Samlelån

Svar
  • This topic has 6 stemmer and 12 svar.
Viser 13 indlæg - 1 til 13 (af 13 i alt)
  • Anonym
    Forfatter
    Indlæg
  • #94375
    Anonym

    Hej.
    Vi er 2 der har fundet sammen, og har dine og mine børn. Vi har en gæld til sammen på ca 350000 (forbrugslån) og 2 kassekreditter tilsammen på 35000. Vi kunne godt tænke os at få det hele sammenlagt, og få en fornuftig ydelse, samt en fremtid hvor vi kan sparer lidt op. Nogle forslag og ideer. Vi har prøvet Nordea og Danske bank og det var en negativ tilbagemelding.

    Mvh
    OleO

    #208516
    Michael

    Der er ingen bank der vil røre ved en forbrugsgæld på den størrelse. Ingen overhovedet

    #208518
    morsdreng

    Lad være med også at blande jeres økonomiske forhold sammen. Optager I fælles lån kommer I til at hæfte solidarisk (en for alle og alle for en), hvilket erfaringsmæssigt giver store problemer når og hvis man går fra hinanden, især når man som jer har negativ egenkapital.

    Tag i stedet og få nedbragt de forbrugslån i hver i sær har optaget, og hvis ydelser hver af jer på lånetidspunktet må have ment sagtens at kunne betale. Hvis det kniber med at betale ydelserne, kan I prøve at kontakte kreditorerne for at få ydelserne nedsat.

    Men at hæfte også for den nye samlevers tidligere optagne forbrugslån, kan kun frarådes.

    #208522
    Michael

    Enig med morsdreng. Aldrig nogensinde blande lån sammen og slet ikke dårlige lån som disse.

    Hvad opsparing, som trådstarter angår efterspørger, er det slet ikke det der skal fokuseres på. Renten er formentlig temmelig høj på de lån der er taget så selv med en nettoydelse på 5000 kr/md tager det mindst 10 år at komme ud af gælden. Hvordan kan man overhovedet nå dertil at man stifter SÅ meget dum gæld? Det er da komplet vanvittigt og med garanti diskvalificerende for at nogen bank vil overtage gælden.

    Det bedste forslag jeg kan give er, at forsøge at fokusere på at betale de små kreditorer ud først for derved i det mindste at få fornemmelsen af at det går fremad. Nogen mirakelkur er det dog ikke. Evt. kombineret med rentestop i en periode på de store lån hvis kreditorerne vil medvirke til det.

    Det kræver dog en gennemarbejdet plan som I skal holde jer til 100%. Vupti-løsninger findes ikke og I kommer til at slæbe rundt på denne gæld i rigtig mange år fremover.

    #210184
    Anonym

    Ja, jeg forstår god at I – hvis I er enige om at køre fælles økonomi – har lyst til at samle det hele i eet.

    Men jeg er helt enig med de tidligere svar. Lad være med at hæfte for hinandens gamle gæld. I kan evt. skrive alle jeres lån samlet på eet regneark (inkl. rentesats og andre omkostninger) Så har i begge den fulde oversigt og kan støtte hinanden i at få banket alle lånene ned. Hvis der er eet lån med meget høje omkostninger, så kan I evt. aftale at I hjælpes om at betale ekstra på dette først og så lave et ‘lånedokument’ indbyrdes om at A har lånt B kr xx/måned indtil dette lån er tilbagebetalt.

    #210204
    morsdreng

    HenrikKrebs – når du kan tilslutter dig, at spørgeren og dennes samlever frarådes at påtage sig hæftelser for hinandens gamle gæld, har jeg svært ved at se baggrunden for, at du samtidig tilråder, at den ene samlever udlåner penge til den anden, da dette også er en hæftelse for den andens gamle gæld, blot ikke overfor en bank men i form af eget og direkte udlån.

    At begge samlevere ifølge det oplyste er insolvente, er ingen god basis for hverken ydelsen af lån eller optagelsen af samme.

    Både ved optagelse af fælles lån og ved den ene samlevers ydelse af lån til den anden, sker der en sammenblanding af de 2 parters økonomiske forhold, hvilket erfaringsmæssigt giver store problemer når samlivet senere ophæves, særligt når parterne har mere gæld end værdier.

    Da de samlevende har stiftet gælden før samlivet blev etableret, bør de også være i stand til selv at tilbagebetale gælden uden bistand eller hjælp fra den nye samlever.

    #210206
    Anonym

    Det er måske forståeligt at ‘Mors Dreng’ ikke forstår det (gætter på at du er single eller lever i et forhold med indbyrdes økonomiske uoverensstemmelser), men fælles økonomi er faktisk ganske almindeligt i parforhold. Parforhold er en ‘hel pakke’ incl gamle økonomiske ‘lig i lasten’, særheder og evt. dyre vaner eller modsat: stort høj løn eller arvemulighed fra en rig onkel. At fravælge den del af pakken der hedder ‘gammel gæld’ holder simpelthen ikke. At fravælge sin partners behov for indkøb af dametasker eller chip-tuningssæt giver også problemer i længden.

    Det er klart at fordelen ved at ‘slå lånene sammen’ til lån med samme vilkår er helt ubetydelige – et spørgsmål om et eller to tal på en regnemaskine.
    Fordelen ved sammen at planlægge afviklingen kan – set fra det samlede par’s briller – derimod være ganske betydelige. Ulempen er naturligvis til stede hvis samleverne går relativt hurtigt fra hinanden. Det er en afvejning mellem størrelsen af den økonomiske risiko og hvor meget man tror på forholdet. Det sammenholdt med en evt fordel ved at være sammen om at kigge på tallene.

    #210208
    morsdreng

    HenrikKrebs – tag da og læs hvad du tidligere selv har skrevet. Da var du enig i at man ikke burde hæfte for hinandens gamle gæld – nu mener du pludseligt noget andet. Ved du i det hele taget hvad du selv mener?

    At optage lån og dermed hæfte solidarisk sammen med en samlever eller ægtefælle kan være et nødvendigt onde og en forudsætning, hvis man f.eks. vil købe fast ejendom, men det ændrer intet ved, at det erfaringsmæssigt giver problemer når og hvis samlivet ophører, især når parterne er insolvente.

    Men at påtage sig hæftelse for en ny samlevers gamle gæld kan kun frarådes og især når begge iflg. det foreliggende er insolvente.

    Jeg har som advokat og ansat i den finansielle branche mødt talrige “ofre” for solidarisk hæftelse og samlivsophævelse, og jeg kan garantere dig for, at ingen af disse på dette tidspunkt i forløbet har en holdning til den solidariske hæftelse der er på linje med din – tværtimod.

    I modsætning til dig, vil jeg ikke kaste mig ud i et gætteri over dine personlige forhold,

    #210212
    Hammeren

    jeg er også enige med jer alle.
    Den med at oprette små private lånedokumenter er dumt…

    Men der er noget der hedder at trække på samme hammel….
    Dvs man kunne sammen fjerne de dummeste lån først, herunder med lidt forbhold, for at det er lidt af begge partneres gæld der fjernes samtidigt….

    #210214
    Anonym

    .. ikke UNØDVENDIGT hæfte overfor trediepart (men enig – fælles køb af hus eller lignende kan gøre det nødvendigt)

    Internt i forholdet hæfter du for:
    – at den andens indkøb af unødvendige ting (dametasker vs chip-tuning for at være stereotyp) – det påvirker indkøbsmulighed for fælles ting
    – den andens tidsforbrug på venner du ikke gider. Det tager jeres fælles tid.
    – børnepenge til den andens særbørn (samme ulempe som førstnævnt)

    osv. osv.
    Det dur ikke at sige nej til en fælles opgave der følger ‘med i pakken’. Parforhold er – i mere eller mindre grad – en kommunistisk overenskomst. Yde efter evne og nyde efter behov. Ved kategorisk at undsige sig et fælles ansvar overfor den ene ting der hedder gammel gæld lægges der op til konflikt. Det bør være en fælles opgave. Hvad hvis nu det var en rig og en fattig der flyttede sammen? Den ene har ikke med rimelighed en økonomi der tillader ferie – den anden kan så SELV vælge om han/hun vil invitere partneren på ferie. En ‘holdt’ partner!

    Det du husker at have mødt vedrører sikkert solidarisk hæftelse overfor trediepart. På det område er vi jo enige.

    #210622
    Anonym

    hej

    er der nogen som ved hvad man gør hvis der står et pantbrev i Roskilde Bank, men har skiftet bank for flere år siden og skylder ikke Roskilde bank noget.

    Hvordan bliver det slettet

    #210624
    Anonym

    Hej – dit indlæg er lidt uheldigt placeret og du burde nok registrere dig så vi kunne se hvem du er.

    Anyway:
    Jeg går ud fra at du har et tidligere lån i Roskilde bank som nu er indfriet men at pantebrevet fortsat er lyst på den ejendom du ejer. Det er ligegyldigt om det er din bank eller ej.
    Roskilde bank eksisterer skam stadigvæk, så proceduren er som sædvanlig med de tilbageværende papir-pantebreve: Du skriver til banken (Roskilde Bank, c/o FS Bank | Fisketorvet 4-6 | 5000 Odense C | Telefon 66 14 04 74 | E-mail info@fsbank.dk) og aftaler at de kvitterer pantebrevet (Påfører teksten “Nærværende pantebrev kvitteres herved som fuldt indfriet til aflysning af tingbogen”) og så indleverer du det på tinglysningskontoret.

    #212734
    HalliHallo

    Ja, altid et stort lån, hvis det kan betale sig og kreditværdigheden er i orden, men sidstnævnte er jo desværre sjældent tilfældet.

    I øvrigt kan ingen herinde sige om det er muligt ud fra et par få oplysninger, det er vel logisk nok?

Viser 13 indlæg - 1 til 13 (af 13 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.