Skal vi sælge – eller leje det ud ?

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 10 i alt)
  • ToftenForfatter
    Indlæg
  • #87850
    ToftenForfatter

    Min kæreste og mig står overfor, at starte et nybyggeri af et parcelhus 155 kvm, samlet pris incl. grund 2,2 mio. kr. Vi har en opsparing til projektet på 200.000 kr. som vi ønsker at inddrage.

    Pt. har vi et hus sammen som pt. har en salgsværdi på 1.075.000 kr. (realitisk vurdering fra lokal ejendomsmægler). Den samlede restgæld i ejendommen beløber sig til 730.000 kr., som er kreditforeningslånet. Vi har boet i huset i 3½ år.

    Vores “overvejelser” (pt. er vi ikke helt enige) går nu på om vi skal sælge vores nuværende ejendom eller leje den ud. Min kæreste er mest til at vi sælger for at score proveuet og bruge det som indskud til vores nye projekt. Imens jeg tænker på en fremtidig investering i at leje huset ud og dermed afdrage på gæld og dermed på sigt opnå en større værdi, som jo kunne være vores lille opsparing til fremtiden.

    Vi er lidt i “vildrede”, så et par gode råd fra Jer derude ville ikke være af vejen…….??? hvis nogen har erfaringer med “udlejning” (+/-) ville dette også være fint at høre om.

    #114496
    AnonymForfatter

    Ja, det er en 50/50 situation…

    Sådan som jeg ser det vil I have cirka 270.000 i provenu på jeres nuværende hus (hvis I får det solgt til den pris) Det er jo penge I skal låne mindre hvis I sælger istedet for at leje det ud. Jeg regner med at udlejningen vil kunne løbe rundt af sig selv og derfor har I ingen udgifter ved dette? I vil selvfølgelig kunne spare yderligere op i huset grundet de afdrag der er på gælden men det er jo svært at spå om fremtiden og om hvad der sker med huspriserne….. I ville jo stadig kunne spare op i det nye hus, det I ville spare på de 270.000 kunne I jo afdrage mere på den nye gæld og derved blive hurtigere færdig…..

    Jeg har selv et hus jeg lejer ud og jeg kører det i virksomhedsskatteordningen – det plejer at være den bedste løsning når der er gæld i det man lejer ud…..

    Jeg er tilbøjelig til at følge din kæreste for så ved I hvad I har at rutte med og behøver kun at tænke på at nyde det i jeres NYE hus….

    #114684
    ToftenForfatter

    Gode Råd

    Tak for dit svar. Ja udlejningen kan løbe fornuftigt rundt. Lånet som vi pt. har i ejendommen er et 1-årig rentetilpasning, så der er en risiko her, hvis renten stiger og vi vælger at udleje.

    Lånet i vores nye hus bliver fastforrentet er vi enige om og med det budget som vi har lagt, på baggrund af den finansieringsmåde (gæld 2,0 mio. kr.) jeg skrev tidligere + alle andre omkostninger i det daglige, så vil jeg mene at vi har et fornuftigt økonomisk råderum (rådighedsbeløb).

    Jeg er også enig i dit regnestykke, at provenuet (hvis vi får solgt til prisen) kan indgå i det nye projekt med 270.000 kr. og så er det jo lige før, at vi ikke behøver et banklån og “kun” skal have et kreditforeningslån (2,2 mio. kr. x 80% = 1,76 mio. kr.)

    Det som du skriver om virksomhedsskatteordning er jeg ikke helt med på. Vi er til daglig begge ganske normale lønmodtagere.

    Kan du følge mig “bare lidt” i at jeg ikke er så vild med at sælge fast ejendom, som vi har selv af renoveret (alt fra gulv til loft) og her ser muligheden for en fremtidig “opsparing” ?

    Situationen herhjemme lige nu er vel 49/51 i min kæreste´s favør.

    #114688
    AnonymForfatter

    Hehe – ja, de har det med at få det sidste ord ;o)

    Jeg kan godt forstå at I har svært ved at sælge det som i har lavet – det er jo at tage en del af sig selv og smide det væk….

    Virksomhedsskatteordningen er en form man kan drive sin udlejning i, og husk at du ikke kan få lejer til at betale dit afdrag så det skal du selv betale…..

    #114702
    NultopskatForfatter

    Jo, jeg har da lejet huse ud, og resultatet afhænger meget af lejer.

    Hvis du ser lejeloven, er du ikke i tvivl om hvem, der tilgode ses mest, det bunder naturligvis i at vi har demokrati, og der er flere lejere end udlejere.

    Det kan være meget svært at komme af med en dårlig lejer, og hvor mange måneder har du råd til at mangle lejeindtægt. Hvis lejer ødelægger noget, og ikke har penge, er det også bare ærgerligt. Undgå lejere, der er registreret i RKI.

    Økonomisk set med en gæld på 730 kkr, skal huset tjene ca. 35.000 kr årligt for at dække renteudgiften, dertil kommer grundskyld, renovation etc. hvorimod ejendomsværdiskat jo netop erstattes af lejeindtægt.

    Hvis oven nævnte giver overskud, skal du ikke overveje virksomheds ordningen, men kapitalafkast ordningen. Hvis det giver underskud, skal du så overveje, hvorlænge du vil kaste penge efter Jeres gamle hus.

    Afdrag derimod, er som Gode råd nævner, noget du enten financierer af overskuddet eller af egen lomme.

    Din fordel er naturligvis at fremtidige stigninger stadig er skattefrie, ved det at du har boet i huset.

    #114706
    AnonymForfatter

    I virksomhedsskatteordningen kan du holde pengene i “virksomheden” og betale 30% i forskudsskat – herudover kan man jo “bare” bruge noget af overskudet til forbedringer ;o)

    #114718
    NultopskatForfatter

    Får du ikke et problem, hvis du bruger overskud til forbedringer ?
    Du kan sælge skattefrit, fordi du har boet i huset, men overskud beskattet efer virksomhedesordningen, skal beskattes før udbetaling til dig.

    #114726
    AnonymForfatter

    Næææ – ikke hvad jeg har fået at vide af skat…

    Jeg forbedrer jo lejers bolig og det kan jeg trække fra overskudet…..

    #114728
    NultopskatForfatter

    Jeg er enig i at du forbedrer lejers bolig, (altså skattemæssigt investerer i din virksomhed).
    Normalt vil du jo blive beskattet af avancen ved salg, men da du har boet i huset, er salg skattefrit. På den måde nøjes du med virksomhedsbeskatning. Det kan jeg ikke forestille mig at SKAT accepterer ?

    #114738
    AnonymForfatter

    Vedligeholdelse kan indgå i regnskabet som en driftudgift, mens forbedringer ikke kan fratrækkes i driften, men indgår i avanceopgørelsen. Man skal være opmærksom på, at der er en række udgifter til vedligeholdelse, som ikke kan fratrækkes for 1- og 2-families boliger, for eksempel udskiftning af hårde hvidevarer.

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 10 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.