Banken har lavet kæmpe fejl i budgettet

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • MicsoForfatter
    Indlæg
  • #95946
    MicsoForfatter

    Hej,

    Hvordan er man stillet hvis banken har udregnet budgettet total forkert i forbindelse med køb af hus?
    for 1 år tid siden opdagede jeg at banken havde glemt at medregne renter til banklånet. Det er alligevel over 11.000 årligt.

    Nu har jeg så lige gennemgået alt fordi jeg simpelthen ikke synes tingene passede og det viser sig at banken slet ikke har lagt banklånet ind i det budget, der vurderede om jeg kunne sidde i huset eller ej. Det er altså 55.000 der ikke er lagt ind i budgettet årligt.

    Kan man gøre noget her? Det er snart 2 år siden at budgettet blev lagt og jeg har haft fat i banken 3 gange i løbet af den tid omkring mit budget ikke hang sammen. Det er dog ikke været så tydeligt, da der var lagt en del udgifter ind som jeg ikke har og yderligere har jeg overført 1.700 mere end banken sagde, da jeg opdagede rente tilskrivningen ikke var med – men nu viser det sig at det er hele banklånet der mangler.

    #228174
    MichaelForfatter

    Du kan klage til banken, men du får intet økonomisk ud af det. Banken har blot ydet en service ved at lave et stykke arbejde for dig som du sagtens selv kunnet have gjort

    #228176
    morsdrengForfatter

    Det er DIT budget, og du burde derfor havde gennemgået dette for at sikre dig, at alle relevante udgifter var medtaget. Hverken du eller banken har konstateret, at en så væsentlig udgift som ydelsen på banklånet slet ikke var medtaget i budgettet og du har heller ikke reageret på, at dette indeholdt en del udgifter som du ikke havde. Budgettet er dit og ansvaret for dettes rigtighed er først og fremmest dit , hvorfor du ikke kan ”tørre” det hele af på banken. Af selve budgetskemaet vil der sandsynligvis fremgå, at dette er udfærdiget uden ansvar for banken og at du opfordres til at gennemgå dette nøje.

    Selv om banken iflg. dit indlæg har lavet ”en kæmpe fejl”, går der 1 år før du opdager, at renterne på banklånet var glemt i budgettet og du opdager endda slet ikke, at det er den samlede ydelse (rente + afdrag) som mangler. Det kan også undre, at du forhøjer din månedlige over-førsel til budgetkontoen med 1.700 kr., eller næsten det dobbelte af den ”glemte” årlige rente på 11.000 kr., der kun udgør 917 kr. månedlig.

    At det nu er gået i alt 2 år siden budgettet blev lagt, gør ikke din stilling bedre for du er tydeligvis ikke uden egen skyld i budgetproblemerne. Naturligvis har banken et ansvar for sin rådgivning, men den rådgivne (dig) kan også have egen skyld og det er der tydeligvis tale om i denne sag. En afgørende forudsætning for at du kan kræve erstatning af banken er, at du har lidt et tab, hvilket kan være tvivlsomt i dit tilfælde.

    Prøv at google ”fejlagtig budgetberegning”, og du vil finde mindst 5 afgørelser fra PI-ankenævnet, som alle afviser erstatning til bankkunden med den begrundelse, at denne har været udsat for bristede forventninger og derfor IKKE har lidt et tab i juridisk forstand. Det kan meget vel blive udgangen på din sag også.

    Nærmere kan vi ikke komme det på dette forum. Hertil kræves nærmere oplysninger om huskøbet, hvilke rådighedsbeløb som lå til grund for din beslutning om at købe huset, størrelsen på dit nuværende rådighedsbeløb, kendskab til indholdet i de forskellige budgetter og nærmere oplysninger om hvornår og hvorledes du har underrettet banken om din mistanke om fejl og forglemmelser i budgettet.

    Da din stilling ikke forbedres med tiden, bør du klage til den pågældende filial af banken, dernæst til bankens klageansvarlige og hvis du stadig er utilfreds kan du indbringe sagen for Pengeinstitutankenævnet og i sidste ende for domstolene.

    #228178
    testForfatter

    der er også den mulighed at type og størrelsen af banklånet har været ukendt på budget tidspunktet.

    Nu kan ingen økonomisk rådgiver hekse og derfor bliver et budget aldrig bedre ind dine indput

    At banken har valgt at læge nogle standard udgifter ind som “jeg ikke har" som du skriver er for mig et indicium på at dine input til budget processen har været manglefulde.

    Dit lån skal jo betales uanset om det er i budgettet eller ej. Så hvordan mordreng kan mener der kræver en nærmere gennemgag for at konstatere du ikke har lidt noget tab forstår jeg ikke.

    Så du kan muligvis forhandle dig til en kompensation men hverken ankenævnet eller en domstol vil komme frem til at du har et tab der skal erstattes uanset om man måtte mener banken har et ansvar eller ej. Banke har yderlige helt sikkert tydeligt gjort at de ikke påtager sig noget ansvar for budgettet.

    her er lidt klippe klistre fra en sag om forkert løn i budget arket. Selv om banken ERKENDTE fejlen var afgørelsen:

    “Klageren, der har beholdt ejerlejligheden, har imidlertid ikke lidt et erstatningsberettiget tab som følge af fejlen. Ankenævnet bemærker herved, at klagerens skuffede forventninger ikke udgør et erstatningsberettiget tab. Ankenævnet kan allerede derfor ikke pålægge Nordea Bank at betale erstatning."

    #228180
    MichaelForfatter

    Jeg undrer mig til stadighed over, at der findes mennesker der er villige til at foretage så stor en disposition som et huskøb altid er og så ikke er i stand til at udarbejde et budget selv?! Efter min mening burde det automatisk medføre en afvisning på en låneansøgning fordi ansøger tydeligvis ikke har overblik over sin egen økonomi

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.