Dette emne
Indfrielse af F5 før tid

Indfrielse af F5 før tid

06-04-2018 17:08
DHRM
Hej

Vi har solgt vores hus og købt et nyt og i den forbindelse skal vi havde ændret på vores realkredit. Vi er kunde i Danske Bank / Realkredit Danmark. Vi har endnu ikke helt besluttet, om vi skal have fastforrentet eller variabelt i det nye hus.

Vores nuværende lån er et F5 der desværre først har refinansiering 01.04.2022. Lidt ekstra information om lånet:
Hovedstol: 1.720.000,00
Restgæld pr.: 01.05.2018
Obligationsrestgæld: 1.665.784,92
Kontantrestgæld: 1.700.978,48
Omregnet kontantværdi: 1.713.260,00

Vi er blevet oplyst af banken, at indfrielsesbeløb med nuværende kurser er 1.730.245 kr, altså ca. 30.000 kr mere end vores kontantrestgæld. Vi er blevet oplyst af banken, at der ikke er nogen billigere måde at indfri lånet på. Er det korrekt?

På forhånd tak for jeres svar.
07-04-2018 07:55
Michael
Et flexlån skal altid indfries til dagskursen medmindre det sker i forbindelse med refinansiering hvor det kan ske til kurs 100

Så svaret er ja
07-04-2018 08:48
test
Undersøg hvad der koster at flytte det gamle lån over i det nye hus
07-04-2018 10:40
thsv
F5-lån er total falsk sikkerhed.

Højere rente end de helt korte lån
Ingen beskyttelse mod rentestigninger udover de 5 år.
Kan selv ved lav rente være dyre at komme ud af før tid, som I oplever her.
Dette da renten er bundet til 5-års renten i 5 år og de kortere renter jo er lavere, hvis renten er uændret eller faldet lidt.

De små 2% i overkurs er udtryk for den rente I har bundet jer for i 4 år endnu kontra markedsrenten for 4 år + 0,2 point kursskæring.
08-04-2018 21:38
DHRM
Tak for jeres svar.

@test
Vores rådgiver har sagt, at det ikke er muligt at "genbruge" det nuværende lån på den nye ejendom. Hvad er det du mener man kan gøre?
12-04-2018 09:15
test
beklager, nej det er ikke muligt at flytte jeres F5. Den eneste mulighed kunne være at køber overtager det. Det ville køberen af min fars hus gerne. Han var ejendomsmægler. Men idag bliver der altid lavet nye lån til stor glæde for dem der tjener på gebyrene.