boligkøb muligheder – opsparing, familielån

Svar
  • This topic has 4 stemmer and 13 svar.
Viser 14 indlæg - 1 til 14 (af 14 i alt)
  • Anonym
    Forfatter
    Indlæg
  • #94945
    Anonym

    Gode råd søges
    Jeg er alene med 1 hjemmeboende barn. Er lige ved at være færdiguddannet og har allerede fået tilbudt job flere steder, men vil gerne have afsluttet min sidste eksamen inden jeg starter på nyt job. Min. startløn er 26.000
    Jeg har leget med tanken om huskøb i længere tid. Men har ikke undersøgt dette nærmere, da jeg ville være i arbejde først.
    Jeg har en opsparing på 300.000 og kan evt. sælge min bil og få 50.000kr mere i hånden.
    Grunden til at råd søges her er… der er nu dukket et hus op, som er perfekt, og billigt. Det koster 1 mio. og der skal INTET gøres – lige til at flytte ind i. Prisen er ca 200.000 under “normalen” da ejer vil af med det hurtigt, da de allerede har fundet deres drømmehus, og derfor har de sat den skarpe pris.
    Det ville være en perfekt mulighed for mig at købe dette hus, men tidspunktet er ubelejligt, da jeg ikke er i job.
    Jeg har Danske bank i dag, og har hele tiden ønsket at skifte når jeg engang skulle købe hus.
    Er der nogen som helst muligheder for mig ? – tænker at der skal handles hurtigt, da huset allerede havde haft 4 fremvisninger samme dag det blev sat til sag.
    Vil nogen bank godkende mig på så usikkert grundlag ? vil de give lov hvis jeg låner af min søster eller forældre så kontantbetalingen bliver større? eller ændrer dette intet.
    Jeg ved godt at bankerne er ligeglade med om jeg kan sidde billigere end jeg gør pt i lejebolig. Men der er ingen tvivl om at jeg vil kunne sidde i huset – der hvor det kniber – er jo nok mere at få lov at købe hus i den situation som jeg står i pt. hvor jeg ikke kan fremvise nogen lønsedler osv.
    nogen forslag?
    hvis familielån af søster eller forældre – hvor meget ? hele beløbet ? eller ?
    Vil frygtelig gerne ind på boligmarkedet – men ved det er svært som enlig, og vil gerne høre gode råd.

    #215340
    Nultopskat

    Du oplyser ikke hvor langt der er til afslutningen af sidste eksdamen/job, men positivt at du er tilbudt flere jobs, hvordan er afstanden til div job og drømmehuset?
    Hvor meget kan du låne af familien?
    Prøv at kontakte nogle banker,

    Du har en god mulighed ved det, at du har en stor opsparing, således du kun skal låne 70 % eller helst endnu mindre, omvendt tæller det meget negativt at du ikke har nogle lønsedler, især nu vil banker helst at du har arbejdet samme sted de sidste 10 år (mindst)

    På bundlinjen vil jeg mene at du har en god chance, men meget afhænger af banken/rådgiveren. Her vil den lokale bank nok være mest interessant…

    #215342
    thsv

    Din opsparing antyder en sund økonomi.
    Husk dog at der er mange udgifter ved at være husejer og med en pris på kun en million tyder det på et yderområde med lav omsætning.
    Hvis du har et godt forhold til din bank er der ingen grund til at skifte, din bank kender din økonomi og forbrug og er der hvor du mest sandsynligt kan få lånet.
    Opstil et fornuftigt budget og mød op med en underskrevet jobansættelse i hånden, så er jeg sikker på at banken gerne vil hjælpe dig, selvom 26.000 kr brutto ikke er nogen voldsom høj løn i forhold til en husstand med en voksen og et barn.

    Hvis du kan låne de ca. 750K du har brug for af familien behøver banken slet ikke godkende dig…

    #215344
    Anonym

    min eksamen ligger først i september. gode job muligheder i bopælskommune ( det er her jeg har fået tilbudt 3 stillinger). Forældre har betalt deres hus ud og derfor stor friværdi. Søster har ca. 1 mio – så de ville selvf. kunne låne mig hele beløbet.
    Men jeg vil jo allerhelst involvere familien så lidt som muligt, men kan være nødvendigt for at få “lov”at låne ??? Derfor var min tanke at jeg smider så meget som muligt og så låner “så lidt” som muligt af familien i håb om at kunne godkendes til at købe bolig.
    Netop den manglende ansættelse og lønsedler er præcis det som jeg selv tænker, er et voldsomt minus.
    Jeg er klar over at jeg blot kan vente- hvilket jo var min oprindelige plan. Men dette “tilbud” er virkelig godt – og der skal handles hurtigt, derfor spørger jeg Jer herinde hvordan jeg bedst kan gribe det an. Hus på samme str. på samme vej blev i sidste måned solgt for lige knap 1,2 og det stod som oprindeligt ( 70´er parcel). Det jeg har kig på er renoveret – og bund solidt. Men de skal af med det HURTIGT – derfor billigt. Her er intet der skal gøres. nye gulve, vinduer, køkken ( miele hårdehvidevare).
    Ja vi befinder os i en provinsby- men det er ikke værre at sælge hus end andre steder.
    Nej 26.000 er ikke en voldsom løn, men har ingen gæld ud over sulån.
    Jeg får udover løn børnefam. ydelse samt enlig forsørger ( ca 1800 pr. md)
    Ja Danske Bank kender mig, men jeg har altid haft det indtryk at nærmest ingen får lov at købe med mindre man har en meget stort rådighedsbeløb, og derfor har jeg bare tænkt at jeg skulle skifte bank, når jeg på et tidspunkt skulle købe hus.

    #215346
    thsv

    Prøv at lægge et fornuftigt budget og husk alle udgifter ved huset…
    Og tag en snak med banken om det, det er næppe ydelsen på lånet der vil knække dig, men derimod de mange udgifter ved et hus. Ydelsen på selve boliglånet vil kun være små 3.000 kr om måneden.
    Meget lettere at få et budget til at hænge sammen med 2 indkomster, da mange udgifter jo er de samme uanset antallet af personer i husstanden.
    Du kan evt. prøve at beregne hvad du kan få i boligsikring i en lejebolig ved. f.eks. 6.000 kr om måneden kommer jeg frem til over 1.000 kr i boligsikring, hvilket antyder at du ikke har råd til en ejerbolig.

    For øvrigt vil det være langt nemmere at blive godkendt til en ejerlejlighed eller et rækkehus, hvor vedligeholdelsesudgifter er mere overskuelige på langt sigt.

    #215348
    Anonym

    åh ja ! jeg ved det med de to indkomster 😉 Men jeg er altså kun mig selv.
    Ejerlejligheder og andelsboliger er der ikke mange af her i byen, og det er meget svært at komme af med sin ejerlejlighed igen, og ofte ender de fleste med at lejes ud. Så ejerlejlighed eller andel er ikke en mulighed.
    Synes jeg selv fik boligstøtte beregningen til ca 600kr – men måske jeg har regnet galt.

    #215350
    Anonym

    ejerudgifterne (opgivet på salgsopstilling er 1800kr pr md) – eksl. forbrug.
    pt betaler jeg ca 15000 årligt i varme i min ikke særlig godt isoleret lejelejlighed, hvilket er noget højere end hvad der er opgivet af forbrug på huset.
    Jeg prøver med banken i morgen og ser hvad de siger –

    #215354
    Nultopskat

    Du svarer jo næsten selv, kan du låne af forældrene bare resten af 2015 så står du helt anderledes, banker elsker lønsedler og bryder sig ikke om studerende og mulige fremtidige indtægter, ja sådan er det nu engang. Lokale banker er mere forstående. Start med Danske bank, lær af mødet og prøv en lokal bank.

    Da jeg i sin tid købte mit første hus, var jeg også studerende men det slog banken med en udtalelse fra mit studie job at jeg kunne komme tilbage, hvis jeg ønskede.

    @ THSV nej 26000 er ikke en høj løn men lånet er kun 700.000 og kun som realkredit belåningen er kun 70 %, en god opsparing og høj udbetaling vægter tungt i disse tider..

    #215356
    morsdreng

    Indtil nu mangler der et væsentligt aspekt i debatten, nemlig køberrådgivning. Købet af et hus er en privatpersons største enkeltinvestering og bør IKKE finde sted uden køberrådgivning fra en advokat. Er købsaftalen først underskrevet, er der indgået en bindende handel, som ingen efterfølgende kan ændre på eller i. Derfor få rådgivning INDEN du underskriver eller få som et minimum indføjet et advokatforbehold i købsaftalen. Ordlyden af forbeholdet kan du finde på nettet.

    Dine indlæg viser, at du har sænket paraderne/smidt din skeptiske sans over bord, af frygt for at gå glip af en god handel. Og det er netop i den slags situationer, at man kan komme til at indgå aftaler som man senere kommer til at fortryde. Ingen, og heller ikke de aktuelle sælgere, forærer normalt noget væk. Husk på, at hvis noget lyder for godt til at være sandt, så er det det ofte også.

    Det er ikke forbudt at gøre en god handel, men om det virkeligt er tilfældet i den aktuelle sag ved du først når du har fået køber rådgivning af en uafhængig rådgiver. Ejendomsmægler er antaget af sælger og hverken kan eller må rådgive køber..

    #215358
    Anonym

    Tak for jeres input
    Jeg forstår udemærket bankerne ifht. det med den usikre faktor hvad angår mulig indtægt osv.
    Flere spørgsmål trænger sig på mht. familielån. Jeg er ret uvidende her, så bær over med mig. Ja, jeg vil kunne låne de 700 af familien. Men hvordan foregår dette i så fald ? Købes huset så kontant ? Eller evt. køber forældre det og udlejer til mig indtil jeg kan godkendes til lån ? Jeg har godt nok været husejer før, men det er mange år siden ( sammen med ex. ) så er ret usikker på hvordan det kan skrues sammen i denne situation.
    Det er mit indtryk som du skriver, at de lokale banker er mere forstående – jeg kender ihvertfald flere der har fået rungende nej i Danske bank og i nordea, men et stort ja i lokal bank.
    Til morsdreng – du har helt ret i at paraderne er lidt nede, og jeg er som regel også ret skeptisk når noget lyder for “godt” – jeg synes nu ikke at der her er tale om et tilbud som er urealistisk billigt – havde det været udbudt til 8-900 t var jeg nok af anden mening. Jeg kunne aldrig drømme om at indgå aftale uden forbehold, men fint du nævner det –

    #215360
    Anonym

    lige en tilføjelse
    Nej ingen forærer noget væk. og jeg ved da heller ikke om det er tilfældet. Men jeg forestiller mig at sælger har sat huset til den billige pris i håb om hurtig salg. De har selv købt det billigt og vil få et ok overskud med derfra, og eftersom de allerede har fundet deres nye hjem, er de villige til at sælge lidt billigere- frem for en lang liggeperiode. Huset er ikke uhørt billigt – men altså i mine øjne “et godt tilbud”

    #215362
    Anonym

    kigger bankerne ikke også på hvad det er for et hus ? Om der skal nyt tag og vinduer eksempelvis inden for en kortere fremtidsperiode ?
    Hvis jeg vælger at vente – og fx. Fandt et billigere hus på et senere tidspunkt, ville det så ikke vægte hvis dette lidt billigere hus skulle have skiftet vinduer og var et gammelt slidt hus ?
    Synes jeg har hørt om nogen hvor dette netop har spillet ind ifht godkendelse i banken. At man lettere godkendes til noget hvor man ikke umiddelbart( og ved godt der altid kan dukke noget op) kan se at der inden for en kort periode skal bruges et større beløb til renovering.

    #215368
    thsv

    Og mors dreng afsætter ikke penge til advokat, handelsomk. og flytning som jeg gjorde, da jeg ansatte lånebeløbet til 750.000 kr i stedet for.
    Men tag dog en snak med banken i stedet for, de skal godkende lånet, det kan dette forum ikke.

    #215372
    Anonym

    Jeg har lavet aftale med banken. Så må vi se hvad der sker…
    Endnu engang tak fordi I har givet jer tid til at svare.
    Selvfølgelig er det banken der skal godkende mig. Men slog spørgsmålene op for at høre Jeres meninger og få råd til alternative muligheder – og for at være bedst muligt forberedt inden jeg fremlægger forslag for banken. Har jo ikke lyst til at stå og ligne en idiot med et forslag om familielån eller andet, hvis det nu var en tosset ide.
    Familien vil gerne hjælpe – men jeg vil jo helst klare mig selv. Så mindst mulig indblanden- eller ihvertfald kun trække på dem af absolut nødvendighed.

Viser 14 indlæg - 1 til 14 (af 14 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.