75 dage til overtagelse af hus – Kurssikring en god idé?

Svar
  • This topic has 7 stemmer and 10 svar.
Viser 11 indlæg - 1 til 11 (af 11 i alt)
  • Kasper-H
    Forfatter
    Indlæg
  • #94804
    Kasper-H

    Hej alle,

    Vi regner med at vælge et 2% fastforrentet lån med 30 års løbetid (Totalkredit). Pt. er tilbudskursen 98,6 (den er steget med ca. 0.100 den sidste uges tid. Hvis det fortsætter så når den kurs 100 i løbet af 2-3 uger.

    – Vi overtager først huset om 2 1/2 måned (10,5 uge), så der er vel en fare for at lånet når over kurs 100, og bliver lukket inden?
    – Er kurssikring en god idé i vores situation, og er vi bundet til denne kurs hvis den i mellemtiden er blevet langt bedre?
    – Pt. er 1,5% med 30 års løbetid i kurs 95,04. Tror i dette lån kunne blive mere attraktivt i løbet af de 75 dage?

    Tak på forhånd 🙂

    #213584
    Michael

    Jeg tror jeg har skrevet det 3000 gange herinde før, men jeg gør det da gerne igen:

    Ingen kan forudsige renter og kurser. Ingen overhovedet

    Hvis du vil kurssikre så gør det fordi du ikke ønsker at tage en chance med din økonomi. Du kan både tabe og vinde på den historie, men oftest så taber man ved at kurssikre. Hvis du kurssikrer så låser du kursen uanset den stiger eller falder. Du får derfor ikke fordel af evt. kursstigninger efterfølgende.

    #213586
    Kasper-H

    Tak for svar Michael.

    Ved du om 1,5% lånet stadig er sårbart overfor indlåsningseffekt? Kursen er pt. 95,0420. Den kunne måske vise sig at blive mere attraktivt i løbet af de næste 2 1/2 måned.

    #213588
    Michael

    Nej, jeg har ikke lige styr på hvor stor 1,5%-serien er i øjeblikket.

    Frygten for indlåsning er noget jeg personligt finder voldsomt overdrevet fordi man altid kan indfri et fastforrentet lån til kurs 100 ved hver termin. Den eneste “risiko” der er ved et sådan lån er derfor risikoen for manglende gevinst ved rentestigning. Det indledende kurstab får man jo omgående så risikoen er reelt ikke større end at man skal indfri lånet til den restgæld der er på tidspunktet. Altså præcis hvad der gør sig gældende når man indfrier et flexlån til refinansiering.

    #213590
    thsv

    I har et lånetilbud i 2% obligationen?

    I så fald kan i godt få et lån udbetalt selvom kursen kommer over 100.

    Kurstabet ved 1½% lånet er endnu for stort til at det lån er forsvarligt til private, men ved lån i andelsforeninger kan det være en fordel, da ydelsen pr. lånt krone er lavere.

    Hvis I kurssikrer har I optaget lånet og hænger på det også selvom kursen i mellemtiden skulle stige voldsomt. Og en kurssikring for 2½ måneder koster også en del, da genplaceringsrenten pt. er nul eller endog negativ.

    #213596
    HalliHallo

    Kasper skrev:

    ” Pt. er 1,5% med 30 års løbetid i kurs 95,04. Tror i dette lån kunne blive mere attraktivt i løbet af de 75 dage?”

    Samme spørgmål bliver stillet i en uendelighed, men mon ikke du kender svaret selv, Kaper?

    Hvis ikke, bør du ikke købe hus samt anmode om at få dine skolepenge retur omgående.

    #228570
    nicolaiK

    Hej.
    Et hurtigt spørgsmål . Kigger på et hus, hvor overtagelse r 1/8 2018. Jeg skal have et 2% fast. Kan jeg sikre mig ift dette. Så jeg ikke risikerer at renten er steget når vi nærmer os auguat? Mvh, Nicolai

    #228572
    nicolaiK

    beklager de mange slå-fejl.

    #228574
    test

    Bed om et tilbud på kurssikring ved bank eller kreditforeningen. Du vil normalt få det tilbudt helt automatisk

    #228598
    thsv

    https://www.brf.dk/laantyper/obligationskurser

    BRF har en fin oversigt med tilbudte kurser for kurssikring.
    2% fast er pt. i kurs 98,8 og kurssikring til 29/6 er i kurs 97,25 og yderligere en mpned vil koste omkring 0,25 point, altså tæt på 2 point i kurssikring for en så lang periode som over et ½ år.

    Og der er ikke meget der tyder på stigende renter, så I kan afvente situationen og se renteudviklingen, evt. kan et F-kort lån let være det korrekte for jer.

    #228600
    RPO

    Hvis du først har fået et tilbud, gør det ikke noget at kursen går over 100. Hvis du kurssikrer fanger bordet. Så er obligationerne solgt til den aftalte kurs. Jeg ville selv kurssikre og få kurstabene medfinansieret.

Viser 11 indlæg - 1 til 11 (af 11 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.