Hvordan bør vi finansiere vores hus?

Viser 11 indlæg - 1 til 11 (af 11 i alt)
  • lululForfatter
    Indlæg
  • #95486
    lululForfatter

    Vi har købt et hus i Aarhus-området med overtagelse om et par måneder.

    – pris: 2,7 mio.
    – udbetaling: 700.000, som vi lægger kontant
    – RK-lånet skal derfor være på 2 mio., formentligt hos RD, da vi er i DB nu

    Om 8-10 år vil vi enten bygge til, sælge huset eller rive det ned og bygge nyt, da vi ved, at værelserne er for små til teenagebørn (og der mangler desuden ét ift. vores præferencer), der skal laves et badeværelse i nuværende bryggers samt evt. skiftes tag.

    Vi er overbeviste om, at huset vil være mere værd til den tid, da der så vil være etableret letbane 500 m fra huset (pt. er der kun bus så tæt på, og ellers er der ca 2 km til stationen).

    Jeg hælder mest til F3, da jeg synes, man giver rigtig meget ekstra for sikkerheden i et 2 % fastforrentet. På den anden side går vi jo så glip af en evt. konverteringsgevinst – men er til gengæld sikre på i hvert fald de første 3 års øgede afdrag og reducerede ydelse (svarer til ca. 2000 kr./mdr –> ca. 75.000 kr. over 3 år, sammenlignet med 2% 30 år).

    Er der andre smarte måder at sammensætte finansieringen på, som vi bør overveje? Vi skal jo under alle omstændigheder omlægge lånet om 8-10 år.

    #222784
    MichaelForfatter

    I skal ihvertfald nok kraftigt overveje hvorfor I vil optage et lån i RD der notorisk er én af de dyreste kreditforeninger. Pt. er BRF billigst i jeres tilfælde, men forvent at de skruer op for bidragssatserne i 2017.

    Man kan sagtens være kunde i DB og have et kreditforeningslån i én af de øvrige kreditforeninger. Hvad lånetypen angår er det jo altid et individuelt valg ud fra personlige præferencer og risikoprofil så det ene lån er aldrig entydigt bedre end et andet.

    #222786
    lululForfatter

    Men hvis BRF alligevel vil skrue op for bidragssatserne næste år, hvorfor så vælge dem?

    #222788
    MichaelForfatter

    Mit personlige gæt er at de vil sætte priserne op, men stadig holde et niveau der er en anelse lavere end konkurrenternes. Jeg kan naturligvis tage fejl, men historisk set har BRF ligget i den lavere ende hvad priserne angår

    #222790
    lululForfatter

    Kan man lave 2-lags RK-lån hos BRF? Det kan man vist ikke hos RD?

    #222792
    MichaelForfatter

    Man kan altid lave X-lags belåninger uanset kreditforening. Om det så kan svare sig i det konkrete tilfælde er en anden historie.

    #222794
    testForfatter

    det er vel ikke længere eller kortere ind at i skal ta en snak med dem og få nogle tilbud. 2,7 m lyder som en dyr byggegrund

    #222796
    MichaelForfatter

    Nu ved vi så ikke hvor huset er beliggende i Århus for der findes også meget dyre steder her, men ja: 2,7 mio lyder af meget for en byggegrund + 100K for at rive det eksisterende hus ned hvis det er dét man ønsker. En udvidelse med måske 1-2 værelser er også en meget omkostningstung manøvre og giver sjældent en merværdi der modsvarer udgiften, men bliver man boende i mange år er der naturligvis en stor nytteværdi som ikke kan gøres op i kroner og ører.

    Hvis man vil rive et eksisterende hus ned skal man nok gå efter et decideret håndværkertilbud og så rive det ned med det samme. De færreste flytter ind i et hus og river det ned efter 8-10 år for at bygge nyt. Særligt ikke hvis man i mellemtiden har ofret nyt køkken, bad, tag osv.

    #222798
    lululForfatter

    Det ender formentligt nok også med, at vi bygger til eller sælger det, da vi vil komme til at bruge en 200k på renovering (vinduer, isolering og genvind) inden indflytning.

    #222826
    testForfatter

    med mindre det hus har den helt rigtige beliggenhed tænker jeg det er noget du skal overveje igen. I øvrigt er der nu ingen der har taget skade at af bo på et lille værelse eller sove i køjeseng

    #222840
    thsvForfatter

    Problemet med 2-lagsbelåning hos RD er det voldsomme tillæg for afdragsfrihed, hvis den samlede belåning (hos RD) kommer over 60%, så 2-lagsbelåning er ikke rigtigt noget værd der.
    Men 0-60% afdragsfri i kombination med ½% 10 år er en fin kombination, hvis man ikke har banklån.

    60% afdragsfri hos RD i kombination med prioritetslån i DB kan også være fint, hvis de vil tilbyde en rente under 3% for belåning 60-75%…

    Husk blot at fastforrentet lån kan give en voldsom kursgevinst, hvis renten stiger, typisk på 7 point pr. procent renten stiger, de 7 point svarer så til 5 år á 2 % i merrente, grundet skattefordelen af renterne. Husk i beregningen at fastforrentet lån er billigere i adm.bidrag end flexlån.

Viser 11 indlæg - 1 til 11 (af 11 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.