Omlægning af Nordea F1

Svar
  • This topic has 3 stemmer and 5 svar.
Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • J.O.
    Forfatter
    Indlæg
  • #95412
    J.O.

    Kære alle

    Jeg har Nordea F1 med refinansiering i oktober. I forbindelse med de forhøjede bidragssatser vil jeg gerne lægge mit lån om.

    Vi har boet i huset i 3 år, og har nedbragt vores banklån på de yderste 20 % så meget, at vi gerne vil begynde at afdrage på kreditlånet, som indtil nu har været afdragsfrit.

    Nordea har vurderet huset til 3.1 (mod en købspris på 2.8). Hos Jyske Bank og Handelsbanken har jeg fået en vurdering på 3.3. Det gør, at hele vores lån kan være inden for 80 % af boligens værdi, hvorfor vi slipper for dyre banklån oveni.

    Jeg har endnu ikke talt muligheder med Jyske Bank, så lige nu hælder jeg til Handelsbankens prioritetslån, hvor jeg på det 1-årige P1 kan få en rente incl. alt på 0,95, mens den for P3 hedder 1.00 og for P5 1,20. Omkostningerne for oprettelse er samlet 5.000.

    Er der noget jeg bør være opmærksom på i denne sammenhæng, ud over at renten incl. bidragssats naturligvis kan stige? Jeg er pt. ikke interesseret i fast rente (medmindre den kommer ned omkring 1,5 % på de 30-årige).

    Hvad er jeres tanker om at binde renten i henholdsvis 1, 3 og 5 år? Umiddelbart hælder jeg til det første, så jeg kan gå efter et evt. 1,5 % 30-årigt lån med kort varsel. Men det er vel ret sikkert, at også Handelsbanken snart sætter bidragssatserne op, og det kunne måske tale for at binde renten i 3 eller 5 år?

    Er der andre alternativer jeg bør undersøge, udover Jyske, som jeg nok snart hører fra?

    Mvh

    #222014
    thsv

    Er du sikker på de oplyste satser fra Handelsbanken?
    Oprettelsesgebyr står til 7.500 kr og rentesatser til minimum 1,05, 1,13 og 1,26% i deres prisblad.

    Jyske F1 står til 0,7% i rente ved 80% belåning og koster ikke oprettelsesgebyr med mindre de opfatter din omlægning som en forhøjelse af lånet. Og er nemmere at komme udaf end de låste lån, har du spurgt hvad det koster at komme udaf de 5 års rentebinding efter f.eks. 3 år?

    Ved Jyske kan I så blot placere evt. yderligere opsparing til 0,8%, et paradoks at man kan låne billigere med pant end man kan opnå på opsparing, situationen var den samme før finanskrisen, hvor specielt BankTrelleborg var meget aggressive med deres rente på opsparingskonti.

    Kontakt Jyske inden I bestemmer jer.

    #222034
    J.O.

    Tallene fra handelsbanken er det tilbud jeg har fået. Jeg ved faktisk ikke hvad det vil koste at komme ud af P5. God pointe at høre Jyske også inden jeg slår til, muligheden for opsparing er jo da værd at tage med.

    #222040
    J.O.

    Og hvordan tænker folk mon om prisen – den er jo lav på disse prioritetslån lige nu, men er sikkerheden på fx F-kort eller F3 de ekstra udgifter værd? Så vidt jeg har forstået, kan bankerne hæve prisen som de lyster, også på mig individuelt, hvis jeg nu fx mister jobbet i en periode. Det kan jo blive en dyr løsning – er der nogen der har hørt historier fra virkeligheden?

    Er det i øvrigt rigtigt (som jeg har hørt rygter om), at jeg skal betale fuld tinglysning igen, hvis jeg på et senere tidspunkt vil rykke fra prioritetslån og tilbage til kreditforening?

    Mvh

    #222042
    HalliHallo

    Hej J.P.

    Nej, tag du hellere et sikkert fastforrentet lån, og du er jo selv inde på at der er ekstraudgifter ved flekslån.

    Hvad er det for nogen rygter du har hørt? Spørg dog banken direkte om en så specifikt spørgsmål, men hvis ikke det bliver lavet rigtigt, så kan du godt risikere at betale nye stempelpenge. Jeg har spurgt om det før, og da var der ingen der vidste noget om det.

    Så ved lige tilbage med herinde med bankens svar, tak.

    #222246
    J.O.

    I Handelsbanken kan stemplet ikke genbruges, det kan det i Jyske.

    Jyske har givet et tilbud på deres F1, hvor åop efter skat er 0,52. På et F1 i BRF er den 0,63. Handelsbanken kan ikke være med, de lander på 0,7.

    Jeg hælder derfor til Jyske F1.

    Jeg har dog et tillægsspørgsmål: Jyske har lavet tilbud på 80% af boligens værdi, og ikke kun på de ca 72% jeg har brug for, for at indfri lånene i Nordea. Det er måske et dumt spørgsmål, men er der nogen ulemper ved den højere hovedstol for mig? Vi kan måske bruge de ca 100.000 på nyt køkken eller ny bil, og så er det vel den billigste måde at låne på? Hvis vi ikke får brug for pengene kan vi afdrage ekstraordinært for et gebyr på 750. Den højere hovedstol har ingen indflydelse på bidrag/rentetillæg. Så er der nogen grund til ikke at låne det mere?

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.