Spørgsmål vedr. truende tvanssalg

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • adderForfatter
    Indlæg
  • #96369
    adderForfatter

    Hej
    Min kone og jeg er separeret og vi er begge endt i en gælds spiral efter min sygdom – vi kan ikke betale vores regninger og huset ryger sikkert på tvang. Vi er egentlig ret afklaret med det men vi har nogle spørgsmål som vi håber i kan svare på.
    Skal man bare fortsætte med at betal ejendomsskat, forsikringer osv. eller er det bedst at lukke af for alt. Kreditforeninger kan vi ikke betale så det giver sig selv.
    Huset er sat til salg og vi håber naturligvis til det sidste at det bliver solgt, det bliver dog et minus salg men self. mindre end på tvang.
    Vi har også et boliglån, skal vi også stoppe med det.
    Skal man betale det man kan på alle gældsposter eller skal man lukke alt af for at kunne leve. Jeg ved naturligvis godt at det er bedst at tage ansvar og undgå tvang og lave aftaler med kreditorer men hvis mam nu ikke kan det.
    Tak på forhånd for svar

    #231705
    morsdrengForfatter

    Du har ikke oplyst om I begge stadig bor i huset.

    Kan man undgå en tvangsauktion, f.eks. ved at betale terminerne efter forfald men inden tvangsauktionen får man tid mere tid til at forsøge salg i fri handel. Men om man får noget ud af det afhænger af om det lykkes at sælge huset. Lykkes det ikke, har man ikke fået meget for pengene.

    Når parterne går fra hinanden fraflytter begge ofte huset, som så står tomt indtil tvangsauktionen afholdes mange måneder senere. I den situation er det bedre at en eller begge bliver boende og bruger det man skulle have betalt i terminer eller ydelse på banklån til opsparing af beløb til indskud i en lejlighed. Banken vil på grund af dens dårligere prioritetsstilling end kreditforeningen ikke sætte huset på auktion.

    Betaler man ikke ejd.skat og forsikring kan det også føre til tvangsauktion, men det har næppe betydning, når terminerne ikke betales. Manglende betaling af el, vand og fjernvarme kan føre til at forsyningerne afbrydes. Det vigtigste er at have til dagen og vejen, har man ikke det må man skaffe sig det ved at undlade betalingen, også selv om det ikke er en optimal eller blivende løsning.

    Ud fra dine oplysninger kan jeg ikke svare dig nærmere. Men en udskydelse af auktionen er forudsætningen for salg i fri handel og dermed for begrænsningen af jeres tab/underskud. Et stop for betaling vil få den modsatte virkning. Valget afhænger derfor af jeres økonomiske muligheder.

    #231707
    testForfatter

    Det lyder jo ikke godt. Har du forsøgt at få noget rådigiving via den grstis gældrådgivnign kommunerne har, tænk eller gratis advokat hjælp der nogen steder?

    Hvis du har mulighed for forsat at betale forsikringerne var der nok det jeg ville prioritere højest, efter lys vand og varme. For at bevare så meget af husetsværdi.

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.