Første boligkøb. Omregistrering fra erhverv til værksted. Krav til ombygning af tag..

Svar
  • This topic has 1 stemme and 1 svar.
Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Pagh
    Forfatter
    Indlæg
  • #95580
    Pagh

    Hej Mybanker
    Jeg er ny herinde så bær venligst over med mine spørgsmål 🙂

    Min kæreste og jeg bor pt. til leje i København og vil meget gerne flytte ud. Vi har fundet et hus vi er rigtig glade for men det er pt. registreret som 60% bolig og 40% erhverv. Det betyder som udgangspunkt at realkreditlånet max kan være 60% og banklånet på 40%.
    Da vi ikke har tænkt os at have erhverv i huset vil vi meget gerne omregistrere til 100% bolig, så nuværende erhvervsdel bliver et værksted/skur.

    Ejendomsmægleren har tidligere forespurgt kommunen omkring omregistreringen og har fået en forhåndsgodkendelse:

    Ejendomsmægler til kommunens byggesagsbehandler:
    I forbindelse med køb af denne ejendom ønskes ikke erhverv. Spørgsmålet lyder: Hvordan foregår omregistreringen? Når der er så stor en erhvervsdel i huset, kan der ikke optages almindeligt realkreditlån, derfor er vi ikke interesseret i erhvervsdelen og vil bare ændre til skur eller værksted og helt af med erhversdelen. Hvordan foregår det?

    Svar:
    “Ejendommen ligger i landzone og er ikke omfattet af en lokalplan. Det betyder, at der er intet til hinder for at ændre erhvervsdelen på ejendommen til skur eller værksted.”

    Erhvervsdelen har et meget slidt tag, og vi er blevet gjort opmærksom af ejendomsmægleren på at det vil være et krav at skifte taget for at kunne lave omregistreringen, og at det er realkreditinstitutet der sætter kravene til hvad der skal laves om for at de vil låne os pengene.

    Sagsbehandleren skriver: “Byggeriet kræver en byggetilladelse. Derfor skal der sendes projekt til endelig godkendelse. Bygningsændringer i eksisterende byggeri er omfattet af BR10, da der i relation til byggelovgivningens bestemmelser sker en væsentligt ændret anvendelse af de eksisterende bygninger.”

    Men er det så bare taget der skal leve op til BR10 (måske BR15 nu) eller er det hele bygningen? For så vidt jeg kan læse så er en “væsentlig ændret anvendelse af de eksisterende bygninger” kun gældende hvis man regner med en stigning i energiforbrug. Her regner vi selv med at vi kommer til at spare energi da der ikke vil være erhverv og dermed ansatte der skal have varme osv. Vi vil lave et skur/værksted, som absolut ikke skal være 22grader døgnet rundt. Er det så forsat et krav at leve op til BR10/BR15, eller har jeg forstået det forkert?

    Er det byggesagsbehandleren i kommunen der kan fortælle mig om kravene hvis vi ønsker omregistrering eller er det realkreditinstituttet der skal vurdere det?

    Vi er blevet rigtig glade for huset og vil umiddelbart gerne købe det hvis vi kan finde ud af hvad ombygningen kræver (og hvor meget det koster) da vi ikke har verdens største budget. Huset koster ca. 1.500.000 og vi har til udbetalingen nu.

    Jeg beklager hvis jeg har misforstået noget, men det er også svært for sådan en Københavner-lejer som mig 🙂

    På forhånd tak.

    #224208
    nightman

    Hej Pagh,
    Jeg vil da nok mene det er byggesagsbehandleren i kommunen kan fortælle dig om hvad du skal gøre for den bolig godkendt til beborelse (hele arealet). Realkredit forenning er kun interesserede i at de kan låne penge til dig på den bolig, som har en god gensalgsværdi, hvis du engang ikke kan betale deres lån tilbage dermed skal huset sælges i en tvangaktionen.

    Du kan finde ud af hvad skal du gøre for hele boligen godkendt til beboelse? og hvad koster det?
    Eller kan du kun bor i de 60% af delen foreløbig og lade den 40% til at være værksted/skur. Her kan du nok kun låne 60% af boligen.
    Hvis du har penge til lægge ud, så det også en fordel at du slippe for en dyre banklån og for en 60% kreditlån, bedragesatserne også billigere.

    være opmærksom på din ejendomværdi kan ændre sig dermed også din mdr. afgift til boligen kan stiger, afhængig af om du skal bor i 100% eller 60%.

    Du kan også bruge den som argument for at forhandle prisen ned på den ejendomen. Sælgeren er sikkert opmærksom på det og han/hun ved det er ikke så nemt at sælger sådan en bolig.

    held og lykke med det.

    /nathan

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.