Lukning af konto – indestående overgår til banken?!?

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #91517
    AnonymForfatter

    Jeg fik lukket en konto i november 2009 pga. inaktivitet gennem længere tid. Indestående var på ca. 49 kr. Jeg opdagede først for nylig at kontoen var blevet lukket, og spurgte hvad der var sket med konto og indestående. Første svar var at kontoen var lukket og indestående overført til min lønkonto i samme bank. Da jeg tjekkede og ikke kunne se beløbet i mine posteringer på lønkonto spurgte jeg til hvornår de havde overført. Nu var svaret at de var indsat på en opsamlingskonto (bankens) for døde konti, og at beløbet nu blev overført til mig.

    Ud over at jeg ikke var blevet informeret om lukningen synes jeg det er interessant at banken kan beholde mine penge. Og at jeg så tilmed bliver misinformeret når jeg efterfølgende kontakter banken for at gøre krav på mit indestående er da helt galt.

    Er det tilladt for banker at handle som ovenstående?

    #161922
    AnonymForfatter

    Det er indlysende tydeligt, at din bank ikke har et eneste gram respekt for dig som kunde.
    De håbede givetvis på, at du havde glemt alt om dine penge, og at tiden bare gik, indtil de lovligt kunne tage beløbet.
    Lovligt? Måske, men helt sikkert lige lovligt smart.

    Find dig hurtigst muligt en ny bank, og overfør hele dit engagement så hurtigt som muligt. Din nuværnede bank har intet at tilbyde dig.
    Hvis en bank ikke kan holde styr på dit-og-mit, har den overhovedet ingen eksistensberettigelse.

    #161936
    HalliHalloForfatter

    Pengene står sikkert på en fejlkonto, hvorfra de selvfølgelig – efter anmodmodning – bliver godskrevet din lønkonto.

    Jeg havde også for nogle år siden en konto i Arbejdernes Landsbank med et indestående på under 10 kr. Denne konto lukkede de også uden at spørge mig, men da jeg alligevel skulle til at lukke den, så gjorde jeg ikke mere ved det.

    #161946
    AnonymForfatter

    Spørgsmålet gik mest på om det er lovligt dels at lukke en inaktiv konto uden at underrette mig, dels snuppe indestående. Kan det tænkes at der er en bagatal grænse? Kontoen kunne jo have været inaktiv med fx 500 eller 1000 kr på, og så tror jeg ikke de havde snuppet indestående.

    Jeg tror jeg vil prøve at lukke min lønkonto med 50 kr i minus og se hvad de siger til det…

    #161954
    ForbrugerenForfatter

    En ting er, hvis det var den eneste konto du havde i banken, så ville det have været lovligt. Men når du har andre konti i banken, så er det tyveri. Du bør som TPX også skriver hurtigst muligt skifte bank.

    #162298
    AnonymForfatter

    Der er vel for f…… ikke nogen af jer der tror at banken bevidst prøver at stjæle 49 kroner fra en kunde. Tænk hvad det vil koste i dårlig omtale, hvis dette kunne bevises

    Det kunne jo tænkes at dennee medarbejder, ikke lige kendte til apendix-reglerne (som jeg mener de hedder) og antog at pengene var overført til kunden anden konto.

    JA.. Det er for dårligt ! ENIG… Men nu bliver I sgu da for paranoide..

    #162306
    AnonymForfatter

    Som jeg skrev påstod banken at de havde overført pengene til deres egen opsamlingskonto, og jeg fik dem da jeg spurgte hvor de var blevet af. Uanset om det er en automatiseret procedure eller en medarbejder der har fået til opgave at foretage lukninger af inaktive konti, så er det altså ret kritisabelt at de vælger at beholde indestående fremfor bare at sætte dem over på kundens aktive konto. I kombination med totalt fravær af information så mener jeg godt de kan stramme gevaldigt op.

    #162328
    HJLForfatter

    Jeg er rimelig sikker på at den enkelte bank selv laver reglerne på dette område. Husk på at banken har omkostninger ved alt også ved at have en halvtom konto stående inaktiv. De skal bla. sende dig kontoudtog min. en gang årligt.

    Jeg ved at de I min bank, skal sende mig en opgørelse hvis de rydder op i mine konti, for det er sket. Jeg har lade mig fortælle, at der er en bagatelgrænse på 100 kr. Så nej det ville ikke ske hvis jeg havde 500 kr. stående.

    Jeg mener også det er forkasteligt at de lader dem stå på en intern konto, De burde sætte dem ind på din hovedkonto.

    Så vidt jeg ved, må de ikke lukke en kundes sidste konto uden vedkommens underskrift.

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.