Afdragsfrihed og indbetaling på pension

  • This topic has 1 stemme and 1 svar.
Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Anonym
    Forfatter
    Indlæg
  • #87679
    Anonym

    Hejsa

    Min forlovede og jeg er ved at købe hus i Skanderborg kommune. Vi har netop været nede og tale med vores bankrådgiver (Nordea).

    Vi skal låne de 80% vi kan som realkreditlån (2.100.000), og derudover har vi brug for ca. 50.000 yderligere.

    Jeg betaler idag topskat, mens min forlovede ikke tjener så meget. Hun plejer at ligger lige omkring grænsen mellem bund og mellemskat.

    Jeg har job der hvor vi flytter hen, men min kæreste skal først ud og finde et arbejde. Desuden planlægger vi et barn indenfor den nærmeste fremtid.

    Vores bankrådgiver anbefalede os at få et fastforrentet lån med afdragsfrihed. Det vil give os lidt luft indtil min forlovede finder arbejde. Det vil også give os mulighed for at få afviklet de 50.000 i banklån hurtigt, og hvis/når barnet kommer vil det også betyde lidt luft i økonomien.

    I de perioder hvor vi ikke har brug for luften, anbefalede bankrådgiveren at vi benyttede afdragsfriheden til at betale ind på min pension, så jeg kan få fradrag i topskatten.

    Er det nogle gode råd hun har givet os? Har I brug for flere oplysninger, så sig endelig til.

    Vi har planer om at lave en ægtepagt, så vi deler pensionen i tilfælde af skilsmisse (for at være på den sikre side).

    Venlig hilsen
    Anders

    #112092
    Emerpus

    Ja, ud fra det du skriver, lyder det i mine ører som om du har fået korrekt rådgivning. Jeg kunne have fortalt ca. det samme, og det ville praktisk talt enhver kunderådgiver i den finansielle branche nok også.

    Hvis man som dig betaler topskat kan penge fra et afdragsfrit lån indbetalt på en ratepension være en gunstig genvej til at spare op til at forsøde sin alderdom. Nogle taler om et decideret hul i skattelovgivningen. Mange benytter sig af det, men endnu flere kunne få glæde af det. Du får nemlig fuldt skattefradrag af indbetalingerne på en rateprnsion. Den skattemæssige fordel afhænger dog af, hvor meget din skatteprocent lyder på, når du engang skal have udbetalt raterne. Det kan være svært at spå om, men chancerne for at du kommer til at betale væsentligt mindre end ca. 63% i skat som pensionist må formodes at være gode.
    Dertil kommer, at du på en god pensionsordning med stor sandsynlighed vil få et større gennemsnitligt afkast af pengene, end det du betaler i rente for at have lånt dem.

    Jeg vil dog nævne, at Nordea ikke er det billigste sted at være kunde, så personligt ville jeg vælge nogle andre produkter end dem de har på hylderne, men rådgivningen kan du i dette tilfælde ikke være utilfreds med.

    En ægtepagt er et must hvis du vil være fair over for din kone i tilfælde af skilsmisse. Uden den vil hun nemlig ikke få glæde af pensionen, men vil stadig hæfte for lånet der er gået til indbetalingerne.

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.