Penge på tyrkisk konto

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 51 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #87964
    AnonymForfatter

    Hej alle

    Jeg er blevet tilbudt at sætte penge ind på en tyrkisk konto og derved opnå høj rente.

    Ideen er at man sætter dem ind med månedlig rente og at de er fastlåst i en måned.

    to dage før den første kontakter man bank om man vil fortætte eller have pengene ud.

    renten er netto 13% vel og mærke på tyrkiske lire dvs dkr. skal veksles til lire og tilbage igen hvis man ønsker dem ud.

    Det er en advokat der skal stå for papirarbejdet og forhandle rente med banken.

    Jeg har talt med nogen som siger det er risikabelt men kan ikke helt forstå hvad det risikable er. Det er en stor international bank i Tyrkiet http://www.garanti.com

    Kan ikke overskue hvorfor det skulle være risikabelt er det hvis renten falder eller ??? kursen der falder

    man låser dem jo kun i en måned og kan jo følge markedet og kursændringer.

    håber nogen kan give et råd

    #116150
    AnonymForfatter

    Hejsa

    Det der er risikabelt er hvis valutakursen pludselig ændrer sig – du har jo tyrkiske lire og ønsker danske kroner…

    Eksempel: (uden hensyntagen til den rigtige valutakurs)

    du sælger 100.000 danske kroner og får 25.000 tyrkiske lire, en måned senere er kursen faldet og nu kan du for dine tyrkiske lire kun få 90.000 inkl. rente…

    #116156
    AnonymForfatter

    Du behøver ikke at nøjes med kunstige eksempler.

    Se eksempel på kursen i april 2006 http://kortlink.dk/valutakurser/495k
    På en måned faldt den fra 450 til 380 eller 16% – men da du samtidig fik rente er den ene procent hentet hjem igen: Fald på ‘kun’ 15%

    Iøvrigt synes jeg at 13% lyder lidt lavt.
    Jeg har to obligationer – en 19% KFW 2008 (Luxemborg) XS0275158359 og en 18,25% Danske Bank Try 05.02.2008 (Omx København) XS0262746216 . Begge er cirka et-årige og begge handles p.t. til kurs 99,noget. Desuden har jeg en TRY-kontantkonto i en tyrkisk bank der giver 18%

    Begge obligationer giver den samme kursrisiko som kontant-konti, men givetvis mindre bøvl. Kursrisikoen skal så sammenholdes med den større rente. Tør/tør ikke – det er din afgørelse. Jeg har heldigvis haft godt resultat af mine lirer, men jeg tør da kun investere en mindre del af pensionen på den måde.

    #116178
    AnonymForfatter

    Hej

    De 13 % er netto, og kan jo forhandles op hvis man vil.

    Jeg ved kursen går op og ned men så er det vel bare at holde øje med den og tage penge ud når man ser kurs højere en da man vekslede om til lire.

    Ja det er et sats men tror nu ikke kursen kommer så langt ned at man vil tabe store summer.

    skal derned i næste uge og tjekker lige renter ud igen.

    #116180
    fk2001Forfatter

    I det lange løb er kursudsvingene vel begrænsede da ingen valuta rent principielt blot kan stikke af fra andre valutaer. Der er selvfølgelig undtagelser til dette, men hvis du kan hive 13% hjem i rente, så er risikoen vel minimal for at det kan blive en dårlig forretning.

    Hvad med sikkerheden, ved bankkrak, korruption, mafia aktioner, og hvad der ellers kunne være?

    #116184
    AnonymForfatter

    Næh – Den tyrkiske lire er næppe særlig stabil. For 10 år siden købte jeg et tæppe for under en million TL. I dag kan du købe to kg duftende tomater for det beløb, og en øl koster 3 millioner (eller 3 nye lire). Så jo – på langt sigt kan der være en gevaldig inflation på en valuta, og på kort sigt som http://kortlink.dk/valutakurser/495k
    viser kan vi have udsving på 16% på en måned.

    Så jo – tyrkiske lire er en risikabel affære. De anerkendte tyrkiske banker virker OK. Næppe mere korruption og mafia’ede end Sydeuropa. Men måske større risiko for krak? Det ved jeg ikke. Men med de to obligationer jeg nævner kan du få renten uden overhovedet at indblande nogen tyrkere. En større dansk eller tysk bank og så børsen i Luxemborg. Det virker vel OK.

    Nu forstår jeg ikke begrebet ‘nettorente’. Men som jeg ser de: Hvis DU tar valutarisikoen, så bør du ikke nøjes med under 18% i rente. Efter omkostninger er trukket fra.

    #116192
    AnonymForfatter

    En vigtig ting at tage med, er den politiske situation i landet.

    Hvad hvis det magtfulde militær pludselig beslutter at, Abdullah Gül den tyrkiske præsident er lidt for troende og derefter vælter ham??

    Jeg vil mene at investewring i tyrkiet er meget risikofyldt, man skal højest investere 5-10 % af formuen der.

    Argumentet med at man bare kan trække pengene ud når det svinger holder ikke. Sker militærkupet i nat, er det for sent at hæve pengene i morgen.

    #116196
    AnonymForfatter

    Militærkup (som der jo har været nogen af i Tyrkiet) er længere væk end nogensinde før. Dertil er Gül’s popularitet for stort.

    Men ellers er jeg enig. Jeg har under 5% i TRY. Noget valuta-udsving KAN man tåle med 18% i rente, også til den gale side, men det kan jo osse blive for morsomt

    #116198
    AnonymForfatter

    Også det er jeg enig i.

    Det kan eftervises ved følgende simple forklaring: Man trækker sig jo ikke bare ud når kurserne falder. Man overlader papirene til andre. Der er altså en der må sidde som ejer i den periode hvor kurserne falder. Kun hvis man er bedre til at spå end alle andre kan man være sikker på ikke at være den der sidder med papiret/valutaen mens det falder.

    #117134
    AnonymForfatter

    Jeg har netop solgt en lejlighed i Tyrkiet og har 58.000 euro deponeret hos en (dansk) mægler i Tyrkiet.
    Da han i dag skulle have mine danske bank info. for at overføre pengene til mig spurgte han hvorfor jeg ikke oprettede en bank konto i Tyrkiet og nød godt af de 19% som indlåns rente pt. er…

    Nu er jeg meget i tvivl om hvad jeg skal gøre.

    Min oplevelse omkring opførsel og køb af lejligheden i Tyrkiet har gennem de sidste par år lært mig at man ikke skal tage den lokale tyrkiske mæglers ord for gode varer.. Der er (meget) store armbevægelser og alting er “no problem"..

    Et godt råd omkring placering af mine 58.000 euro modtages gerne. 19% er meget fristende MEN min natte søvn er også vigtig for mig 🙂

    Der er rigtig mange fornuftige kommentarer og holdninger her inde. Det er en fornøjelse at læse…

    #117138
    AnonymForfatter

    Det er helt dejligt at høre at ikke alle dansk-ejede lejligheder i Tyrkiet er ‘sorte’. En dansk ejendomsmægler – så må det næsten være Alanya – der er snart ikke flere danske ejendomsmæglere tilbage andre steder. På den anden side så er der vel ikke så mange lejligheder der til den pris.

    Jeg ville som nævnt ikke være så bange for banken i Tyrkiet. Snarere for ejendomsmægleren, så hvis du lader penge stå i en tyrkisk bank, så stil som betingelse at du får en bekræftelse på engelsk tilsendt direkte fra den tyrkiske bank.

    Dernæst er det et spørgsmål om hvor roligt du skal sove om natten. Du har altid muligheden for at vælge ‘stor risiko, stort forventeligt udbytte’ eller modsat.

    Hvis jeg var dig ville jeg nok være meget fristet til at lade en del af pengene blive stående. Tænk på – hvad sker der hvis kursen falder 25%? Det overlever du nok hvis du lader EUR 5000 stå i TRY/YTL. Hvad siger du til at lade 29.000 blive stående?

    Det er et spørgsmål om mavefornemmelser. Tyrkiet tilstræber en stabil kurs (de har ikke opgivet EU), men det er jo usikkert. Der er intet ‘rigtigt svar’.

    #117144
    Henrik (2)Forfatter

    jeg ved slet ikke så meget om at investere osv. men når der nu dukker en reklame op for et unavngiven selskab hvor man kan låne 300.000 rente og afdragsfrit og uden garanti i op til tre måneder. Kunne man så ikke låne de 300.000 i tre måneder, ligge dem på en tyrkisk konto, få den gode rente derfra og så hæve pengene igen efter de tre måneder og så betale dem tilbage til selskabet. Er det mig som har misforstået noget. Jeg ved godt der er en kæmpe risiko ved at gøre det. men det er mere ideen i det

    #117146
    AnonymForfatter

    ???
    “rente og afdragsfrit og uden garanti". Du mener måske ‘uden sikkerhed’?
    Jeg kender ikke dette tilbud. Har du et eksempel. Hvad er oprettelsesgebyret? – anyway, den slags plejer at være dyre. Regn med at bortset fra helt små kortfristede lån (og måske også billån), så er bankerne altid billigst. Så i udgangspunktet tror jeg altså vi taler om et dyrt lån.

    Også mht til investeringen, så skal du tænke på at der er omkostninger forbundet med at have penge stående på en tyrkisk konto. Dels 50 – 500 kr for at føre pengene frem og tilbage, dels muligvis penge til en agent (kan du selv klare at oprette kontoen?)

    At tage et dyrt lån for at foretage en risikofyldt investering. Tjo, det kan du jo gøre hvis du har is i maven. Normalt ville jeg nøjes med at investere penge jeg kan tåle at miste i noget så risikablet som tyrkiske lirer. Har du overvejet hvad der sker hvis liren falder med 25%? Har du overvejet hvad der sker hvis der kommer grus i tilbageførslen af pengene så det tar 14 dage for længe??

    Næh – lad være og vent til du har mere forstand på emnet.

    #117158
    Henrik (2)Forfatter

    Hej

    Det er GE money bank, som har tilbuddet om at låne 300.000 rente og afdragsfrit. Nu var jeg lige inde og læse på deres hjemmeside og der var selvfølgelig etab.omkostninger mv.

    selve indlægget var også kun et indspark i debatten. Jeg kunne aldrig finde på at investere for lånte penge. Jeg har selv investeret i aktier for egne midler. en aktie som iøvrigt kan anbefales er artimplant sverige hvor kursen er lav pt. men mn venter stigninger

    #117160
    AnonymForfatter

    På deres hjemmeside taler de hele tiden om 60 eller 96 måneders lån.

    Jeg har netop skrevet til dem og bedt dem bekræfte at jeg – hvis jeg får kreditgodkendelse og låner 300.000 i 3 måneder, at mine samlede omkostninger så ville være stiftelsesgebyret på 1200 kr.

    Hvis de svarer positivt, så vil jeg låne 300.000 og sætte dem i banken til 5-6% i tre mdr. minus et par dage. Det skulle give en profit på mindst 2.500 kr pr gang.

    Så de svarer nok Nej – jeg er bare spændt på deres begrundelse.

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 51 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.