Gode råd til ejerskifteforsikring

Svar
  • This topic has 4 stemmer and 7 svar.
Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Rasmus Refsgaard
    Forfatter
    Indlæg
  • #95791
    Rasmus Refsgaard

    Hej!

    Vi har købt bolig for første gang, hvor vi er stødt på mange “aha” oplevelser.
    Vi er i gang med at kigge på ejerskifteforsikringer, hvor vi overhovedet ikke er i tvivl om, at vi skal have en 10 årig udvidet.

    Men kan nogle komme med erfaringer fra selskaber – gode som dårlige?
    Det gælder både pris og service, hvor man selvfølgelig altid leder efter det billigste men omvendt ikke gider bøvl, hvis behovet for hjælp opstår.
    Del jeres erfaringer tak 🙂

    #226722
    peter holm larsen

    Der var fornyeligt en oversigt i Berlingske over de selskabers andel af kundeklager i forhold til deres markedsandel – det giver et godt praj.

    #226822
    BoHolme

    Sørg for at jeres husforsikring og ejerskifte forsikring er i samme forsikringsselskab – så er der ikke samme økonomiske incitament ved at forsøge at tørre skaden af på “den anden forsikring”; hvilket igen er afhængigt af skadestype og fortolkningen.
    Min egen erfaring er, at ejerskifteskader kan være økonomisk tunge og når ejerskifteforsikringen skal bruges, ligger forsikringsselskabet betydelige kræfter i at finde alternative og billigere løsninger – end man som forsikringstager ummidelbart forventer. Jeg har oplevet det på egen krop to gange.

    Skulle du være uheldig at få brug for forsikringen; få en fagmands vurdering, og få den på skrift. Det er det bedste værktøj i en eventuel diskussion.

    #226844
    Rasmus Refsgaard

    Tak for svar.
    Og Ja, vi er også.blevet rådet til at samle forsikringerne. Der er dog store forskelle i pris osv.

    Egentlig mere end efterspørgsel om nogle har gode eller dårlige erfaringer fra diverse selskaber.

    Umiddelbart vil vi gerne betale mere i præmie for at have et forsikringsselskab, hvor hjælpen ikke er bøvlet. Vi er nye på husmarkedet og kan ikke tage størrer risici forsikringsmæssigt. Har i øvrigt heller ikke en økonomisk baggrund til det 🙂

    #226846
    morsdreng

    For at sælgeren af en fast ejendom kan bruge forbrugerbeskyttelseslovens regler til at begrænse sit ansvar for fejl og mangler ved det solgte hus, skal han udover tilstandsrapporten m.m. og fremlægge et tilbud på en ejerskifteforsikring, som lever op til lovens minimumskrav samt tilbyde at betale ½-delen af præmien på DENNE forsikring.

    Derfor har sælger/mægleren et incitament til at fremskaffe den billigst mulige ejerskifteforsikring som opfylder lovens krav, og derfor fremskaffer mægleren ofte et tilbud fra et mindre kendt forsikringsselskab, jfr. bl.a. den nylige sag hvor man i samarbejde med en forsikringsmægler tilbød ejerskifteforsikring fra et selskab i Liechtenstein, som endte med at gå konkurs.

    Det er derfor ikke nødvendigvis en god ide at køber tegner forsikringen hos det selskab som har afgivet det fremlagte tilbud.. For nogle år siden advarede man i advokatkredse ligefrem mod et nærmere bestemt dansk selskab, på grund af dettes håndtering af skader under ejerskifteforsikringen..

    Meget taler derfor for at man tegner sin ejerskifteforsikring hos et anerkendt dansk forsikringsselskab, f.eks. hvor man har sine øvrige forsikringer og evt. med en dækning der er bedre end i det fremlagte tilbud. Sælger skal dog stadig kun betale ½-delen af præmien på det tilbud som han har fremlagt.

    På ankeforsikring.dk kan man finde informationer om antal klager som er indgivet til ankenævnet fordelt på de enkelte selskaber og forsikringstyper – herunder også ejerskifteforsikring, hvilket er en udmærket rettesnor for hvor man skal vælge IKKE at have sine forsikringer. Prøv f.eks. dette link: http://ankeforsikring.dk/statistik/Sider/Statistik.aspx#accept

    #226848
    Rasmus Refsgaard

    Tak for svar.
    Vi er helt bevidste om tilbuddet i købsaftalen. Tilbuddet på ejerskifteforsikring er fra Willis, hvilket vi kun har hørt dårligt om. Prisen er til gengæld også helt i bund.
    Vi ender med at tegne igennem Topdanmark, hvor prisen er høj men hvor vi føler os trygge, hvis uheldet skulle ske.

    #226852
    morsdreng

    Topdanmarks andel af ejerskifteforsikring er 9,5% – andel af klager er 6.7%

    Ikke den bedste score men så absolut heller ikke den værste.

    Willis er mig bekendt IKKE et selskab men en forsikringsmægler som samarbejder med Dansk Boligforsikring, der har en andel af ejerskifteforsikring på 19,4% og andel af klager på 24.3%

    #226854
    Rasmus Refsgaard

    Ja Dansk Boligforsikring igennem Willis. Vi har kun hørt folk sige, at man skal holde sig væk.

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.