trustbuddy ulovlig i dk

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #94356
    AnonymForfatter

    Faldt lige over artikel fra 27. 6 om at firmaet Trustbuddy som yder kortfristede lån i blandt andet Danmark og Sverige. De er blevet erklæret ulovlig af Finanstilsynet her i dk. De har har ifølge samme artikel indtil 23.8 til at få bragt i orden på deres forhold iht. Afgørelsen. Har studeret firmaet og tvivler på det kommer til at ske, så vil jeg anbefale at folk som har gæld til Trustbuddy Danmark, at få den gæld ud af verden hurtigst muligt.

    #208244
    MichaelForfatter

    Det er nok denne artikel du refererer til

    http://www.mx.dk/penge_erhverv/nyheder/story/22155109

    For 2½ år siden nævnte jeg Trustbuddy herinde og spåede deres snarlige død

    http://www.mybanker.dk/debat/privatoekonomi/6051-trustbuddy-fairrates.dk-version-2

    Nu ved jeg så ikke hvor længe de har huseret i DK, men ligesom Fairrates dør Trustbuddy naturligvis også. Dog med en lidt anden begrundelse idét Trustbuddy anses som værende et pengeinstitut og et sådan skal overholde en ekstrem skrap lovgivning. Hvis Trustbuddy ændrer deres koncept så de i praksis fungerer som nu hedengangne Fairrates så dør de af samme grunde som Fairrates.

    Uanset hvad: Trustbuddy har naturligvis ingen fremtid. P2P-lån i Danmark vil aldrig nogensinde blive en succes.

    #208248
    morsdrengForfatter

    Trådstarters opfordring til hurtigst muligt at betale lån fra Trustbuddy tilbage må være baseret på en vildfarelse om, at TB´s eventuelle fremtidige ulovliggørelse vil få betydning for låntagernes mulighed for og forpligtelse til at tilbagebetale lånene.

    Det er tværtimod indskyderne hos TB der skal tilrådes hurtigst muligt at hæve deres indskud.

    I henhold til forretningskonceptet, er TB alene formidler af udlån fra en indskyder til en låntager, så TB´s evt. fremtidige ulovliggørelse eller konkursbehandling vil ikke få betydning for låntagernes forpligtelser til at tilbagebetale de lånte penge, men derimod for indskydernes/långi- vernes mulighed for at få deres indskud hos TB tilbagebetalt.

    Dette viser farligheden i konceptet, hvor den faktiske långivers udlån til en låntager formidlet af Trustbuddy ikke kan identificeres, og derfor kan ligestilles med et indskud på en konto i et pengeinstitut, men UDEN den sikkerhed som der her er i form af en indskydergaranti.

    Taberne ved konstruktionen bliver indskyderne/långiverne.

    #208258
    AnonymForfatter

    Nu har aldrig hørt om trustbuddy før jeg læste dette og har derfor tjekket deres hjemmeside. Lad os så sige at nogen lånte 10000 hos Trustbuddy og firmaet så lukker 23 august. Hvad sker der så med gælden? Kunne man så forestille sig Trustbuddy så sendte gælden til Inkasso? Selvom vilkårene for lånet ikke var brudt?

    #208260
    morsdrengForfatter

    Som udgangspunkt vil låneaftalerne fortsat bestå, selv om TrustBuddy måtte ophøre med driften eller gå konkurs. Ifølge TB´s regler, er det maksimale beløb der kan lånes 5.000 kr. og den maksimale løbetid er 150 dage.

    Så vidt jeg kan se, indeholder Trustbuddy´s lånebetingelser intet om, at lånene kan opsiges med et nærmere angivet varsel, hvorfor inkasso kun kan komme på tale, hvis lånet misligholdes. I tilfælde af konkurs er der dog mulighed for at konkursregulere gensidigt bebyrdende aftaler. Løbetiden for lånene er dog så kort, at det næppe kan betale sig. Så låntager skal blot overholde den indgåede afviklingsaftale.

    Som allerede oplyst, er det dem der har indbetalt penge til TB – de såkaldte långivere – der vil få problemer i tilfælde af TB´s ophør og/eller konkurs – og ikke låntagerne.

    #208778
    AnonymForfatter

    Nu nærmer vi os den ifølge artikel udsatte deadline på 23.august. Hvad tror I der sker? Tror I trustbuddys hjemmeside er lukket den 24.august? eller kommer finanstilsynet og kræver siden og forretningen lukket?

    For jeg tvivler på at Trustbuddy vælger at ansøge en dansk banklicens for at køre videre.

    #209182
    MichaelForfatter

    http://epn.dk/brancher/finans/bank/ECE6985438/ny-vej-for-ulovlig-bank/

    Men det kommer ikke til at holde længe hvis man ikke kan finansiere udlånene med tilsvarende indlån. Det siger jo næsten sig selv så TB lever på lånt tid. Lige nu er TB ikke andet end en gemen hurtiglåner som Vivus, Finax, GE Money Bank og de øvrige udbyttere. Det er så også kun 7 mio kr. de har i forretning her i DK.

    P2P-lending bliver aldrig nogensinde en success herhjemme. Fairrates har prøvet og fejlede. TB prøver nu og er godt i gang med at fejle også. Hvis man har behov for et lån så gå i banken. Mere kompliceret er det faktisk ikke.

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.