Rente på prioriteringslån – hvad er normalt?

Svar
  • This topic has 6 stemmer and 15 svar.
Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 16 i alt)
  • Isbjørn
    Forfatter
    Indlæg
  • #94690
    Isbjørn

    Vi har optaget et boliglån i maj 2014, hvoraf 525.000 bliver finansieret ved et prioritetslån med variabel rente. Det har vi her de første 9 måneder gennemsnitligt haft udlignet 50-60.000, let stigende. Da vi optog lånet var renten 4 %, hvilket den stadig var indtil sidste uge, hvor jeg selv spurgte bankrådgiveren, om renten ikke burde ændre sig med det generelle marked. Han skrev så, at han havde “fået mulighed for at nedsætte renten til 3,75 %.” Det er selvfølgelig meget rart, men sådan bør variabel rente vel ikke fungere?

    Hvordan bør jeg forholde mig her?

    På forhånd tak for hjælpen

    #212380
    thsv

    Boliglån, altså belåning over 80%?

    Der er alt for få oplysninger til at man kan udlede noget som helst.

    Boligens realistiske værdi?
    Al belåning?

    I bankerne er variabel rente oftest sådan, at renten stiger når Nationalbanken hæver renten, men ikke bliver nedsat ved rentefald.
    Jeg har kendskab til flere andelshavere i DB, hvor banken gradvist har hævet deres rente til 8%, og ikke vil nedsætte den igen. De er heldigvis begge nærmest gældsfri, men det er dybt forkasteligt, når andre banker tilbyder lignende lån til 5% i rente eller endnu lavere.

    PS: Prioriteringslån lyder som noget man har mens ejendommen prioriteres f.eks. ved købet.

    #212392
    Isbjørn

    Jeg forsøger at sætte flere detaljer på. Vi har lånt ca. 2,5 mio. 60 % i realkreditinstituttet, 20 % som alm. banklån og de sidste 20 % er så lånt ved hjælp af oprettelse af en prioritetskonto – ikke et prioriteringslån, som jeg fik skrevet som emne.

    Huset realistiske værdi er ca. 2,8 mio.

    #212394
    thsv

    Hvorfor har I ikke 80% realkreditlån?

    Hvad er renten på banklånet?

    Jeg ville klart undersøge muligheden for 80% realkreditlån, evt. blot som tillægslån oveni i det RK-lån, du stadigvæk ikke har beskrevet.

    4 eller 3,75% i rente er en ekstrem god rente, hvis der er tale om belåning i intervallet 80-100% som jeg læser dit indlæg.

    #212398
    Isbjørn

    Realkreditlånet er et 3 % fastforrentet på de første 60 %. 60-80 % er prioritetskontoen på de nu 3,75. Banklånet er de sidste 20 % på 5,5 %.

    Spørgsmålet er ikke så meget, om lånesammensætnigen er anbefalelsesværdig, men mere specifikt, hvorvidt en prioritetskontorente, der efter sigende skulle være fleksibel, ikke burde falde med de generelle rentesænkninger, vi ser i øjeblikket.

    #212402
    HalliHallo

    Så har jeg også forstået det “Isbjørn”, men det forstår “LolleThsv” åbenbart ikke.

    Normalt sætter banken ikke renten ned på normale konti medmindre man selv gør opmærksom på det.

    For hvis du nu ikke opdagede det, så ville den jo kunne tjene mere på dig, som det i sidste ende går ud på.

    Derfor: Den der råber højest, og har god økonomi, får de laveste renter, og sådan har altid været.

    #212412
    thsv

    Tak for at du endelig kan skrive hvad din belåning går ud på!
    Og nu byttede du jo rundt på rækkefølgen af dine lån i forhold til det tidligere indlæg, så selv trollen forstår det.

    Der er ikke mange banker, der tilbyder prioritetslån i intervallet 60-80%, de fleste banker kræver 1. prioritet.

    Men hvis ejendommen virkelig er 2,8 mill. værd kan RK-belåning forøges til 2,24 mill. ialt og dermed reducere banklånet til ca. det halve.
    Eneste bank, der umiddelbart oplyser rente for det interval er BRF, som ligger i 2,655% for tiden, men tiden er altså løbet fra den type lån, da man betaler en høj rente på hele lånet og kun modtager rente på den del man har i opsparing.
    Til sammenligning koster et realkreditlån 1,25% i adm.bidrag plus rente for F3, altså totalrente omkring 1,6%, hvis renten stiger blot en smule så de åbnes igen.
    Hvad renten er i f.eks. JB eller Handelsbanken for et prioritetslån i det interval må du spørge om, de oplyser det ikke i deres prisliste.

    Man bør altid kigge på totaløkonomien og den er ringe i dette tilfælde.

    #212418
    Isbjørn

    Tak for svar begge to – og beklager, at jeg udtrykte mig upræcist.

    Ville I anbefale, allerede her efter 9 måneder, at lægge de første 80 % af lånet om til fx et fastforrentet RK-lån til 2 %? Jeg foretrækker fastforrentet, så det behøver ikke være absolut billigst nu og her. Vi har Sydbank.

    #212420
    Michael

    Der er under alle omstændigheder overhovedet ingen idé i at have et prioritetskonto i intervallet 60-80% når I har gæld for 100% af ejendommens værdi. Den fleksibilitet som en prioritetskonto tilbyder er jo ikke tilgængelig alligevel for jer.

    Personligt ville jeg omlægge prioritetskontoen til et RK-lån og så lade de øvrige lån være – dvs. I ender op med 2 RK-lån og ét banklån.

    #212422
    thsv

    Kan du ikke opliste hele din belåning og din købspris for 9 måneder siden.

    Det er meget utænkeligt at din bolig skulle være steget over 10% på blot 9 måneder og den realistiske værdi af boligen er yderst vigtig for ordentligt vejledning.
    Hvad er grunden til at du mener at dit hus pludselig skulle være steget 12% på 9 måneder? (2,5->2,8 mio)
    Dit prioritetslån er variabelt forrentet, og nu vil du have sikkerhed med fast rente?

    Hvorhenne ligger huset?

    #212424
    thsv

    Med et realkredit lån på 1,5-1,6 mill. i 3% og 525K som prioritetslån til 3,75% totalrente, kan der spares ret meget ved at omlægge hele lånet til 2% 30 år, som jo er i favorabel kurs over 99 for tiden.
    Alene på 3% lånet kan der spares ca. 15.000 kr i renter det 1. år samtidigt som afdraget forøges.

    Du kan også overveje 2% afdragsfrit med ideen at få afdraget banklånet først, men det er normalt dyrere i samlet gæld, grundet højere adm.bidrag og lavere kurs på obligationen bag lånet.

    Skulle du endelig have haft et prioritetslån skulle det være på boliglånet, sådan som f.eks. Nordea og DB tilbyder det, men desværre er Nordeas rente på 6,45% så det bliver også for dyrt, i forhold til det relativt billige banklån du har.

    #212426
    Isbjørn

    Vi har købt for 2,76. Og vi har selv lagt 260.000. Så nej, jeg mener naturligvis ikke, at huset er steget 12 % på 9 måneder.

    0-60 % RK 3 % fastforrentet
    60-80 % prio 3,75 %
    80-100 % banklån 5,5 %

    Huset ligger lige syd for Aarhus.

    Det er helt fint med variabel på de 60-80 % – der er trods alt langt op til de 3,75 %, vi betaler nu. Hovedparten vil jeg dog gerne holde fastforrentet.

    #212428
    thsv

    Kan du ikke skrive beløb istedet for!
    jeres bolig er jo ikke belånt op til 100%, så gider ikke at gætte på tallene.

    #212436
    Isbjørn

    Jeg behøver ikke kende den nøjagtige besparelse – blot om det er anbefalelsesværdigt at udskifte prioritetslånet. Det kan jeg forstå, at det er. Samtidig må vi ind og overveje, om vi vil inkludere RK-lånet i omlægningen.

    Tusind tak for hjælpen. Dejligt med hurtige og kvalificerede svar.

    #216238
    Anonym

    Skal det forståes således at man kan låne 80% hos Realkredit i sin bolig og have et pantebrev i sin bolig via banken? Så bliver % jo højere en 80% ??

    Eller er det det samlet lån man har der ikke må overstige 80 %??

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 16 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.