Finanstilsynets inspektion viste landsskadelige forhold i Danske Bank

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #93220
    AnonymForfatter

    Finanstilsynets seneste inspektion viste, at der var adskillige alvorlige (og i mine øjne landsskadelige) fejl og problemer i Danske Bank.

    Finanstilsynet fandt følgende:
    [Mine kommentarer i kantede klammer]

    1. At beslutningsgrundlaget i en række sager, herunder virksomhedsbeskrivelser og særligt analyser og risikobetragtninger, er dårligere end i andre større danske banker.

    [Med andre ord der er ikke styr på kreditbogen, hvilket kan betyde, at man giver kreditter til nogen der aldrig burde have kreditter (boligspekulanter og fidusmagere) og at man undlader at give kreditter til nogen der burde have kredit (almindelige produktionsvirksomheder]

    2. At ratingen af virksomhedskunder i Sverige i flere tilfælde ikke retvisende.

    [Man kender ikke risikoen i de virksomheder man låner ud til, mange af hvilke er finansielle virksomheder, eller det jeg vil kalde fidusmagervirksomheder]

    3. Bankens risikoanalyse af særlige finansielle engagementer forholder sig ikke eller kun i beskedent omfang til solvensbehov. Særlige finansielle engagementer er en portefølje finansielle konstruktioner fra perioden før finanskrisen, fx udlån til conduits, som er selskaber uden anden aktivitet end at eje og administrere fordringer.

    [Med andre ord – man giver finansielle fidusmagervirksomheder en særstatus frem for almindelige produktionsvirksomheder. Til trods for at den systemiske risiko i disse virksomheder er tårnhøj]

    4. Bankens portefølje af særlige finansielle engagementer er under afvikling. På nogle af engagementerne var risikoen ikke dækket.

    [Med andre ord så blev man taget i at snyde på vægten i forhold til opgørelsen af det individuelle solvensbehov]

    5. Endelig konstaterede Finanstilsynet, at bestyrelsens behandling af udlån til bestyrelse og direktion er mangelfuld. Bestyrelsen fik påbud om at sikre, at engagementer til ledelsen bevilges på grundlag af alle relevante oplysninger om kunderne. Det skal blandt andet kunne vurderes, om engagementer ydes i henhold til bankens sædvanlige forretningsbetingelser og på mar-kedsbaserede vilkår. Engagementer med bestyrelse og direktion skal i hen-hold til lovgivningen overvåges særlig omhyggeligt.

    [Med andre ord – så har man forfordelt vennerne i bestyrelsen og direktionen og ladet de almindelige kunder betale]

    6. Finanstilsynet gjorde opmærksom på, at der var et enkelt engagement blandt disse [udlån til direktion og bestyrelse] med forhøjet risiko, hvor stram styring måtte anses for påkrævet. Principielt bør det undgås, at engagementer med bestyrelse og direktion har forhøjet tabsrisiko.

    [Med andre ord – man forfordeler rask væk bestyrelse og direktion i forhold almindelige kunder. Den almindelige Hr. Jensen sendes i fogedretten over mindre restancer, mens ledelsen får nærmest uanede lange tøjler. Jeg vil sige, at når ledelsen er så overbelånte, at de ikke engang, med den høje løn de nu får, kan betale renter og afdrag på et lån med ultra billige favørrenter, så ser det altså skidt ud].

    Hvad endte Finanstilsynets inspektion så med?

    Bestyrelsen og direktionen fik påbud om at sikre, at beslutningsgrundlaget for bevilling af udlån og for den efterfølgende opfølgning indeholder relevante analyser og betragtninger om risici, således at der sker identifikation og håndtering af engagementer med forhøjede risici.

    Bestyrelsen og direktionen fik også påbud om at sikre, at banken i Danmark løbende foretager en fyldestgørende, opdateret og forsigtig værdiansættelse af pantsatte ejen-domme, og at bankens rating af kunder i filialen i Sverige er retvisende.

    Bestyrelsen og direktionen fik påbud om at sikre, at de har et til-strækkeligt fyldestgørende og fremadrettet grundlag til at vurdere risici ved-rørende særlige finansielle modparter til solvensformål, og at banken afsæt-ter det nødvendige yderligere solvensbehov til dækning af risikoen ved de særlige finansielle engagementer.

    Finanstilsynet gav en risikooplysning om, at bestyrelsen og direktionen fort-sat bør være opmærksomme på de meget lave afkastkrav for svenske ejen-domme og risikoen for prisfald med henblik på overvejelser om reduktion af bankens risici.

    Finanstilsynet pålagde Danske Bank at afsætte yderligere kapital i solvensbehovet som følge af den fortsatte usikkerhed om kreditrisikoen på de særlige finansielle udlån. Danske Bank afsætter fremadrettet et kapital-mæssigt tillæg til dækning af risikoen i niveauet 1 mia. kr., svarende til 0,1 procentpoint.

    Min egen konklusion:

    Når jeg lægger alt det her sammen, og lægger den massive fejlinvestering i Irland, Stein Bagger Sagen, Danske Banks tab på og eksponering mod Lehmann Brothers og AIG oveni, så siger jeg om Danske Bank lige som Carsten Andersen gjorde om Vestjysk Bank.

    DET ER KRAFTEDEME DÅRLIG LEDELSE!!!

    #188258
    AnonymForfatter

    Og hvem betaler så lige for det ledelsessvigt, der har været i Danske Bank ?

    1. Det gør i første omgang kunderne i Danske Bank, der jo står overfor stejlt stigende priser.

    2. Men det gør også kunderne i alle andre danske pengeinstitutter. For når den store prisleder i sektoren hæver priserne så meget, så følger alle de andre selvfølgelig efter. Nordea Bank Danmark, der vel egentlig ikke havde behov for at hæve priserne ret meget, skovler nu penge ind fordi den store er stækket og konkurrencen reelt set er sat ud af kraft.

    3. Endnu bredere, så taber hele samfundet på ledelsessvigtet i Danske Bank. Den kæmpe ekstraregning til forbrugere og virksomheder trækker købekraft og investeringer ud af hele økonomien. Det betyder alt andet lige en kæmpe realøkonomisk svækkelse, som vi på lange stræk kunne have været foruden, hvis den store prisleder (Danske Bank) og de øvrige aktører i branchen med en usund kreditkultur ikke havde medvirket til at opbygge en gigantisk ejendomsbobbel og boligbobbel. Derudover er de over 30 mia. kr. Danske Bank bløder ud overe i Irland mildt sagt ikke hjælpsomt. Lad os lige huske på at 30 mia. kr. svarer til at vi kunne fjerne ejendomsværdiskatten i næsten 3 år eller sænke bundskatten med 3% i et år. Det er altså ikke småpenge vi taler om – og her har jeg endda ikke overvejet om Danske Bank en eller anden måde kan have dansk skattefradrag for tabene i Irland.

    At give finanskrisen skylden for alle dårligedommene i dansk økonomi mener jeg er dybt misvisende. Mange af de problemer vi har er selskabte og skyldes ene og alene det forhold, at banksektoren, anført af Danske Bank, med en alt for lempelig kreditpolitik i de gode år, har skabt tre usunde bobler:

    1. Boblen i ejendomssektoren, hvor spekulanterne fik lov at køre priserne alt for højt op.

    2. Boblen i det private boligmarked, hvor alt for løs kreditgivning førte til alt for høje boligpriser. Havde bankerne holdt sig til kravet om, at enhver kunde, høj som lav, gammel som ung, skulle kunne sidde med et fastforrentet boliglån med afdrag, så havde flekslån og afdragsfrihed aldrig omsat sig i bobbelpriser.

    3. Landbrugsboblen, hvor især lokalbanker og sparekasser har overbelånt ejendommene langt ud over hvad indtjeningskraften kunne bære. Retfærdighedsvis skal det siges, at Danske Bank lige netop på landsbrugsområdet har haft en yderst fornuftig styring. Danske Bank var en af de få banker der tidligt indså problemerne og holdt igen.

    #188260
    AnonymForfatter

    Her er et par links:

    Tilsyn: Problemlån til Danske Banks ledelse
    http://finanswatch.dk/Finansnyt/Pengeinstitutter/article4856159.ece

    Tilsyn: Muligheder for betydelige nedskrivninger i Danske Bank
    http://finanswatch.dk/Finansnyt/article4856129.ece

    Redegørelse om inspektion i Danske Bank (kreditområdet)
    http://www.danskebank.com/da-dk/ir/Documents/Reports%20from%20FSA/Q3%202012/20120928-Redegorelse-om-inspektion-i-Danske-Bank-kredit-omraadet.pdf

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.