Køb af ejerbolig – Overvejer to alternativer

  • This topic has 2 stemmer and 2 svar.
Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Henrik (144)
    Forfatter
    Indlæg
  • #95113
    Henrik (144)

    Hej alle,

    Søger råd/vurdering i forbindelse med mit første køb af fast ejendom. Forudsætningerne herfor er:
    – Jeg har opsparet DKK 120.000 til udbetaling
    – Har fået et nyt fast funktionærjob i Kbh
    – Danske Bank vil gerne lånegodkende mig op til grænsen for 5% udbetaling
    – Mine forældre har tilbudt at hjælpe mig til at undgå banklån, ved at supplere min opsparing op til realkreditlån

    De alternativer jeg overvejer er:

    A)
    – At købe en billig 1-værelses lejlighed til fx 700.000 nu, og bo der 2 år
    – På de 2 år opspare penge/afdrage på gælden, og så bruge opsparing/friværdi til udbetalingen på en lidt større lejlighed
    – Fordelene som jeg ser det: 1) Kommer til at bo skidebilligt, 2) Har så en 1 værelses lejlighed, hvor jeg kan få en lejer til at betale realkreditlånet, og dermed spare penge op til mig.

    B)
    – Finde et billigt lejet værelse, spare flere penge op til udbetaling, se tiden an og finde et godt tilbud
    – Efter fx 4-6 måneder købe en større lejlighed til fx 1,5 mio
    – Leje et værelse ud det første 1-2 år som hjælp til at høvle hurtigt af gælden
    – Fordelene som jeg ser det: 1) Beholder min fleksibilitet/bliver bekræftet i det nye job er en stabil base, 2) får en lejlighed som jeg ultimativt kan se mig selv bo i en længere årrække.

    Hvad ville i vælge i situationen? Hvordan vurderer i hhv. A og B?
    Er der andre alternativer jeg bør overveje?

    På forhånd TAK for svar!

    Mvh

    PS. ny på forummet jeg håber ikke spørgsmålet er besvaret talrige gange før – fandt ikke noget med søgefunktionen 🙂

    #217948
    HalliHallo

    Hej Henrik

    Jeg ved ikke hvor meget du kan komme til at tjene på en 1-vær. lejlighed, men næppe meget, hvis overhovedet.

    Personlig ville jeg gå efter en god 3-vær andelsbolig, som du ikke skal flytte fra foreløbigt. De fås ofte til under 1 mill. alt efter huslejens størrelse.

    #217954
    Henrik (144)

    Tak for det hurtige svar 🙂

    Sigtet med den 1-vær er ikke spekulation. Det er ikke min intention at sælge den igen.
    Det er for at bo billigt fra start (omkostninger på niveau med et lejet værelse). Og for at få en langsigtet opsparing/afvikling af realkreditlån betalt af en fremtidig lejer.
    Har en frygt for andelsboliger som sandsynligvis ikke er rationelt betinget, så tak for alternativ C “Andelsbolig”.
    Mvh

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.