lån

Viser 14 indlæg - 1 til 14 (af 14 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #87744
    AnonymForfatter

    kan nogen fortælle mig hvor man kan låne penge, selv om man står i RKI, det er besværligt at overtale sin bank. Jeg står i RKI p.g.a et konkursbo. og det er ikke til at komme ud af. Er der nogen der har en ide.

    #112928
    AnonymForfatter

    Tror desværre at du vil komme til at gå forgæves mange steder. Hvis du kigger tilbage i dette forum vil du kunne se at der er mange der har det problem – desværre for dig er der ingen der har nogen løsning.
    Den eneste udvej for dig (hvis ikke du overlever uden lån) er hvis du har nogle gode venner, familie der vil låne dig penge – hvis ikke du har det så vil jeg anbefale dig at du ikke låner…
    Du må bare ikke låne på det “grå” marked, der er “renterne” uoverskuelige.

    #112930
    NultopskatForfatter

    Er desværre kun enig med Gode råd, det er synd for dig Gitte, men RKI udtales : Jeg betaler ikke min gæld.
    Vil du selv låne penge til en, du vidste ikke ville betale tilbage ?
    Du har kun en seriøs mulighed, indgå en aftale med kreditor, og hold den aftale, få derefter kreditor til at slette dig i RKI.

    #112932
    AnonymForfatter

    Synes der er væsentligt forskel på folk som ikke gider at betale deres regninger og folk som har været gennem en hård skilsmisse og er gået på tvang med huset.

    Tror ikke at der i denne situation er tale om en som ikke betaler til tiden. Selvfølgelig kan banker kun se sort/hvidt, men der er nogle derude som er i RKI og som er reelle nok. Og som ville betale regninger til tiden.

    En RKI-gæld på en halv mil fra en tvangsauktion kan jo ikke betales på en dag. Derfor burde der være banker som ikke lukkede helt af med det samme og sagde at de gerne ville se de sidste 2-3-4 års økonomi, for derefter at tage stilling.

    #112942
    AnonymForfatter

    Problemet er vel at den halve million du nævner er i minus… Hvem skal havde deres penge først banken eller de kreditorer som er årsagen til personen står i RKI. Banken vil skulle låne penge ud med stor risko for ikke at få pengene hjem.

    #112944
    NultopskatForfatter

    Ja, der burde være, og andre burde gøre. Prøv at svare spørgsmålet : Ville du låne penge ud, som du næppe ser igen ?

    Banker er virksomheder, der skal tjene penge.

    Selvfølgelig er det synd for Gitte, at hun er gået konkurs.
    Det ændre bare ikke det grundliggende spørgsmål.

    #112948
    AnonymForfatter

    Jeg kan heller ikke rigtig se at det er bankens problem. Det kan kun være låntagers. Låntager bør afvikle tidligere gæld, det at en person er gået konkurs er vel også tegn på økonomisk uansvarlighed. Hvis man har behov for at låne penge for at klare daglig dagen så er det noget virkelig galt med ens økonomi, så må man altså bo i et telt i et stykke tid og klemme ballerne sammen.

    #112952
    AnonymForfatter

    Nultopskat >> Du har nok forstået det som om kfj_jagr mener at ud fra almindelige medmenneskelige hensyn, så burde man hjælpe folk der uforskyldt er kommet i en vanskelig situation.

    Jeg kan også forstå kfj_jagr’s indlæg som: “Mon der ikke skulle være et forretningsmæssigt grundlag for at udlåne til folk med misligholdt gæld”. Her er det egentlig ligegyldigt om det er uforskyldt eller ej. Det der tæller er vilje og evne til at afvikle. Desuden er den slags folk ofte villige til at betale en højere rente, hvilket jo bidrager positivt til at gøre det forretningsmæssigt interessant. Som jeg forstår mange af indlæggene her, så betyder RKI at ingen banker gider overhovedet overveje situationen. Det kræver naturligvis en nøje vurdering, men der er da givetvis en del der pt betaler 30% i rente og inkassoomkostninger som ville være glade for at indgå aftale om et 20% lån til afvikling af 30%-lånet. Hvis de så overholder aftalen (og det gør nogen vel), så er det en god forretning for banken.

    #112954
    AnonymForfatter

    Selvfølgelig skal man hjælpe, men banken hjælper altså ikke personner der står i RKI ved at låne dem flere penge. Det er jo netop derfor de står der. Hvordan kan det at låne flere penge hjælpe med at tilbage betale den gæld personnen allerede har? Kom nu med en rigtig avanceret forklaring 😉 Det har RKI personner en tendens til og netop der knækker kæden for banken og for alle andre, det bedst råd er minimer leve omkostninger og betal tilbage, bo eventuelt hos familie, i telt (det er jo godt vejr) der er masser af muligheder.

    #112956
    AnonymForfatter

    Det kan de stort set kun ved at lånet (fx et 20%-lån) bruges til at indfri et dyrere (fx 30%). Ved uændret ydelse afvikles gælden hurtigere.

    Jamen, jeg ved da godt at mange skyldnere der spørger om hjælp herinde ikke tænker så langt. For mange gælder det bare om at komme ud af RKI for at kunne tage nye lån til at hæve forbruget med. Men det Nultopskat måske overser er, at det for NOGLE måske er en god idé både for skyldneren og for banken at omlægge lånet. Der ‘burde’ ikke være den automatik der siger ‘Alle RKI-registrerede er dårlige kort’ – det gælder kun for nogle/mange.

    #112958
    NultopskatForfatter

    Kære Anonym
    Prøv at læse mit første svar til Gitte. Start med at kontakte Kreditor lav en aftale og hold den aftale, bed herefter om at blive slettet af RKI.
    Sålænge du står i RKI sender du et signal om at du ikke betaler din gæld, hvilket naturligvis er grunden til at ingen fornuftigt tænkende person vil låne dig penge uden sikkerhed.
    Når du først er slettet af RKI kan du gå i banken og få nogle bedre betingelser, nu har du vist viljen og evnen til at betale.

    #112960
    AnonymForfatter

    Kan man godt blive slettet i RKI ved at starte på at afdrage noget gæld, som er man allerede er blevet smidt i RKI for? Altså, virksomheden fjerner en fra registret mod at man begynder at afdrage?

    #112962
    fk2001Forfatter

    Det vil være din kreditors afgørelse. Hvis du behandler ham/hende pænt og viser du kan overholde en afbetalings aftale ville nogle kreditorer uden tvivl være villig til at slette indberetningen. Blot husk, at hvis du fejler, så starter 5 års registrering i RKI påny.

    #112968
    AnonymForfatter

    Jeg tror simpelthen ikke bankerne vil løbe den risiko. Er man havnet i RKI, er det som regel fordi man ikke har reageret på flere rykkere (Dvs ikke har haft viljen)

    Hvorfor bruge deres tid på at hører på alle mulige historier, nogle er nok sande men de fleste ikke.

    Der er nogen udlånere der specialisere sig i at låne ud til folk med ondt i økonomien, men det er sjældent, at den med den dårlige økonomi vinder noget på at indgå aftaler med disse selskaber.

    JEg må tilslutte mig dem der siger: Skær på udgifterne.

Viser 14 indlæg - 1 til 14 (af 14 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.