Vurdering af hus og omlægning af lån

Svar
  • This topic has 3 stemmer and 6 svar.
Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Anonym
    Forfatter
    Indlæg
  • #94733
    Anonym

    Vi købte hus for 2 år siden og har siden da været i gang med at renovere hele huset.

    Vi har fået lavet tilbygning på 42 kvm
    Nyt HTH køkken med Miele og AEG hvidevarer
    Nyt bryggers med Miele og AEG hvidevarer
    Nye super lavenergiruder i hele huset
    Skiftet fra olie til naturgas
    Nye rør gennem hele huset så det er 2 strengsanlæg i stedet for det gamle
    Fået 2 badeværelser i stedet for 1
    Nyt Hpfi relæ
    Og så filt og maling af hele hytten

    Vi har fået en vurdering på huset på 3,2 fra vores bank, hvilket jeg nok synes er lidt lavt.

    Jeg har så snakket med en ven der har hus og samme bank som os.

    Banken vurderede deres hus til 2,7 mill og de gik så til BRF og fik dem til at vurdere huset. De vurderede det til 3,2 mill. De havde kun malet og lavet småting i deres hus.

    Forklaringen var at vores bank vurderer ud fra at huset skal kunne sælges til vurderingsprisen inden for maks en måned, hvor BRF går efter at huset skal kunne sælges inden for 6 måneder.

    Jeg er nu lidt forvirret over at forskellen kan være så stor… Og havde i min naive verden ikke forestillet mig at det var en mulighed.

    Vores hus har en togbane løbende højt oppe på en skrænt i baghaven. Vurderingsmanden fra banken mener derfor at vores hus ikke kan stige mere lige meget hvad vi gør.

    Vi har dog alligevel bestilt en vurderingsmand fra BRF til næste uge, men har ikke store forventninger…

    Mit spørgsmål er om det virkelig er normalt med så store forskelle i vurdering? Eller om det er et tilfælde?

    Og hvor meget betyder den togbane? Når man søger på nettet og prøver at finde en vurdering på lignende huse er det ikke en mulighed at beskrive at der er en togbane med a-tog hvert 20 min.

    #212854
    Anonym

    Jeg glemte at skrive at de to badeværelser også er helt nye og med varme lagt i gulvet…

    #212856
    Michael

    Normal praksis er, at huset skal vurderes til en pris der gør at den kan sælges inden for 6 mdr.

    Alle de ting du remser op er ikke noget jeg har nogen kommentarer til og jeg kan heller ikke give dig nogen vurdering af dit hus. Jeg vil dog give vurderingsmanden ret i, at en togbane i baghaven unægteligt sætter en grænse for hvor meget huset kan være værd.

    #212858
    HalliHallo

    Der er jo ikke noget nyt i, at vurderingsmænd, af selvsagte grunde, ikke kan vurdere helt ens, men at der er varme i gulvet i dine nye badeværelser betyder nok ikke så meget, da der vel ikke er nogen i dag, der ikke får det lavet samtidigt.

    #212872
    Anonym

    Min pointe var at huset jo er renoveret fra ende til anden og at alt er nyt og lavet efter bogen med ordentlige materialer. Huset ligger i et attraktivt kvarter med 500 meter til stranden og ca en km til stationen.

    Vurderingsmanden virker til at den togbane har den afgørende betydning for huset, hvor min tanke er at det ikke har så stor betydning som han tillægger det ift at man til gengæld får 200 kvm hus med en have der er mindst 50% større end hvad der ligger i området.

    Så mine spørgsmål er stadig om det er normalt at der er en forskel på 500.000 kr i vurdering af et hus fra den ene bank til den anden og hvor meget man skal regne med at huset er mindre værd pga en togbane oppe på en skrænt som man i øvrigt ikke kan høre inde fra huset af?

    #212878
    HalliHallo

    Nej, det er ikke unormalt, smagnus, at der kan være tale om særdeles store udsving i vurderingerne fra person til person.

    Det undrer mig at det kan komme bag på dig, se bare hammerslag på DR1.

    #212880
    Anonym

    Ja der er måske noget tv jeg burde se, men det er ikke lige det jeg bruger det meste af min tid på 🙂

    Og hvis jeg vidste det så havde jeg ikke spurgt… Det har ikke været relevant tidligere og jeg har Googlet det bedste keg kunne for at finde svar uden held.

    Jeg havde en teori om at forskellen måske kunne udgøre er par %, men er bare overrasket pga min åbenlyse manglende viden på området.

    Men tak… Jeg kan høre der er en ide i at få nogle forskellige bankers vurdering inden vi lægger lån om… Mange af os er jo ret naive hvad sådan noget angår og tror at deres bank er den bedste…

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.