Lån til bolig

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #87972
    AnonymForfatter

    Hej.

    Havde ellers oprettet dette emne under realkredit, men kan da se at det hører hjemme her… :

    Vi står i den situation, at vi har fundet vores drømmehus. Huset står klar til indflytning den 1/7-08.
    Vi har i dag begge danske bank. Vi skylder tilsammen 320000 væk til banken (billån, forbrug mm.) Vi nedbringer gælden med 13.500 kr. netto om måneden.
    Vi har en indkomst netto om måneden på: 39.500
    Vi har fundet et hus som koster 2.5 mill med en anslået nettoydelse på 14.900..

    Vi har nu ansøgt hos danske bank, men de er langsommme. Vi har så i mellem tiden rettet henvendelse til en anden bank..

    Hvordan synes I at det ser ud? HVIS vi fortsatte med at afdrage 13500 om månenden og samtidig betalte de 14.900 til huset ville vi efter alt var betalt (el, vand, varme, forsikringer, fagforeninger, benzin mm.) have 7000 kr til rådighed til mad og fornøjelser. Vi er kun 2 voksne. Er det realistisk?????

    Vi synes jo selv at det er super realistisk, men håber jo samtidig at banken evt. vil lade os tage det afdragsfrit indtil den anden gæld er nedbragt…

    Hvad er jeres erfaringer med Danske Bank? Har nemlig desværre kun hørt dårligt om dem i disse situationer (er ellers selv glad for banken i dag)

    Tror I at de vil lade os låne?????

    #116428
    AnonymForfatter

    jeg er i situation hvor jeg er meget uforstående overfor min banks ophævelse af et lånetibud fremsat i forbindelse med køb af bolig.

    Historien er som følger: Min samlever og jeg havde fundet vores drømmebolig, vi kontaktede en lokal bank hvor vi præsenterede dem for salgsopstilling, indleverede de nødvendige årsopgørelser, lønsedler osv. Vi ønskede at jeg alene skulle stå som ejer af ejendommen, da min samlever har gæld fra tidligere forhold i forbindelse med salg af ejendom med tab. Banken beregnede et rådighedsbeløb på 10.500 efter alle faste udgifter var betalt. Banken syntes det så fint ud og indviligede i at finansere køb af ejendommen, med mig som eneejer. I samarbejde med vores advokat blev vi enige om at min samlever efter endt uddannelse(Har 1år og 3 måneder tilbage)og afvikling af gæld, skulle skrives på skødet som medejer af ejendommen.

    Banken overførte hurtigt de første penge til ejendomsmægleren i form af check, som bankrådgiveren personligt afleverede på ejendomsmæglerens kontor.

    Torsdag denne uge skulle alle lånepapirene skrives under, min samlever og jeg mødte op i banken, hvor en anden ansat fra banken og vores bankrådgiver meddelte at de ikke længere ønskede at finansere købet af ejendommen, da de lige havde opdaget at min samlever havde gæld.
    Vi blev ret chokeret over denne meddelelse og banken forlangte at jeg skulle skrive under på et stykke papir hvoraf det fremgik at jeg ønskede at gøre brug af fortrydelsesretten, og hæftede for 1% af ejendommens købesum.

    Vi har efterfølgende talt med vores advoklat, der i et brev til banken giver udtryk for vores forundring over ovenstående forløb.

    Det forekommer besynderligt at banken først godkender at finansere købet af ejendommen, sender de første penge til ejendomsmæglerens kontor og først ved underskrivelsen af lånepapapirene trækker sig ud og tilmed forlanger at jeg skal skal skrive under på et af banken fremstillet dokument, voraf det fremgår at jeg vil gøre brug af min fortrydelsesret.

    I den chokerede tilstand bliver jeg end ikke tilbudt betænkningstid eller mulighed for drøftelse af sagen med min advokat.
    Den ansatte fra banken og bankrådgiveren er ikke indstillet på dialog om min samlevers gæld, uddybning af begrundelse for ikke længere at ville finansere købet af ejendommen eller rådgive på anden vis. De er udelukkende opsat på at få min underskrift på deres eget dokument om ophævelse af handlen.

    Jeg forstår ikke banken trækker sig fra finanseringen af ejendommen på denne måde,efter først at have godkent og så en time før fortrydelsesrettens udløb forlange at jeg gør brug af denne.
    Begrundelsen om ikke at ville finansere ejendommen på baggrund af min samlevers gæld er jeg ligeledes uforstående overfor, da jeg skal stå som eneejer af ejendommen.

    Er der noget jeg kan gøre?? Føler mig fuldstændigt dårligt behandlet og larmet.

    #116430
    AnonymForfatter

    Om det er realistisk eller ej afhænger helt af jeres krav forbrug, om I har udgifter til børn, udgifter til bil/biler osv. I skal derfor ikke regne med at få et kvalificeret svar her.

    Er det ikke langt smartere at få jeres forbrugslån/billån osv. lagt ind under boliglånet til udbetalingen og forsætte med at afdrage kraftigt på det.

    Hvis man har gode indkomstforhold er det ikke nødvendigvis et problem at belåne boligen med 115% (men det vil selvfølgelig til en vis grad blive afspejlet i renten).

    #116434
    AnonymForfatter

    Hej Betina!
    Jeg syntes umiddelbart at jeres økonomi ser fint ud, men i har også en stor gæld med i bagagen, som i dog afdrager med et stort beløb. Desuden har i nogle fine netto lønninger.

    Hvorvidt i kan leve af 7000,- om måneden afhænger af flere ting. Hvordan ser jeres rådighedsbeløb ud nu?
    Skyldes jeres forbrugslån overforbrug?

    Normalt regner man med 4000 pr. voksen. det vil sige 8000,- ialt, men det er kun en tommelfingerregel. Får i senere børn er rådighedsbeløbet en anden.

    Nu kender jeg naturligvis ikke jeres alder og planer for fremtiden, men et godt råd er at betale jeres forbrugslån af først. Det kan jo være at der er børn på vej senere, og her vil det være rart ikke at have et stort forbrugslån man tumler med.

    Håber i kan bruge mit råd til noget!

    #116440
    AnonymForfatter

    Det er ikke umuligt at en bank vil låne jer pengene, men jeg tror godt I kan forventet, at det er umuligt både at betale over 13000 af på forbrugslånene samtidig med I skal finansiere et hus til 2,5 mio. Hvis I skal købe huset skal den nuværende gæld ind i en samlet løsning.

    Af samme grund ville jeg nok i jeres sted foretrække at få forbrugslånet ud af verden først. Prisen for at vente er minimal i øjeblikket, idet boligmarkedet stagnerer kraftigt, og forventningen er at vi kommer til at se prisfald mange steder i landet. Hvorfor ikke vente 2 år? I kan formentlig få huset til samme pris eller billigere end i dag?

    #116446
    fk2001Forfatter

    Det er bestemt realistisk, når I har trukket de nævnte ting fra.

    I får dog et meget lille forhold mellem udgifter til gæld og jeres indtægt. Det er med andre ord et lille overskud ud af en stor indtægt. Der er ikke rigtigt noget opsparing til uforudsete udgifter, omvendt hvis I ikke behøver at afdrage 13500 på forbrugslånet og dermed kan bruge disse penge som buffer til en eller anden større reparation, så skulle det ikke være noget problem.

    Og så er det meget positivt at I afdrager forbrugslånet med et så stort beløb. Der er lys for enden af tunnelen fra starten, og når forbrugslånet er væk så er der råd til lidt mere luksus – men først til den tid – det er vigtigt, ellers hænger I med dyr forbrugsgæld i evighed, og jo længere tid der går jo større er chancen for at I skal bruge penge til noget andet, som I så også skal låne til – og så kører gældslavinen.

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.