Billån og livsforsikring

Forside Fora Forbrugslån Billån og livsforsikring

  • This topic has 5 stemmer and 15 svar.
Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 16 i alt)
  • Anonym
    Forfatter
    Indlæg
  • #93774
    Anonym

    Da jeg oprettede mit billån for 3 år siden skulle jeg tegne en livsforsikring før at banken ville gå med til at låne mig pengene. Dengang tænkte jeg ikke rigtig over det, ud over at det vel nok var fair nok. Med årene har jeg sniglyttet mig til at banken ikke må “ligge deres ansvar over på kunden”. Jeg har naturligvis ikke tænkt mig at løbe fra mit ansvar, men kan jeg slippe for at betale til en livsforsikring som jeg ellers ikke ville have hvis ikke det var for lånet, så ville jeg gerne det.

    Hvad siger I ? Vil jeg kunne gå ned i banken og sige at jeg ikke er interesseret i deres livsforsikring længere ?

    #199752
    HalliHallo

    Du kan godt gå ned i banken og sige at du ikke er interesseret i den livsforsikring mere, men spørgsmålet er om de vil opsige den.

    Men lånet er vel alligevel snart færdigbetalt, så er der jo ligesom ikke noget problem mere.

    Hvor stor er den livsforsikring du har fået, og hvad koster den om måneden eller året?

    #199758
    Michael

    Hvis du har en skriftlig aftale hvori der står at betingelsen for lånet er at du tegner en livsforsikring, så kan banken opsige dit lån til omgående indfrielse.

    #199768
    Anonym

    Ja, jeg har jo stadig 2 år tilbage på mit billån.
    Livsforsikringen koster mig 800 kr om året. Men det er jo nok ikke det sidste billån jeg får lavet, så det er lige så meget for at vide hvad mine rettigheder er omkring dette til fremtid brug. Bliver bare utrolig bitter hvis jeg finder ud af, at banken ren faktisk ikke må lave livsforsikring for at dække noget ind som i sidste ende er deres ansvar. Ikke at jeg ikke godt kan forstå at de gør det, men nu har jeg jo ikke tænkt mig ikke at betale lånet tilbage, hvilke banken også selv tit og ofte fortæller mig, at de har fuld tillid til mig. Skal også siges at jeg er den 4 generation af meget royale kunder i den bank.

    Tror måske lige jeg skal have tjekket noget omkring dette i gældsbrevet, så kan jeg ikke melde mig fra, men kan så nægte at de laver en igen til fremtidige lån.

    Så forstår jeg det ret, at hvis ikke det står i gældsbrevet, så kan de ikke tvinge mig til at betale til en livsforsikring ?

    #199778
    Anonym

    Der er ingen tvivl om, at banken godt må stille krav om, at der tegnes en livsforsikring der pantsættes til banken. Livsforsikringen tegnes jo ikke som sikkerhed for, at du vælger ikke at betale på gælden. Den er alene en sikkerhed for, at du ikke forlade den jordiske verden som insolvens, og dermed efterlader en gæld som banken ikke kan få inddækket.

    Mvh Mads

    #199780
    Anonym

    Banken har højst sandsynligt taget pant i livsforsikringen. Dette står måske ikke i lånedokumentet, men opsiges forsikringen ændres grundlaget hvorpå der er givet lån. Jeg ved ikke om det er nok for banken til at opsige lånet, dog er det en ændring i bankens risiko på deres udlån til dig.
    I tilfælde af at du skulle dø, er du jo ikke længere i stand til at betale af på lånet. Så hvis ikke der foreligger en livsforsikring som banken har pant i, risikere de et tab.
    Udover dette er gruppe livsforsikringerne normalt forholdsvis billige, men nu kender jeg jo ikke størrelsen på din. Du bør dog nok være varsom med opsigelse, da de kan være svære at tegne igen. Men det er jo individuelle forhold der bestemmer dette.

    #199784
    HalliHallo

    Har du ikke en gruppelivsforsikring gennem dit job? I langt de fleste arbejdsmarkedspensioner er der en udbetaling ved død på omkring 4-500.000 kr.

    Måske banken vil være tilfreds med at vide det.

    Og hvis du har andre aktiver kan jo pantsætte dem i stedet for forsikringspolicen.

    Nå, men det var bare et par forslag til dig, så du kan spare de mange penge til forsikringen.

    #199788
    Anonym

    Tak for alle jeres svar. Nu har jeg i hvert fald noget at arbejde videre med.

    #199796
    Anonym

    Banken vil være 100 % ligeglade med hvad der er af livsforsikringer via arbejdsmarkedetspensionen, da den den så og sige aldrig bliver udbetalt til boet.
    At man kan pantsætte andre ting, ændre jo ikke på det faktum, at boet stadig kan ende med at være insolvent, eller at det pantsatte aktiv kan falde så meget i værdi, at det ikke dækker gælden.

    #199804
    HalliHallo

    Ja, det er da rigtigt nok Laursen, men banken kan jo hurtigt se af mandens selvangivelse om der er aktiver d.d., kan som nu træde i stedet for livsforsikringen. Er det ikke rigtigt? Der er velsagtens også pant i bilen, så der er jo ligesom tale om en ekstra sikkerhed fra bankens side, som den måske nu kan se bort fra, især hvis der er orden i økonomien.

    Hvis f.eks. han har en kapitalpension/ratepension af en vis størrelse i samme bank, så vil banken også være tilfreds med det, da den kan modregne ved dødsfald. Dog kun hvis han ikke har indsat en begunstiget.

    #199806
    Michael

    Når banken sælger en livsforsikring sammen med et lån så har det absolut intet med sikkerhed at gøre, men er udelukkende af indtjeningsmæssige årsager.

    Ignorér HalliHallo’s ligegyldige og uvidende indlæg. Banken kan ikke bare modregne en pension ved et dødsfald! Der er stort set altid arvinger i sådanne tilfælde.

    Trådstarter: Du har 2 år tilbage på dit lån. Opsig livsforsikringen herefter hvis du vil. Det drejer sig trods alt kun om yderligere 1600 kr.

    #199808
    HalliHallo

    Ja Michael, du langt den dygtigste her på dette site, men du er jo også cand.polit efter hvad du tidligere har oplyst.

    Hvis der er nogen der har lidt forstand på de ting herinde, så kan de nok bekræfte, at banken selvfølgelig har ret til at gøre som jeg har beskrevet.

    God debattone efterlyses i øvrigt, jeg har ikke noget imod din fremfærd, men der kunne jo være nogen af Mybankers betalende kunder, der kunne have noget imod det.

    #199814
    HalliHallo

    Jeg kan da nok selv finde dokumentationen, hvis ikke andre kan.

    #199834
    HalliHallo

    Er der slet ikke nogen der ved noget herinde?

    Så må jeg jo bare selv slå op i Karnovs Lovsamling ved lejlighed, for svøbepiskeren har jo ikke ønsket at underbygge sin påstand, hvilket jeg bestemt heller ikke ventede.

    #199840
    Anonym

    Michael:
    Det er korrekt at en bank tjener på livsforsikring. Den primære grund for oprettelse/krav om livsforsikring ved etablering af lån er dog at minimere risiko. Indtjeningen er begrænset på livsforsikringerne, kva de er billige. Såfremt banken rådgiver om tegning af livsforsikringer uden der er etableret lån, tager banken typisk ikke pant i disse, som det er tilfældet her.

    Halli hallo:
    Det er i de fleste situationer ikke muligt at tage pant i forsikringer tegnet igennem arbejdet. Der kan dog være få individuelle ordninger hvr det er en mulighed.
    Det er aldrig muligt at tage pant i en pensionsordning, uanset om den er i banken eller ved et forsikrings selskab. Dvs i bedste fald (for banken) ryger pensionen i boet og banken ligestilles med andre kreditorer. I de fleste tilfælde tilfalder pensionen en begunstiget, og ryger derved uden om boet.
    Så ja, hop venligst i lovsamlingen, da jeg tvivler på du tager mine ord for gode vare. Uanset er dette dog tilfældet.

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 16 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.