Interessant alternativ…??

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #87948
    AnonymForfatter

    Har netop hørt, at nogle pengeinstitutter tilbyder spændende vilkår på en indlånskonto. Jeg er garanteret 2% i rente om året + valuta-gevinst af en valutakurv op mod dollaren (ved valuta-tab får jeg “kun" mine 2% om året).

    Da jeg er sikret mod kurstab og sikret en årlig rente på 2% overvejer jeg kraftigt at sælge mine korte obligationer og sætte dem ind på denne indlånskonto – det er vel en god ide – især i betragtning af den uro, der øjensynligt vil være på værdipapirer i den kommende tid….

    #115980
    AnonymForfatter

    Hvorfor er det en god ide?

    Hvad er 2 % efter skat – og hvad er den effektive rente på korte obligationer?

    #115992
    fk2001Forfatter

    Det er det selvfølgelig hvis man tror USD snart har nået bunden eller Euroen snart har nået toppen. Ingen ved hvor det vender, kun at det sker. Valuta bevæger sig op og ned og kræver en hvis form for timing. En Euro har aldrig været så dyr som nu og Euroland vil på et tidspunkt se en økonomisk nedtur. Til gengæld er der ikke noget der lige peger på at USD vil styrkes. FED støtter ikke rigtigt en høj vurderet dollar som tidligere, og handelsunderskudet er stadig rekord stor.

    Men det er godt nok blevet billig at købe varer i USA med den kurs der pt. er på dollar og Euro. Sådan vil det ikke blive ved at være.

    #115998
    AnonymForfatter

    4% realkreditobligation udløber 1/1 2010, nuværende kurs lige godt 100, og dermed en effektiv rente før skat på 3,88%. Altså et “rentetab" for mig på 1,88% – før skat vel og mærke – og lige godt 1% efter skat.

    Dette rentetab efter skat synes jeg er interessant at “veksle" til en mulig valutakurs-gevinst. Det skal lige siges, at “optionen" allerede er in-the-money med 5-6%.

    Ud fra den betragtning synes jeg, at det lyder interessant – også fordi jeg ellers ikke har mulighed for at deltage i optionsmarkederne.

    #116002
    AnonymForfatter

    Er du sikker på at det er en KONTO? Det lyder præcis som de garantiobligationer der længe har været på markedet.

    Det er jo en større risiko du løber. Derfor må du også forvente en større sandsynlig rente. Det du taler om kan så kun give dig et begrænset tab (nemlig at du mister måske 3% i rente). Til gengæld er der sikkert mulighed for store gevinster. Hvis der var størst sandsynlighed for en stor gevinst, så ville en langt større del af markedet have bevæget sig den vej. Det er det ikke, så du kan konkludere at ‘man’ skønner at tabet er det mest sandsynlige.

    Generelt om garantiprodukter gælder at de har større omkostninger end andre investeringsformer. Derfor er bankerne glade for dem.

    Men hvis du tror på dollaren, så er det helt bestemt en måde at lade denne tro afspejle sig i dit investeringsmønster. En anden måde var at købe papirer direkte i USD.

    #116028
    AnonymForfatter

    Man skal vel også betale skat af de 2 % ikke? Og 4% er heller ikke den bedste obliagion hvis man betaler meget i skat…

    #116246
    AnonymForfatter

    Indlægget er slettet af redaktionen, da det ikke lever op til Mybanker.dk’s retningslinier. Brugeren har skrevet mere end 100 indlæg med samme ordlyd – og vi har slettet hans brugerprofil på Mybanker.dk, da han ikke er velkommen som skribent længere. Desuden vil vi overvåge vores debatforum nøje, hvis han skulle skrive flere indlæg, og vi politianmelder ham om nødvendigt. Desuden så vil vi også offentliggøre hans e-mail-adresse, hvis han fortsat vedbliver med at udøve chikane.

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.