Gebyrfri hævning i udlandet.

Viser 11 indlæg - 46 til 56 (af 56 i alt)
  • Indlæg
  • #122880
    AnonymForfatter

    Kære alle,

    Det synes altså at være en kendsgerning, at det ikke reelt koster noget for bankerne at vi anvender vores Visa-/Dankort til at hæve kontanter i udlandet. Grunden til gebyret er således et fiktivt gebyr som PBS opkræver af bankerne (en institution som bankerne i de fleste tilfælde selv ejer). Er det ikke et ‘scam’ – det virker som rent åger på mig, af den slags monopolvirksomheder kan komme afsted med. Problemet er, at man formentlig ikke kan drive konkurrencedygtig bankforretning i DK uden at være medlem af PBS – altså er det en monopolvirksomhed – og dette er aldrig til gavn for forbrugerne som helhed. Er dette ikke en sag for forbrugerombudsmanden (eller hvad det nu hedder i dag)?

    Jeg selv arbejder en del af tiden i udlandet, og har naturligvis været glad for de gebyrfrie hævninger. Jeg ville ikke ha’ noget imod at betale gebyret, hvis det var reelt, men det mener jeg altså ikke det er. Derfor leder jeg nu med lys og lygte efter en anden bank, som ikke er medlem af PBS eller på anden måde ikke opkræver disse urimelige hæve-gebyrer. Hører nogen om et godt alternativ, så råb endelig højt. Jeg tror i så fald der vil ske en stor (kollektiv) udvandring fra Eik-bank, fra alle dem som rejser/arbejder en del udenlands. Og jeg tror bestemt ikke at det kun vil være de dårligste kunder med små indskud.

    #124298
    AnonymForfatter

    Jeg ved ikke, om dette bibringer noget nyt i forhold til diskussionen, men jeg har haft en ordveksling i juni måned med Eik Bank om netop indførelsen af gebyr på hævninger i udenlandske pengeautomater. Jeg har bortredigeret mit eget navn, dato og e-mail-adresse. Især synes jeg, at sidste bemærkning, om at Eik Bank ikke kommer tilbage til nulgebyrkonceptet, er interessant.
    —————————
    “Kære klageansvarlig

    Jeg kan nu overraskende konstatere, at jeg er blevet pålagt nogle latterlige gebyrer for hævninger i pengeautomater med Visa/Dankort i udlandet. Hvad er meningen? En af grundene til, at jeg i sin til valgte netop Skandiabanken, var, at jeg kunne få en gennemskuelig bank uden tilfældige gebyrer.

    Nu har I så valgt at indføre gebyr her, åbenbart som en konsekvens af Eik Banks overtagelse af Skandiabanken. Er dette blot begyndelsen, og kan jeg ligeså godt begynde at kikke mig om efter en ny bank?

    Vær venlig at fjerne gebyret for hævninger i udlandet igen og lev op til jeres tidligere gennemskuelige koncept uden forrykte gebyrer! Der er absolut ingen særskilte argumenter for netop at indføre gebyrer for hævninger i pengeautomater i udlandet.

    Retunere venligst de 3 x 30 kr. jeg betalte i sidste uge!

    Med venlig hilsen
    xx"
    ——————————
    “Til xx

    Tak for din mail.

    Baggrunden for indførsel af gebyr på enkelte ydelser er, at vi i banken fortsat ønsker, at alle basale bankforretninger skal være gratis og at ingen kunder skal betale for at andre kunder gratis får udført ekstra services.

    Gebyret på de 30,- kr. er indført på baggrund af en sektoraftale mellem de danske pengeinstitutter om opkrævning af gebyrer ved kontanthævninger. Tidligere har banken betalt dette gebyr for kunderne.

    Da vi som bank gerne vil blive ved med at stille vores almindelige bankforretninger gratis til rådighed for vores kunder og vi fortsat ønsker at kunne tilbyde gode renter og konkurrencedygtige priser, et det nødvendigt fremover at lade vores kunder selv betale omkostningerne der er forbundet med kontanthævninger i udlandet.

    Du kan stadig bruge kortet som betalingsmiddel i udlandet uden omkostninger, da dette ikke er forbundet med gebyrer. Gebyret gælder udelukkende på kontanthævninger.

    Vi har varslet ændringen med 6 måneders varsel som vi skal jf. vores forretningsbetingelser. Det har vi gjort via netbanken fra d. 27. november 2007 – 1. februar 2008.

    Her er en kopi af den netbankbesked, du har modtaget 27.11.2007.

    “Som følge af fusionen mellem SkandiaBanken og Eik Bank har det været nødvendigt at tilrette nogle af forretningsbetingelserne for SkandiaBankens kunder, således at alle kunder i den nye sammenlagte Eik Bank har samme betingelser.

    De nye betingelser træder i kraft med 6 måneders varsel og er gældende pr. 1. juni 2008 – læs de almindelige forretningsbetingels [NEWURL=http://www.skandiabanken.dk/256.asp]
    her[/NEWURL]

    I samme forbindelse er det besluttet, at banken ophører med at tilbyde gebyrfrie hævninger i pengeautomater i udlandet. Det vil fortsat være gratis at anvende sit Visa/Dankort i udenlandske og danske butikker samt i pengeautomater i Danmark.

    Årsagen til denne ændring er, at få dækket bankens udgifter ved hævning af kontanter i udlandet. Derved sikrer vi princippet om at alle basale bankforretninger fortsat skal være gratis, og at ingen kunder betaler for andre kunders ekstra services.

    Samtidig med ovenstående ændringer glæder vi os til at kunne tilbyde vores kunder nye produktpakker i april 2008, hvor vi bl tilbyder gratis Visa/Dankort. Her bliver det bl.a. også muligt for den enkelte kunde at vælge mellem selvbetjening og at tilkø sig ekstra produkter i form af rådgivning.

    Med venlig hilsen

    SkandiaBanken"

    Så det er derfor, at vi har indført gebyret. Ud over varslingen i netbanken, så har vi også skrevet det i det nyhedsbrev som vi har udsendt via hjemmesiden i maj 2008. Nyhedsbrevet kan du se her: http://www.eikbank.dk/SiteCollectionDocuments/PDF-dokumenter/Nyhedsbreve/Nyheder%20maj%202008_4.pdf.

    Vedr. returnering af gebyret, så har jeg i dag tilbageført gebyrerne pr. kulance.

    Håber det giver dig en forklaring, ellers er du meget velkommen til at vende tilbage til mig.

    Med venlig hilsen

    Finn Olesen
    Souschef Internetbanken"
    ————————————-
    “Kære Finn Olesen

    Der er ingenting, der er gratis i denne verden, og således heller ikke det du kalder de såkaldte basale bankforretninger. Der er omkostninger ved basale bankforretninger, såvel som der er omkostninger ved transaktioner via udenlandske pengeautomater.

    Spørgsmålet er, hvordan man vælger at dække disse omkostninger. Hidtil har konceptet hos Skandiabanken meget prisværdigt været et tilnærmelsesvis nulgebyrkoncept. Det er nu det koncept, man vælger at fravige særdeles markant.

    Vil I ikke være venlige at genoverveje at fjerne gebyret igen ved næste revision af jeres prispolitik, så bankforretninger hos jer også fremover er gennemskuelige?

    Mvh.
    xx"
    ————————————————
    “Til xx

    Tak for din mail.

    Vi har overvejet det nøje, inden vi har ændret priserne for udenlandske kontanthævninger. Der er ikke noget, der er stationært i denne verden, så vi kigger løbende på vores prissætning m.m. både i forhold til markedet og vores indtjening og tager dine inputs med i dette arbejde.

    Vi mener dog stadig, at vores priser er både fair og gennemskuelige, selvom vi nu har indført gebyr for hævning af kontanter i udlandet.

    Vi vil stadig gerne være en prisbillig og fair bankrelation, men planen er pt. ikke, at vi kommer tilbage til nulgebyrkonceptet.

    Med venlig hilsen

    Finn Olesen
    Souschef Internetbanken"

    #124792
    AnonymForfatter

    Har undersøgt det nærmere. Kortet er gratis det første år – derefter gebyr. Og så er der endnu en lille hage – den SKAL fungere som lønkonto, det vil sige der SKAL gå penge ind på kontoen hver måned. Jeg mener det var 2.000 – 3.000 € som minimum, men er ikke sikker.
    Så det er da lidt bøvlet for at spare 30 kr.
    Lad os håbe at Eik bank kommer til besindelse og giver 10 gratis hævninger per år.

    #124798
    AnonymForfatter

    Det er så en almindelig lønkonto du er blevet tilbudt med tilknyttet VISA-Kort, men det produkt jeg har henvist til er en almindelig indlånskonto/opsparingskonto uden VISA-kort, men hvor du kan hæve gebyrfrit i pengeautomater overalt i verden, i Tyskland dog kun gebyrfrit i Postbanks egne automater. Kortet er med andre ord ikke noget betalingskort.

    #125026
    AnonymForfatter

    Hej BoBoBi.
    Dit indlæg med Postbank er interessant.
    Så vidt jeg ved er Postbank noget man finder på et tysk posthus.
    Er det korrekt?
    mvh JørgenPip

    #125080
    AnonymForfatter

    Det der forvirrede var, at man kan få en gratis konto med et gratis VISA kort det første år. Men jeg prøver igen – bestilte du kontoen over nettet eller ved personlig fremmøde..?

    #125082
    thsvForfatter

    Eik bank tilbyder jo gratis Visa-kort til alle lønkunder!
    Hævning i danske pengeautomater er gratis.
    Sammenlignet med før (gratis udlandshævninger), er det jo en fordel, hvis man hæver penge i udlandet under 5 gange.
    Ganske rigtigt er det dyrere, hvis man hæver i pengeautomater i udlandet mere end 5 gange pr. år. Bemærk, at betaling med Visa stadig er gebyrfri.
    Er da helt i Skandiabankens ånd, intet gebyr på dagligdags ting, men derimod gebyr på det, der koster banken penge (udlandshævningerne).

    #125088
    AnonymForfatter

    Jeg er helt med på Eik banks gebyrer – jeg er kunde…
    Men det det går på er gratis hævninger i udlandet – 5 gange og derover. Der er også grænser for hvor meget man kan hæve per døgn og per måned – det er der ikke med en Postbank konto. Det er en fordel for mig som tilbringer en del af min tid i Tyskland

    #125106
    AnonymForfatter

    Kære BoBoBi.
    Du må være galt afmarcheret med hensyn til Postbank i Tyskland.
    Det koster 3% eller mindst 5€ at hæve ved en skranke.
    Det koster 2% eller mindst 5€ at hæve i en automat.
    Der kan højst hæves 500€
    Der må højst hæves 1500€ i en periode af 7 dage.
    Tror du mig ikke?
    Klik på denne link.
    Det står på Postbanks hjemmeside.

    http://www.postbank.de/-snm-0184304830-1217908655-0038d00009-0000000363-1217912718-enm-privatkunden/pk_motivkarte_produktseite/konditionen.html;jsessionid=992D0311AAE12A9CDFD802420CF2D89DF6DD.b127

    mvh Jørgen.Pip

    #125398
    AnonymForfatter

    Nej Jørgen Pipp, jeg er ikke galt afmarcheret.

    Gå ind på http://www.postbank.dk og klick på Sparen/Anlegen i højre side og klick derefter på Sparen 3000 plus, og der kan du under “Kontitionen" se alle betingelserne.

    Denne kontotype giver dog ikke 4.1% i rente, kan man kun få hvis man har en girokonto i banken, som er gebyrpligtig, hvis ikke der går 1250 Euro ind hver måned, ligesom man nok ikke kan få den, hvis man bor i Danmark, da man jo så skal kreditvurderes, hvis du vil have en Visakort til kontoen, men ikke hvis du kun vil have et såkaldt EC-Karte, som kan bruges i stort set alle butikker i Tyskland, også Aldi og Lidl etc. (der kan nemlig her kun disponeres over det står på kontoen).

    Jeg har ikke selv sådan en konto, men jeg ringede til Flensburg Postbank, da jeg skrev mit tidligere indlæg, så Spar Card 3000 kan oprettes af alle uanset bopæl, men man skal møde op for at lade sig registrere (med billed- og bopælslegitimation) fik jeg oplyst, hvis ikke man har adresse i Tyskland, hvilket vel er naturligt nok.

    I gamle dage kunne man jo også i Girobank her i DK hæve gratis i udlandet ved hjælp af nogle specielle checks de udstedte.

    Så den er god nok, alle kan oprette og hæve gebyrfrit i hele verden, men dog kun indtil 2000 Euro pr. måned, men det står også altsammen på hjemmesiden.

    Spørg, hvis du/I vil vide mere

    #125400
    AnonymForfatter

    Rettelse, følger, der skulle selvfølgelig have stået: http://www.postbank.de

    Men kontotypen giver i øvrigt kun 0,50% i rente medmindre der står store beløb på kontoen, men hvis jeg havde behov for sådan en konto, så ville jeg jo bare løbende overføre det beløb jeg havde brug for at hæve i udlandet. Selv 4,1% er ikke meget i vore dage.

Viser 11 indlæg - 46 til 56 (af 56 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.