Andelslån.

Svar

Dette emne indeholder 5 svar, har 4 stemmer og blev senest opdateret af  Johnny Nielsen (7) .

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Johnny Nielsen (7)
    Forfatter
    Indlæg
  • #96342
    Johnny Nielsen (7)

    Jeg har tidligere haft et andelslån, som Nordea lavede om til et forbrugslån da jeg solgte andelen, det blev til en rente på 10.5 procent, med en månedlig ydelse på 4800. Jeg har 6 år tilbage på lånet.
    Jeg har prøvet at få procenten ned, men Nordea er ikke til at stikke i, har en fornemmelse af at de er fuldstændig ligeglade.
    Mit spørgsmål er om det vil kunne svare sig at finde en anden bank?

    #231596
    morsdreng

    Om det kan betale sig afhænger af hvor meget du skylder på lånet, om du kan få et tilsvarende forbrugslån i en anden bank, hvad renten på dette lån vil være og omkostningerne ved at skifte bank

    Du skal ikke regne med at andre banker ligefrem står i kø for at overtage dit forbrugslån, hvor jeg kan regne mig frem til, at du aktuelt skylder ca. 250 tkr.

    Da der er mindst 4 ubekendte faktorer, er det umuligt at besvare dit spørgsmål. MEN du kan prøve selv at undersøge, OM du i det hele taget kan finde en bank som vil overtage dit forbrugslån og hvad renten vil være på dette lån. Så har du svaret.

    #231597
    thsv

    https://www.mybanker.dk/sammenlign/laan/forbrugslaan/

    Du kan jo indtaste din gæld her og de 6 år og så prøve nogle af mulighederne.

    For øvrigt misvisende overskrift, da det jo er et forbrugslån uden pant du har nu.

    #231598
    Johnny Nielsen (7)

    Sorry, men det har været et andelslån.

    #231599
    thsv

    Hvis restløbetiden er 6 år, renten 10,5% og ydelsen 4.800 kr er gælden nærmere 260.000 kr i alt, men du kan jo oplyse den præcise restgæld i stedet. Ligeledes kan de 6 år jo dække over andet end præcist 72 måneder.

    Hvis du kan få f.eks. Coop bank med på et lån til 3,95% på 250.000 og løbetid på 5 år falder din ydelse med ca. 100 kr om måneden, så du sparer over 60.000 kr i renter til lånet er afdraget og tilmed er gældsfri på kun 5 år i stedet. I praksis vil ydelsen stige en del da værdien af rentefradraget falder fra ca. 8.000 til 3.000 kr, så du får ca. 400 kr mindre udbetalt hver måned.

    #231600
    Michael

    Et blankolån på 1/4 mio til 3,95% i rente….

    Jeg tror simpelthen ikke på, at nogen ud over en lille håndfuld mennesker bliver tilbudt et lån på de betingelser uden nogen form for sikkerhed. Flere finansieringsselskaber har tidligere været ude og reklamere med noget der ligner 0-renter uden sikkerhed og det er og bliver et reklametrick for at lokke folk til der så ender ud i et konkret tilbud til en langt højere rente.

    I dette tilfælde er der tale om en person der har måttet sælge en bolig med tab hvorved personen nødvendigvis må have en negativ formue antager jeg. Den slags bliver aldrig præmieret med meget lave renter, men nærmere et niveau hvor personen allerede ligger nemlig omkring de 10%.

    Men spørg bare rundt omkring – det koster da heldigvis ingenting.

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.