Nordeas S5 lån til ejerlejlighed i København – bør man skifte?

Svar
  • This topic has 2 stemmer and 6 svar.
Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • sandersen
    Forfatter
    Indlæg
  • #96003
    sandersen

    Hej alle sammen,
    Min kæreste og jeg købte ejerlejlighed i København (Vesterbro) i november 2016. Realkredit lånet er af typen “Rentetilpasningslån S5 0.822% afdragsfri” og stiftet hos Nordea. Tanken var umiddelbart er at tilbagebetale det dyre boliglån til at starte med hvorefter vi vil begynde at betale realkredit lånet af.

    Prisen på selve lejligheden er steget med ca. 10-15% siden vi købte den.

    Vil I foreslå vi kiggede efter et andet lån/bank? Bør man overveje at tage lån i friværdien? Er der andre i lignende situation?

    Alt input er meget velkommen.

    #228670
    thsv

    Hvor store er lånene?

    S5 til rente på 0,822% med 3 år+ til refinansiering vil være rimeligt dyrt at indfri nu.

    #228674
    sandersen

    Hej,
    Tak for dit svar!

    Realkredit lån er på 2,200,000 og banklånet er på ca. 350,000.

    #228676
    sandersen

    Hej,
    Tak for dit svar!

    Realkredit lån er på 2,200,000 og banklånet er på ca. 350,000.

    #228678
    thsv

    Altså en købspris på 2,75 mill. i 2016 og jeg vil vurdere at ejerlejligheder er steget 12% i Kbh. siden nov. 2016, Vesterbro bliver for usikkert alene.
    Så det kommer til at knibe med en vurdering der skal stige ca. 450.000 kr for at dække hele banklånet.

    Men I må jo få en vurdering af lejlighedens forsigtige salgspris, som der bruges ved omlægning, Jeg vil tro at de siger ca. 3,0 mill. og så er der kun til et tillægslån på 200.000 kr, måske endda mindre, da kontantværdien af jeres lån på 2,2 mill. med over 0,8% i rente ansættes til ca. 2,26 mill. i kontantværdi.

    Men det kan jo være at en anden bank er meget sultne efter jer som kunder.
    Det billigste tillægslån vil være Jyske F1, men tror altså at I skal ud i en stigning på små 20% for at de 350.000 kr alle kan komme under de 80%.

    S5 og F5-lån er giftige lån, hvis man vil ændre på belåningen ml. refinansieringerne, da renten er højere ed F3/S3 og F-kortlånene og deres kontantværdi dermed er højere.

    I må i gang med at afdrage og håbe på yderligere prisstigninger i Kbh. for ejerlejligheder, det er meget muligt at I bedre kan omlægge efter sommerferien.

    #228680
    thsv

    https://markedsindeks.boligsiden.dk/?statisticType=SalesPricePerSquareMeterIndexed&areas=a1&areas=r1084&areas=m101&propertyTypes=FreeholdFlat&tab=graph

    Du kan selv følge udviklingen i boligpriserne, idet der opdateres en gang månedligt.
    Det er kvm.prisen for hele Kbh. der skal over de 42.000 kr for at hele jeres banklån kan omlægges.
    Altså under forudsætning af at I ikke har købt for dyrt i nov. 2016.
    Kbh. V ligger en del over Kbh.s gn.snit og lå omkring 41.000 kr i nov. 2016, så jeres lejlighed bør være 65-70 kvm, hvis den er gn.snitlig.

    #228684
    sandersen

    Det er meget fornemt – mange tak for grundige svar. Vi læser op på de ting du nævner. Derudover er mybanker igang med at fremskaffe 3x bank tilbud så får vi se hvad der er af reelle muligheder.

    God aften!

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.