Bolig: Leje, købe eller andel? Hvad er muligt?

Viser 15 indlæg - 16 til 30 (af 51 i alt)
  • Indlæg
  • #173438
    AnonymForfatter

    Hej

    Jeg tager lige denne tråd op igen, fordi det stadig er noget jeg går og tænker meget på.
    Jeg synes mit indlæg blev misforstået, da det lidt lød som om jeg bare ville score nogle hurtige penge – dette er IKKE tilfældet!

    Mange taler om at når de bliver gamle, har de betalt huset af, og har i realiteten ingen husleje. De kan så enten bo i huset, eller sælge og flytte i noget billigere. Så hvis man kun lever af sin folkepension, har man lavet en slags opsparing i huset.

    Vi bor til leje. Huslejen er 6.000 kr. pr. måned + forbrug.
    Hvis vi bor til leje de næste 30 år, har vi brugt rigtig mange penge på husleje, og har ikke optjent nogen friværdi, eller noget.

    Huslejen er jo ikke meget billigere om man lejer, eller ejer, Så når vi er gamle skal vi stadig betale husleje i en lejlighed. Hvis man til den tid skal leve af sin folkepension, skal der jo stadig betales husleje.

    Derfor kommer mit spørgsmål: Er det ikke vanvittigt at bo til leje hele sit liv???

    #173442
    AnonymForfatter

    Nej, det er ikke vanvittigt at bo til leje. Det kan faktisk være en bedre og smartere økonomisk løsning og det giver samtidigt en stor grad af fleksibilitet. Man kan jo flytte fra sådan en på et par måneder, i modsætning til en ejerbolig. Det kan være man vil prøve en anden by, et nyt arbejde, skilsmisse eller man skulle bruge 30 m2 mere fordi man lige lavede et privat baby boom 🙂 Med det in mente så er det faktisk temmeligt intelligent at tage lejeboligen fordi den giver mulighederne for forandring. En ejerbolig giver slet ikke samme grad af frihed.

    For lige at tage den økonomiske del, hvis du betaler 6000 om mdr i husleje (alt inkl) i en lejebolig og betaler 10.000 om mdr (alt inkl) for en ejerbolig så har du netto 4000 kr mere du kan spare op hver måned som lejer. Sæt dem ind på en konto og lav din egen ‘friværdi’ og du er mildest talt godt kørende. Man behøver ikke have sin formue i gældsposter og friværdikontier – det er kun banken, realkreditten og investorerne i gældspapirerne der tjener på. Du gør ikke.

    Du burde læse General Priers indlæg igen, fordi han har rigtigt mange gode pointer med det nuværende boligmarked og der er en grund til at der ikke bliver handlet i noget større omfang. Og for at nævne det, selv hvis prisniveauet forbliver det samme de næste fem år, vil der have været et realfald på 10%. (inflation) jeg vil ikke råde nogen til at købe medmindre de har råd til at tage tabet. Det lyder det heller ikke somom i har.

    Nu har jeg selv kig på at flytte til Randers, og jeg synes det lyder somom i bor i en meget dyr lejlighed, 6000 uden forbrug er temmeligt pebret for det område. Jeg er ret sikker på at i vil kunne finnde noget til de samme penge, der passer jer størrelsesmæssigt med familieforøgelsen. Prøv at kigge på det istedet 🙂

    #173444
    AnonymForfatter

    Altså, vi bor rigtig centralt, og har ikke længere planer om familieforøgelse. Vi har kun boet her et halvt år. Vi har en søn på 4 år, og en datter på 2 måneder nu 😉

    Jeg selv er “kun" 25 år, og vil selvfølgelig rigtig gerne gøre det fornuftigt for fremtiden 🙂
    Jeg har ingen pensionsopsparing, og en dum gæld på som er betalt af om 5 år. Så lige nu skal den betales af, men når jeg så bliver 30 vil det jo være rigtig dejligt hvis man ikke står og har glemt at gøre nogle ting osv.

    Hvis jeg køber noget regner jeg med at bo der til jeg bliver gammel. Jeg kan bare ikke helt finde ud af det med at leje / eje. Når man bliver gammel er der jo stadig en rimelig høj husleje der skal betales, af en folkepension!

    #173446
    AnonymForfatter

    Det er jo også lidt det jeg siger, men du laver et skønmaleri af ejerboligen som en pensionsopsparing. Du kan jo i realiteten ligeså godt sætte de penge tilside. For lige at lave det tænkte eksempel, hvis du sætter 1500 kr til side hver måned, og forrenter dem med 5% hvert år, så vil du have 1 mio om 30 år. Så har du også 2500 ekstra hver måned så dig og ungerne kan få en god ferie og ikke mangler noget ellers.

    Tænk lidt omvendt, hvorfor låne en mio nu, og betale 2 mio over de næste 30 år (ja, renterne på et lån bliver til mange penge) når du først skal bruge pengene om 30 år og ligeså godt bare kunne spare 1 mio op? Altså, du har jo sparet en mio i renteudgifter på lånet ved ikke at tage det. Og udlejeren betaler hvis taget falder af, så der er ikke nogen risiko dér.

    Du vil jo også stadig skulle betale ‘husleje’ i en ejerbolig selvom du har betalt al gæld. Der er rigtigt mange omkostninger ved at eje, og det er faktisk hvad ‘husleje’ i en lejebolig dækker. Et nyt tag er hurtigt 200.000. Der kan ske meget de næste 40 år før du bli’r gammel du 😉

    #173456
    AnonymForfatter

    Jeg stiller mig enig med GP og Experimentality, men at kalde 1500,- til 5% rente i 30 år for en million kr. er kun den halve sandhed. Der skal betales skat af renten, og så er det for almindelige mennesker lidt svært at forholde sig til hvad man kan købe for 1 million kroner om 30 år. Derfor vil det nok være en bedre beregning at håbe på, at renten efter skat kan hamle op med inflationen, så opsparingen i nutidskroner svarer ti de penge der lægges til side, dvs. 1500kr.*12mdr*30år = 540.000 kr. Holder vi derimod fast i de 4000,- forskel ser opsparingen anderledes ud.

    #173466
    AnonymForfatter

    I snakker meget om inflation, så der er lige et spørgsmål mere fra min side.
    Hvis man køber et hus til 1,5 million, og der årene efter er rigtig høj inflation. Det betyder vel ikke at ens hus er mindre værd?? Hvisalt stiger i pris, og penge bliver mindre værd, stiger ens hus så ikke også i pris??

    #173468
    thsvForfatter

    Jo, på langt sigt, men på kort sigt vil det være sværere at sælge huset, da renten typisk vil stige sammen med den høje inflation og gøre det dyrere at låne penge til købet.
    Huspriserne i Danmark har ca. fulgt købekraften i samfundet.
    Inflationen har jo de seneste 20 år været ret lav, og vi har siden 1985 oplevet en reallønsstigning på ca. 45%, som osse afspejles i huspriserne i attraktive områder.
    Fremadrettet kan let tænkes en situation hvor inflationen er højere end indkomstudviklingen, og det vil påvirke huspriserne negativt.
    Så spørgsmålet er nok mest, hvor mange penge folk i fremtiden har til at købe hus for.

    #173470
    AnonymForfatter

    Vil det sige at en ansat idag, tjener 45% mere end en i samme atilling i 1985??
    Er min løn på 22.000 som trælastsælger, og uddannet indenfor det, så ikke vanvittig lav??

    Men altså det jeg prøver at sige, er at hvis jeg skal købe hus er det ikke for at tjene nogle nemme penge. Det vil være et hus jeg vil bo i til jeg blivet gammel, med mindre man kommer udfor skilsmisse osv.
    Så havde jeg på fornemmelsen at hvis jeg sad i det samme hus i 30-40 år, var min alderdom godt sikret i forhold til hvis jeg ikke ejede noget. Men sådan kan jeg forstå at det ikke helt kan stilles op.

    #173472
    thsvForfatter

    Nej for inflationen på 83% kommer oveni, så lønniveauet i 2010 er 166% højere i 2010 end i 1985.

    Mao. burde en løn på 10.000 kr i 1985 svare til en løn på 26.600 kr idag.

    22.000 kr i månedsløn er ikke særligt prangende, men sikkert meget normalt i detailhandlen.

    #173474
    MichaelForfatter

    Fokusér på at få afdraget forbrugsgælden først. Dernæst skal din kæreste blive færdig med sin uddannelse og forhåbentligt få et arbejde. Eftersom du kun er 25 år gammel er der altså ikke noget hastværk eller noget tog der kører for næsen af dig.

    Husk at et hus præsenterer dig for uforudsigelige udgifter som f.eks. et varmeanlæg der skal udskiftes eller andet sjovt som nemt kan koste 25-40.000 kr. Der er ingen vicevært eller udlejer at tørre regningen af på.

    #173502
    AnonymForfatter

    Ja, det er kun den halve sandhed, men det samme gør sig også gældende for ejerboligen. Hvis du sælger 30 år senere med et provenu på 1 mio , så er det også kun en ½ mio i nutidspenge. Så ‘opsparingen’ er den samme.

    Det er selvfølgelig meget forsimplet alt dette her, der er rigtigt mange faktorer der ellers kan gøre sig gældende. Huslejestigninger, renteniveauer, finanskriser, opgangstider, områdeudvikling, lønudvikling, ja sågar den lokale købmand.. (jeg er opvokset i en lille by, de endte med at købe købmanden for ikke at miste flere penge når ingen ville købe husene længere!) Det var bare for at sige meget kort at leje = eje, man skal ikke købe for pengenes skyld, men for behovets.

    #173508
    HalliHalloForfatter

    Normalt er jord og fast ejendom mere inflasionssikret end andre investeringsformer, men problemet er jo at det danske marked formentlig stadig ligger 15-25% for højt prismæssigt eller hvad ved jeg.

    Det kan tage flere år, måske op til 10 år eller mere, inden priserne har tilpasset sig udbud og efterspørgsel.

    Spørger man en ejendomsmægler, så er markedet vel som bekendt altid “lige ved at vende", og før eller siden får de jo også ret, men priserne skal efter min opfattelse nok længere ned før at det sker.

    #173544
    AnonymForfatter

    I har hjulpet mig endnu engang. I har gjort mig klogere, men jeg føler stadig at “løbet snart er kørt" hvis jeg nogensinde skal opnå noget økonomisk her i min tilværelse :o)

    #173546
    AnonymForfatter

    At blive gældfri er også at opnå noget økonomisk.
    Huspriserne falder, så løbet er ikke kørt ved at vente nogle år.

    #173558
    AnonymForfatter

    Det er altså ikke ligefrem en økonomisk præstation at gå fra at skylde 160.000 væk, til at skylde feks. 1.160.000 væk. Men det må du jo om. Spørg i banken hvis du er så opsat på det.

Viser 15 indlæg - 16 til 30 (af 51 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.