Gode råd om lånoptagning, fastforrentet eller flex

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #90561
    AnonymForfatter

    Hej økonomiske vismænd,

    Situationen er som følger; min kæreste og jeg har lige købt hus pr. ultimo december. Købsprisen er 2.500.000, hvoraf det hele for indeværende skal lånes. Banklånet håber vi at kunne få afviklet hurtigt, ved salg af anden ejendom i starten af det nye år. Mit problem går på kreditlånet, jeg er svært forvirret i forhold til hvilket lån der er det bedste for os.

    – Vi har en rigtig pæn månedlig indkomst og har ikke væsentlige udgifter (bil etc., men ikke tyngende lån) vi har derfor luft i økonomien og har bestemt maver til et flekslån, hvis dette er den bedste løsning.
    – Vores udgangspunkt er at ta’ et flex-5 afdragsfrit, for så at afdrage på banklånet, skulle dette blive afviklet, vil vi i stedet bruge afdragsfriheden til at investere i obligationer, for derved at have kapital til at afvikle på lånet efter 5 år. Men det lader til at I ikke er positivt stemt overfor flex-5. Skulle vi i stedet ta’ en fastforrentet 5% og håbe på en evt. kursgevinst om 5 år? Eller er flex-1 for indeværende den bedste løsning og så sadle om næste år?

    Jeg er desværre uden stor økonomisk forståelse og kan simpelthen ikke lure hvad der, den nuværende økonomiske situation taget i betragtning, er det bedste valg. Håber I er i stand til at hjælpe os lidt på vej, evt. blot kommentere på hvad I ville gøre i tilsvarende situation.

    På forhånd tak

    S_meister

    #148128
    AnonymForfatter

    Har i råd til de 2 huslejer med standardfinansieringen (80% realkreditlån med fast rente, 20% boliglån), så har i formentlig riskoevnen til at vælge lige den finansiering i har lyst til sammenholdt med jeres pæne indkomst.

    Hvis ikke, skal i helt klart vælge afdragsfrihed på det nye hus, da i ikke ved hvornår den anden ejendom bliver solgt og til hvilken pris. Og hellere tage afdragsfriheden med det samme end betale for det senere ved en omlægning.

    F5 kan sagtens om 5 år vise sig at have været det rette valg, det ligger bare så langt ude i fremtiden, at det er svært at forudsætte noget som helst om renten og kurserne til den tid og hvis i får brug for at indfri det før tid, så er det ikke særlig velegnet, da kursen formentlig vil være over 100.

    #148236
    AnonymForfatter

    Hej Tabac,

    Mange tak for dit svar, vi er nu i dialog med banken, og regner faktisk med at optage et F1-lån, da det umiddelbart (min vurdering) ser ud til at være det der bedst kan svare sig, både set i lyset af huskøb og renteudviklingen.

    Hvad der ikke fremgik klart af mit oprindelige spørgsmål var, at vi ikke har nogen månedlige udgifter på vores andet hus (da det er en kolonihave), men derimod venter barn først i det nye år, hvorfor vi prioriterer et råderum, samt stabiliseringsperiode i 2010, skulle renten stige markant vil dette heller ikke være det store problem, hvorfor satsningen ved et F1-lån er overskueligt – min vurdering 🙂

    Venlig hilsen

    S_meister

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.