ifølge du selv ikke nogen juridisk afklaring på om Danske Bank måtte trække pengene på din konto. Bestrider du at skylde pengene til Danske Bank, så har de juridisk set ikke en fordring på dig, før de kan få fastlagt det ved dom.

Så hvis du (eller din advokat) sender Danske Bank et rekommanderet brev, hvor af du af bevismæssige årsager beholder en kopi, hvori du anfægter at skylde dem pengene under henvisning til at du ikke samtygge herom, så er Danske Bank tvunget til at udtage stævning mod dig med påstand om at du skylder xx.xxx,xx kr.

Under alle omstændigheder så har staten/skadeslidte nogle penge tilgode, og da de jo er udbetalt, vil Danske Bank gennem regress krav kunne overtage pengeskylden fra den oprindeligt berettigede (også selv om de har lavet en fejl). Forskellen vil bare være at renten ikke kan være mere byrdefulde for dig end de ville være hvis du skyldte staten/skadeslidte pengene. Det vil nok under alle omstændigheder blive en rente på mindst diskontoen +7%, så der er ikke ret meget at vinde ved at køre en sag. Ydermere bliver den sandsynligvis afvist grundet din passivitet.

Hej

Det er ikke diskontoen + 7%, men Nationalbankens udlånsrente + 7%, der bruges som referencerente.

Dansk rets grundpricip er, at man aldrig kan vinde ret på uret. Men selvfølgelig er der en “passivitets"-regel, som General Prier også henviser til, der gør, at ens adfærd kan medføre, at man har givet sin accept. Men sådan som jeg læser den lidt ulykkelige sag, så har Danske Bank af egen drift bare overtrukket kontoen, uden at have den fornødne hjemmel hertil. Og så er Cocio21 blot blevet tvunget til at underskrive et frivilligt forlig.

Jeg synes, at Cocio21 stadig bør tale med den Klageansvarlige i Danske Bank og/eller gå via Pengeinstitutankenævnet, da det kun koster 150 kr. at klage den vej. Men for at kunne klage til Pengeinstitutankenævnet, så skal man have klaget til banken først. Så Cocio 21 er nødt til at kunne bevise, at der er sket en henvendelse til banken først. Og så er det faktisk godt, hvis der sendes et brev, som General Prier foreslår, hvis Cocio21 ikke har de fornødne papirer til at kunne dokumentere, at han har bestridt kravet. Og hvis nu Cocio21 har papirerne – og de er meget gamle, så vil et brev nu være godt alligevel, da det beviser, at han ikke er passiv. Men er sagen for “gammel", og Cocio21 ikke har gjort noget i flere år, så kan han blive påtvunget til at acceptere uretten, netop da passivitetsreglen kan træde i kraft.

Cocio21 kan selvfølgelig få hjælp af en advokat, og hvis den Cocio21 opfylder de økonomiske krav, så kan der måske søges om fri proces. Se evt. http://www.friproces.dk. Og hvis der tilmed er en retshjælpsforsikring via en indbo-forsikring, så er Cocio21 faktisk godt stillet. Der er godt nok en selvrisiko ved en retshjælpsforsikning, men den slipper man for, hvis man er berettiget til fri proces. Det er en advokat, der søger om begge dele på vegne af klienten.

Men Cocio21 kan også henvende sig (helt gratis) til en af de gratis retshjælpskontorer, der er i Danmark for at få bedømt, om “der er noget i sagen" – for måske har vi, som læsere, ikke fået alle de fornødne oplysninger til at kunne vurdere sagen korrekt. Nu er det ikke til at se, hvor Cocio21 bor, men se denne site for Københavns Retshjælp: http://www.retshjaelpen.dk.

Hvis man i en erstatningssag bliver dømt til at skulle betale et beløb, og man ikke har penge til at betale, så er staten bare kreditor, og de kan ikke gå ind og foretage et overtræk på en konto. Staten må bare bruge de retsmidler, der er, for at få indkrævet kravet – på samme måde, som når almindelige kreditrorer skal indkræve et krav. Dog som Generel Prier siger det, så har de dog flere muligheder for at tilbageholde lønmidler m.v, end private kredtorer. Dog skal man lige huske på, at erstatningsbeløb hidrørende fra en strafferetssag, som staten har lagt penge ud for, og som skadevolder stadig skylder staten, aldrig kan blive gældssaneret, da det vil stride mod retsfølelsen. Det kan derimod en privat gæld godt. Og som sagen ser ud nu, så ser det ud som om, at gælden er blevet “konverteret" til privat gæld, og således vil beløbet kunne gældssaneres, hvis kravene hertil er opfyldt. Det kan Skifteretten vejlede om (de har pligt hertil) – jf. http://www.domstol.dk

Mange venlige hilsner
Nuser